Hvad er højt stofskifte?
Højt stofskifte kaldes også thyreotoksikose, hypertyreose eller hyperthyreoidisme
Skjoldbruskkirtlen er en lille sommerfugle-formet kirtel placeret på forsiden af halsen under dit adamsæble.
Sygdommen skyldes en øget mængde af organismens stofskiftehormoner, thyroxin T4 og trijodthyronin T3. Skjoldbruskkirtlens funktion kontrolleres fra hjernen, fra hypothalamus til hypofysen, som regulerer produktionen af de to hormoner. Den proces, hvorved celler bruger energi, kaldes stofskiftet.
Din skjoldbruskkirtel er en af de vigtigste endokrine kirtler i kroppen. Dens funktion består bl.a. i at holde stofskiftet i balance. Den består af to større lapper, der er forbundet med et smalt stykke, kaldet isthmus. Normalt vejer en skjoldbruskkirtel 20-25 g men kan variere i udseende og størrelse fra individ til individ. På fanebladet skjoldbruskkirtlen og biskjoldskirtlerne ses en illustration af en skjoldbruskkirtel. Indlejret i den bagerste del af de 2 lapper på din skjoldbruskkirtel findes biskjoldbruskkirtlerne, som sammen med calcitonin sørger for at regulere calciumkoncentrationen i blodet. Biskjoldbruskkirtlerne består af fire kirtler, der tilsammen vejer 0,1-0,2 g.
Hyperthyroidisme opstår, når der produceres for meget T4 og/eller T3 hormon. Korrekt diagnose og behandling af den underliggende årsag lindrer symptomer og forhindrer komplikationer. Højt stofskifte kan være arveligt. Sørg for at fortælle din læge, hvis der er nogen i din familie, der lider af højt stofskifte.
Når din skjoldbruskkirtel ikke fungerer som den skal, kan det påvirke alle aspekter af dit helbred. Udiagnosticerede problemer med skjoldbruskkirtlen kan øge din risiko for fedme, hjertesygdomme, depression, angst, hårtab, seksuel dysfunktion, infertilitet og give et væld af andre symptomer og helbredsproblemer.
Derfor er det vigtigt, at du får en diagnose. Højt stofskifte findes i Danmark hos 5 ud af 100 personer.
Her ses et tværsnit af en skjoldbruskkirtel, som er blevet farvet, for at de forskellige celler kan kendes fra hinanden. Kirtlen er opbygget af follikler, som er væskefyldte blærer, og er omgrænset af et enkelt lag epithelceller, (som kaldes follikelceller). Det er follikelcellerne, som producerer vores hormoner; thyroxin og trijodthyronin (thyroideahormonerne). Follikelhulrummet opbevarer en tyk proteinvæske, som kaldes kolloidet.
Hvad er årsagen højt stofskifte
En række forhold kan bevirke højt stofskifte. Graves’ (en autoimmun sygdom) er den mest almindelige. Ved Graves’ stimuleres skjoldbruskkirtlen til at udskille for meget hormon. Andre årsager til højt stofskifte kan omfatte:
- Overskydende jod (jod er nødvendigt for at danne T4 og T3)
- Inflammation i skjoldbruskkirtlen, tumorer i æggestokkene eller testiklerne
- Godartede tumorer i skjoldbruskkirtlen eller hypofysen
- Store mængder tetraiodthyronin (gennem kosttilskud eller medicin)
Hvad er symptomerne på højt stofskifte
Symptomerne er relateret til virkningerne af overskydende stofskiftehormon, der styrer metabolismen så store mængder af T4 eller T3 udvikler en metabolisk hastighed, der er for høj. Dette kaldes en hyper metabolisk tilstand.
Mennesker med højt stofskifte har typisk hurtig puls, vægttab og varme intolerance. Skjoldbruskkirtlen kan synligt forstørres (struma). Du kan også have forhøjet blodtryk, nervøsitet og rystelser på hænderne. Du kan også svede meget, føle dig sulten og rastløs, og have svært ved at koncentrere sig. Din afføring kan være hyppig og kvinder kan have uregelmæssig menstruationscyklus. Ved Graves’ kan øjnene være fremtrædende. Dette symptom kaldes exophthalmos. Andre symptomer omfatter:
- Svaghed
- Uregelmæssig hjerterytme
- Søvnbesvær
- Kløe
- Hårtab
- Kvalme og opkastning
- Udvikling af bryster hos mænd
Højt stofskifte kan forårsage atrieflimren, en farlig arytmi, der kan lede til slagtilfælde. Kognitivt hjertesvigt kan også forekomme. Søg lægehjælp straks, hvis du bemærker svimmelhed, åndenød, tab af bevidsthed, eller hurtig uregelmæssig hjerterytme.
Hvordan diagnosticeres højt stofskifte
Det første skridt er en komplet sygehistorie og en fysisk undersøgelse. Dette kan afsløre almindelige symptomer, såsom vægttab, hurtig puls, forhøjet blodtryk, udstående øjne, og / eller en forstørret skjoldbruskkirtel (som kan være enten symmetrisk eller ensidig).
