Hvad er Lavt Stofskifte?
Lavt stofskifte kaldes også Myxødem, Hypotyreose eller Hypotyreoidisme
Lavt stofskifte er betegnelsen for den tilstand, der forekommer, når skjoldbruskkirtlen ikke kan danne tilstrækkelige mængder af stofskiftehormoner.
Skjoldbruskkirtlen (Glandula Thyreoidea er det latinske navn for skjoldbruskkirtlen) er en sommerfugleformet kirtel placeret på forsiden af halsen. Den regulerer stofskiftet og producerer bl.a. 2 hormoner, som kaldes trijodthyronin (T3) og thyroxin (T4). Der produceres primært T4 i skjoldbruskkirtlen, mens T3 hovedsageligt stammer fra omdannelse fra T4 til T3 uden for skjoldbruskkirtlen. En lille del T3 produceres i skjoldbruskkirtlen.
Din skjoldbruskkirtel er en af de største og vigtigste endokrine kirtler i kroppen. Dens funktion består bl.a. i at holde stofskiftet i balance. Menneskets skjoldbruskkirtel består af to større lapper, som er forbundet med et smalt stykke kaldet isthmus. Normalt vejer en skjoldbruskkirtel 20-25 g og kan variere i udseende og størrelse fra individ til individ. Længere nede her på siden, ses en illustration af skjoldbruskkirtlen, indlejret i den bagerste del af de 2 lapper. På bagsiden af din skjoldbruskkirtel findes biskjoldbruskkirtlerne, som sørger for at regulere calciumkoncentrationen i blodet, hjulpet af Calcitonin. Biskjoldbruskkirtlerne består af fire kirtler, der tilsammen kun vejer 0,1-0,2g.
I vævets celler omdannes T4 til T3. T3 har 4-5 gange så høj biologisk aktivitet som T4. Mangel på zink, jod og selen, samt en række vitaminer og en følge af stress kan hæmme bl.a. leverens omdannelse fra T4 til T3. Omdannelsen af T4 til T3 sker mest i leveren, så har man problemer her, kan det give problemer med for lavt T3. Stress med forøget dannelse af kortisol fra binyrebarken kan også midlertidigt hæmme omdannelsen.
Når din skjoldbruskkirtel ikke fungerer som den skal, kan det påvirke alle aspekter af dit helbred. Blodprøverne kan vise, hvor aktiv skjoldbruskkirtlen er til at producere det påkrævede hormon. Skjoldbruskkirtlen skal helst udvikle mellem 50-200 mg hormoner om dagen. Udiagnosticerede problemer med skjoldbruskkirtlen kan øge din risiko for fedme, hjertesygdomme, depression, angst, hårtab, seksuel dysfunktion, infertilitet og et væld af andre symptomer og helbredsproblemer. Derfor er det vigtigt, at du ikke går udiagnosticeret. Sygdommen kan være arveligt betinget.
Hvis man ikke får behandlet sygdommen, kan der i værste fald ske uoprettelige skader på hjernen og kroppen.
Her ses et tværsnit af en skjoldbruskkirtel, som er blevet farvet, således at de forskellige celler kan kendes fra hinanden. Kirtlen er opbygget af follikler, som er væskefyldte blærer, og er omgrænset af et enkelt lag epithelceller, (som kaldes follikelceller). Det er follikelcellerne, som producerer vores hormoner; thyroxin T4 og trijodthyronin T3 (thyroideahormonerne). Follikelhulrummet opbevarer en tyk proteinvæske, som kaldes kolloidet. På dette billede ses en follikel tydeligt, med de omgrænsende follikelceller – og flere follikler kan også ses.
Lavt stofskifte er en sygdom, som i mange tilfælde udvikler sig efter man har fået konstateret Hashimotos Thyreoditis (en autoimmun sygdom), der findes dog også andre former for lavt stofskifte. De autoimmune sygdomme Hashimotos, Ord’s og Graves’ bevirker, at kroppen angriber sine egne organer, ødelægger det organ, det drejer sig om, i dette tilfælde skjoldbruskkirtlen, så kirtlen ikke længere kan producere de livsvigtige hormoner T4 og T3. Dette vil, over tid, bevirke, at der udvikles lavt stofskifte.
Lidt historie omkring hormonet T4
Edward Calvin Kendall (8 marts 1886 – 4 maj 1972) var en amerikansk kemiker. I 1950 blev Kendall tildelt Nobelprisen i fysiologi og medicin sammen med schweiziske kemiker Tadeus Reichstein og Mayo Clinic læge Philip S. Hench, for deres arbejde med hormonerne i binyrerne. Kendall fokuserede ikke kun på binyrerne, han var også ansvarlig for isolering af thyroxin T4, et hormon i skjoldbruskkirtlen og han arbejdede med det hold, der krystalliserede *glutathion og identificerede dets kemiske struktur.
