Ord’s eller Atrofisk Thyreoiditis


Ord’s eller Atrofisk Thyreoiditis er klinisk identisk med Hashimotos Thyreoiditis, en autoimmun sygdom, bortset fra manglende struma.
Diagnosen stilles på kombinationen af lavt stofskifte og højt niveau af thyreoidea antistoffer, hvor kroppens egne antistoffer bekæmper cellerne i skjoldbruskkirtlen.
Dette er den hyppigste årsag til spontant opstået lavt stofskifte. Tilstanden er permanent uden mulighed for remission.

Ord’s er opkaldt efter lægen, William Miller Ord, som først beskrev sygdommen i 1877 og igen i 1888.

Fysiologiske antistoffer til skjoldbruskkirtlen peroxidase (Anti-TPO) og / eller thyroglobulin (TBG) medfører gradvis ødelæggelse af follikler (betegnelse for bl.a. de strukturer i skjoldbruskkirtlen, hvori hormoner dannes) i skjoldbruskkirtlen. Følgelig kan sygdommen påvises klinisk ved at kigge efter disse antistoffer i blodet. Det er også kendetegnet ved invasion af skjoldbruskkirtlens væv af leukocytter, hovedsagelig *T-lymfocytter.

 

Forbigående hyperthyroide tilstande (højt stofskifte) forekommer ofte i den akutte fase, ved Hashimotos Thyroiditis, dette er sjældent ved Ord’s Thyroiditis.

 

Kliniske tegn

Symptomer på Ord’s Thyroiditis omfatter symptomer på hypothyroidisme (lavt stofskifte) og atrofi af skjoldbruskkirtlen. (Atrofi er et lægeligt udtryk som betegner svind af væv, legeme eller organ), dette sker ikke ved Hashimotos, hvor vævet ikke forsvinder, men ødelægges.

 

Behandling

Behandlingen er som ved hypothyroidisme, daglig medicinindtagelse.

 

Facts

En forstørret skjoldbruskkirtel ved autoimmun thyroiditis (Hashimotos Thyroiditis) er mere udbredt end Ord’s sygdom, som ikke afstedkommer forstørret skjoldbruskkirtel.

 

* T-celler dræber infektiøse mikroorganismer ved at dræbe de af kroppens celler, som er berørt. T-cellerne frigør også kemikalier, såkaldte lymfokiner, som udløser en immunreaktion, som blandt andet kan bekæmpe kræft eller virus. Der er flere typer af T-celler. En af dem har som hovedopgave at hjælpe med til at aktivere B-cellerne. En anden type T-celler er specialiseret i at angribe celler i kroppen, som er inficeret af virus og nogle gange bakterier. T-cellerne kan også angribe kræftceller. T-cellerne undersøger alle celler, de møder. Hvis de er inficerede, bliver de hurtigt dræbt.

 

Referencer:
Davies, TF (2003), Ord-Hashimotos sygdom: Omdøbning af en almindelig lidelse – igen. Thyreoidea 13 (4) 317. 12820593
 http://online.liebertpub.com/doi/abs/10.1089/105072503321669776 Williams D. (2003),
Hashimotos og Ord sygdomme. Skjoldbruskkirtlen. 13 (12):. 1189 PMID 14751044

Kilde:
http://en.wikipedia.org/
Uddrag, frit oversat af Anett Kromann

Print Friendly, PDF & Email