Efter at have fået sin Ph.D., var hans første job forskning, og hans første opgave var at isolere hormonet T4 der er forbundet med skjoldbruskkirtlen. Kendall gjorde flere bemærkelsesværdige opdagelser til biokemi og medicin. Hans mest bemærkelsesværdige opdagelse var isolering af thyroxin T4, selvom det ikke var det arbejde, han fik flest anerkendelser for.
*Glutathion, lille peptid, der findes i store mængder i alle kroppens celler. Glutathion beskytter mod giftige iltninger og neutraliserer en række gifte ved at bindes til dem, hvorefter komplekset af giften og glutathion udskilles med urin eller galde.
Kilde
Primær, sekundær og teritær Hypothyreose (lavt stofskifte)
Der findes mange mennesker, hvis TSH befinder sig nederst i, eller endda under referenceområdet, og alligevel er deres T3 blodprøveværdi (i mange tilfælde også deres T4) for lav, (nederst i referenceområdet eller lavere). Dette kan være tilfælde af sekundær eller tertiær hypothyreose (lavt stofskifte), hvor TSH-testen ikke kan anvendes som diagnoseværktøj, fordi den kun kan påvise primær hypothyreose, dvs. hypothyreose, som udvikles direkte af skjoldbruskkirtel relaterede årsager. Man kan også udvikle hypothyreose af andre årsager end de, der er lokaliseret til skjoldbruskkirtlen.
Både Hypothalamus og Hypofysen er involveret i de signalveje, som styrer skjoldbruskkirtelfunktionerne. Såfremt faldet i Frit T3 og Frit T4 blodprøve værdierne skyldes en defekt i hypofysen eller hypothalamus, vil TSH værdien være unormalt lav.
Hypofysen styrer hormonproduktionen i skjoldbruskkirtlen ved at udsondre/udsende signalstoffet TSH. For at hypofysen skal kunne udføre sin opgave korrekt, skal den også modtage et signal fra sin egen “leder-kirtel” hypothalamus i hjernen, som udsender signalstoffet Releasing Hormone (TRH) til hypofysen med besked om at udsende en “TSH-besked” til skjoldbruskkirtlen. Derfor kan afvigelserne eller sygdomme i den ene eller dem begge, hypofysen og/eller hypothalamus, direkte påvirke mængden af stofskiftehormoner som dannes i og udskilles af skjoldbruskkirtlen.
Sekundær hypothyreose opstår som følge af tilstand/sygdom i Hypofysen, fordi årsagen findes i andet led af stimulans vejen til skjoldbruskkirtlen
Teritær hypothyreose opstår som følge af tilstand/sygdom i Hypothalamus, fordi årsagen findes i tredie led af stimulans vejen til skjoldbruskkirtlen
Central hypothyreose er karakteriseret ved en defekt i stofskiftehormon sekretion i en ellers normal skjoldbruskkirtel på grund af utilstrækkelig stimulering af TSH. Sygdommen stammer fra en unormal funktion af hypofysen, hypothalamus, eller begge.
Når man ser på det udefra, er det forbløffende hvor mange symptomer på hypothyreose der i realiteten kan forbindes med tilstande i hypofysen.
Subklinisk hypothyroidisme
Subklinisk hypothyroidisme henviser til en tilstand, hvor patienterne udviser symptomer på hypothyroidisme. Du vil have en normal mængde af cirkulerende stofskiftehormoner. Den eneste abnormitet kan være et øget TSH i blodprøverne og et lavt frit thyroxin (Frit T4), men det er ikke sikkert i alle tilfælde.
Dette indebærer, at hypofysen arbejder ekstra for at opretholde en normal cirkulerende TSH, og at skjoldbruskkirtlen kræver ekstra stimulation fra hypofysen, til at frembringe tilstrækkeligt med hormoner. Størstedelen kan forvente, at udvikle indlysende hypothyroidisme, især hvis TSH er over et vist niveau.
Der er er en vis uenighed imellem mange endokrinologer, om hvordan dette skal behandles, især hvis der er et højt kolesterol niveau i blodet. Den unormale kolesterolmængde, vil sandsynligvis forbedre sig med den rette medicinering.
Det er ikke rimeligt at følge disse patienter uden behandling, men at gentage blodprøven TSH samt stofskiftehormon-niveauer i 4 til 6 måneder, for at se, om der udvikler sig en mere markant hypothyroidisme. Patienterne bør opfordres til at tale med deres læge om specifikke ønsker og præferencer.
Hvad er bedst for dig?
Hvis du er bekymret for, om du kan have hypothyroidisme, bør du nævne dine symptomer for din læge. En blodprøve er det første skridt til diagnosticering. Derfra, kan både du og din læge beslutte, hvad de næste skridt skal være.
Hvis behandling er berettiget, er det vigtigt for dig, at lade din læge kende de bekymringer eller spørgsmål du har.
Lavt stofskifte type I
Kendetegnes ved en fejl i skjoldbruskkirtlen, der gør, at den hindres i at producere tilstrækkelige mængder af de stofskiftehormoner, der er nødvendige for at opretholde et normalt niveau af disse hormoner i blodet, samt opretholdelse af et normalt niveau af TSH (Thyroid Stimulating Hormone). TSH blodprøven er en standard blodprøve, som lægen rekvirerer, når en mistanke om evt. lavt stofskifte skal be/eller afkræftes.
Defineres som periferisk resistens overfor skjoldbruskkirtel-hormoner på celleplan. Det vil sige, at det ikke er mangel på tilstrækkelige mængder af T4 hormoner, der er problemet, da der sagtens kan cirkulere nok af disse i blodet. Alligevel kan hormonerne ikke gøre nytte i kroppens celler, idet de ikke kan trænge ind i cellerne (omdannes til hormonet T3, - konverteringsproblemer).
Forbigående lavt stofskifte
Man kan få lavt stofskifte efter en fødsel (graviditet), men det er som regel forbigående, hvorimod andre former er livslange.
Kretinisme
Kretinisme er en form for lavt stofskifte, der som oftest skyldes mangel på jod, men den kan også være genetisk betinget (arvelig).Hvis tilstanden ikke behandles fra fødslen, er der overhængende risiko for nedsat intelligens, dværgvækst samt deformiteter. Herudover bliver huden tyk og løs og får et voksagtigt udseende. Næsen bliver deform, maven udstikkende, og bevægelse samt tale får en unormal karakter. Kretinisme er ikke nødvendigvis umiddelbart synligt fra fødslen, idet stofskiftehormoner fra moderens blod kan være til stede i babyen både før og indtil flere måneder efter fødslen. Alle nyfødte i Danmark får taget en blodprøve inden 5 døgn efter fødslen.(Hælblodprøven).
Skjoldbruskkirtelkræft
Årsagen til cancer i skjoldbruskkirtlen er ukendt, dog er det kendt, at skjoldbruskkirtelkræft kan forekomme efter reaktorulykker. Sygdommen kan være arvelig. Kræft i skjoldbruskkirtlen er en sjælden sygdom, som udgør mellem 0,3-0,6 procent af alle kræftsygdomme. Sygdommen rammer cirka 195 mennesker om året i Danmark, antallet er stigende.
Forekomst af forskellige typer kræft i skjoldbruskkirtlen
Papillifær kræft er hyppigst forekommende og udgør 50-70% af alle tilfælde
- Follikulær kræft udgør 15-20%
- Anaplastisk kræft forekommer næsten kun hos ældre patienter og udgør 5-10%
- Medullær kræft forekommer hos 5-10%
Hvem får sygdommen
Kræft i skjoldbruskkirtlen forekommer med stigende hyppighed efter cirka 25 års alderen.
Hvad forårsager kræft
I de fleste tilfælde har man ingen forklaring på, hvorfor der udvikles kræft. I nogle få tilfælde kan årsagen være tidligere røntgenbestråling af hals og hoved. Medullær kræft kan i visse tilfælde være arvelig.
Symptomer
- En hård hævelse på forsiden af halsen
- Hæshed og vejrtrækningsbesvær
- Der er sjældent stofskiftesymptomer
Hvordan diagnosticeres kræft i skjoldbruskkirtlen
Der er som regel en smertefri hævelse af skjoldbruskkirtlen. Medullær kræft kan give diarré, slaphed og andre symptomer (som følge af produktion af specielle hormoner). Anaplastisk kræft vokser hurtigt og kan give store knuder. Ved lægeundersøgelse påvises en uøm svulst. Ofte er den uregelmæssig i formen, den er påfaldende hård, og den er vokset ind i omliggende væv. Der kan herudover forekomme forstørrede lymfeknuder på halsen. Blodprøver bliver taget for bl.a. at bestemme stofskifteværdierne. Hos en specialist på sygehuset bliver der taget en vævsprøve fra knuden i skjoldbruskkirtlen, og denne studeres i mikroskop.
Det er mikroskopien, der giver det endelige svar på, om der er kræft. Andre undersøgelser som isotopundersøgelse af knuden på halsen og MR-skanning kan alle bidrage til at give en god fremstilling af knuden og en mere specifik afklaring af sygdomsudbredelsen.
Behandling
Fjernes ved operation. Hvis sygdommen har spredt sig til lymfeknuderne på halsen, fjernes disse også. I nogle tilfælde får man strålebehandling efter operationen. Som regel i form af radioaktivt jod, der opkoncentreres i skjoldbruskkirtlen, som derved bliver bestrålet indefra.
Kilde:
Uddrag fra Kræftens Bekæmpelse
og uddrag fra Sundhed.dk
Udgivet 27.09.2014
Opdateret 21.01.2017
Central hypothyroidisme - en forsømt stofskiftelidelse,
Udgivet 26 maj 2017. Central hypothyroidisme er en sjælden og heterogen lidelse, der er karakteriseret ved en defekt i thyroideahormon sekretion i en ellers normal skjoldbruskkirtel på grund af utilstrækkelig stimulering af TSH. Sygdommen stammer fra en unormal funktion af hypofysen, hypothalamus, eller begge. Desuden kan central hypothyroidisme isoleres eller kombineres med andre hypofyse hormon mangler, som for det meste er erhvervet og sjældent medfødt. De kliniske manifestationer af det centrale hypothyroidisme er som regel mildere end dem, der observeres i primær hypothyroidisme. Det kan være vanskeligt at diagnosticere central hypothyroidisme, både fra et klinisk og en biokemisk perspektiv. Diagnosen af central hypothyroidisme er baseret på lave cirkulerende niveauer af frit T4 i nærværelse af lav til normal TSH koncentrationer.
Kilde:
https://www.nature.com/
Udgivet 29.06.2017
TRH test foregår således:
Det undersøges, om hypofysen er i stand til at regulere dit stofskifte på normal vis. Hypofysen er det område i hjernen, som overordnet styrer kroppens produktion af hormoner. TRH er et hormon, som dannes i hypothalamus (et område i hjernen i forbindelse med hypofysen) og stimulerer frigivelsen af det stofskifteregulerende hormon (TSH) fra hypofysen. Der måles, om hypofysen reagerer normalt på stimulation med TRH.
Jod
Stofskiftet styres fra hjernen, først fra Hypothalamus der producerer TRH (Thyrotrophin releasing hormone), derefter gennem hypofysen, der producerer hormonet TSH (Thyreoidea Stimulerende Hormon). TSH stimulerer skjoldbruskkirtlens produktion af stofskiftehormoner. Er produktionen tilstrækkelig eller for høj, nedsættes dannelsen af TSH. Er den for lav, øges TSH.
Ligger TSH over 2, øges risikoen for et for lavt stofskifte. Normalt regner lægerne dog med, at TSH skal være over 4 eller 5 for at man kan være sikker på, at stofskiftet er for lavt, men ofte er der klare symptomer ved en lavere værdi. Der er flere kvinder end mænd, der får lavt stofskifte, men risikoen stiger for begge køn med alderen. Hos kvinder før og efter overgangsalderen, er den hyppigste form for lavt stofskifte den autoimmune sygdom Hashimotos eller mere sjældent Graves', hvor kroppen, på grund af overstimulering af immunsystemet, danner antistoffer mod de hormonproducerende celler i skjoldbruskkirtlen. Den amerikanske læge Dr. David Brownstein, Medical Director for the Center for Holistic Medicine in West Bloomfield, MI, har skrevet flere bøger om naturlig behandling af lidelser i skjoldbruskkirtlen. Hans erfaring er, at mange, med fejlfunktion af skjoldbruskkirtlen har svær jodmangel.
Man måler, ved mistanke om sygdom i skjoldbruskkirtlen og stofskiftet, også frit T4, der dog kan være normalt i lang tid med for lavt stofskifte.
Det kan påvirke andre lægemidler, for eksempel blodfortyndende medicin, midler mod angst og depression. m.fl. Bivirkninger med de rigtige doser er ikke almindelige, men kan forekomme, hvis stofskiftet bliver for højt. Man skal derfor starte med en lille dosis.
Fluor har en betydelig indflydelse på stofskiftet, og dette giftige mineral ophobes gennem hele livet. Yngre personer kan kun udskille halvdelen af den mængde fluor, de indtager fra blandt andet tandpasta og pensling af tænderne, og efter 50 års alderen er det kun minimalt, hvad man kan udskille af fluor. Fluor har lettere ved at sætte sig på de modtagesteder i skjoldbruskkirtlen, hvor jod ellers skulle sætte sig. Fluor vinder derfor over jod og blokerer for jods virkning. Fluor er en enzymgift, der direkte hæmmer omdannelsen af T4 til det aktive stofskiftehormon T3.
Kilde:
Uddrag fra Radiodoktoren
Udgivet 27.09.2014
Opdateret 23.01.2017