Andre tests kan udføres for yderligere at evaluere din diagnose. Heriblandt:
- Kolesterol blodprøve (Ved højt stofskifte kan dit kolesteroltal være lavt på grund af det forhøjede stofskifte)
- Frit T4 og Frit T3
- TRAb blodprøven for Graves’
- TSH blodprøven (TSH er et hormon, der produceres af hypofysen i hjernen)
- Triglycerid blodprøve (Årsager til lave triglycerid niveauer er de samme, som for lave kolesterol niveauer)
- Ultralydsscanning
- Computertomografi (CT) scanning eller magnetisk resonans (MRI):
En CT eller MR scanning af hovedet udføres, hvis der er mistanke om hypofysetumor.
Medicinsk Behandling af højt stofskifte
Antithyroid (højt stofskifte medicin) og radioaktiv jodbehandling samt kirugi er behandlingsmuligheder. Højt stofskifte medicin hæmmer produktionen af stofskiftehormonerne og radioaktivt jod ødelægger skjoldbruskkirtlens celler. (Her kan du checke hvilke muligheder du har for medicinering af højt stofskifte i DK, skemaet ligger godt nede på siden).
Kirurgi
Nogle gange fjernes en del af eller hele skjoldbruskkirtlen kirurgisk. Når dette sker, skal hormontilskud tilføres for at forhindre hypothyroidisme (lavt stofskifte). Betablokkere (propranolol) kan hjælpe med til at styre hurtig puls, svedtendens, angst og forhøjet blodtryk. De fleste mennesker reagerer godt på denne behandling. Din læge kan henvise dig til en endokrinolog, (en specialist i højt stofskifte) og andre endokrine lidelser.
Behandling er også vigtig for at forhindre thyroideakrise og andre komplikationer. Thyroideakrise er en pludselig forværring af symptomerne, som følge af frigivelsen af store mængder af stofskiftehormoner. Dette kan forekomme på grund af stress eller infektioner.
Hvad du kan gøre derhjemme for at forbedre dine symptomer
At få den rette mængde kalorier, calcium og natrium under og efter behandling er vigtig. Tal med din læge og få sunde retningslinjer for din daglige kost, kosttilskud, og motion.
Højt stofskifte kan bevirke, at dine knogler bliver skøre (osteoporose). At tage D Vitamin og kalktilskud under og efter behandlingen kan bidrage til at styrke dine knogler. Sørg for at spørge din læge om, hvor meget daglig D Vitamin og calcium, der er passende for netop dig.
Langtidsudsigter for højt stofskifte
Det afhænger af årsagen. Højt stofskifte kan forsvinde uden behandling. Andre, som Graves’, kan forværres med tiden.
Kilde:
http://www.healthline.com
Uddrag, frit oversat af Anett Kromann
Udgivet 27.08.2014
Opdateret 16.08.2019
Diffus struma
Højt stofskifte ved diffus struma (jævn, ikke knudret struma) skyldes, at kroppen danner et antistof, der angriber kroppens eget væv (autoimmun sygdom). Her drejer det sig om et stof (der ikke er TSH), som stimulerer skjoldbruskkirtlen til øget dannelse af stofskiftehormon. Stoffet kaldes thyreoidea-stimulerende immunglobulin. Højt stofskifte med diffus struma blev tidlige kaldt Basedows sygdom, men nu kaldes den Graves’ sygdom.
Knudestruma
Struma nodosa toksika (uensartet forstørret skjoldbruskkirtel med for højt stofskifte).
Skjoldbruskkirtlen er uensartet og knudret, en såkaldt knudestruma. I enkelte tilfælde skyldes det forhøjede stofskifte en enkelt knude i en ellers ensartet forstørret skjoldbruskkirtel. Denne knude kaldes et toksisk adenom. I langt de fleste tilfælde er knuderne godartede, og der er normalt ikke problemer med øjnene. Knudestruma kræver medicinsk behandling, som skal fortsætte hele livet – ellers får man tilbagefald. Simpel struma, multinodøs struma, kolloid knudestruma og struma nodosa er varianter af samme sygdom, som udvikles over tid. Tilstanden omfatter hele spektret fra tilfældigt opdaget lille solitær knude til stor intratorakal struma, som forårsager mekaniske kompressionssymptomer såvel som kosmetiske gener. Højt stofskifte ved knudestruma skyldes ikke autoimmunitet men sandsynligvis jodmangel. Skjoldbruskkirtlen er ujævn og knudret; deraf navnet knudestruma. Det er i langt de fleste tilfælde en godartet svulst, og der ses normalt ikke øjenproblemer. Hos yngre mennesker, forekommer højt stofskifte især sammen med diffus struma og hos ældre mennesker især sammen med knudestruma.
Graves’
Struma diffusa toksika (ensartet forstørret skjoldbruskkirtel med højt stofskifte). Se Basedows eller Graves sygdom. Graves’ er en autoimmun sygdom, der påvirker skjoldbruskkirtlen. Ofte får kirtlen dobbelt størrelse (struma) og bliver overaktiv med tilhørende symptomer såsom øget hjerterytme, muskelsvaghed, forstyrret søvn, og irritabilitet. Det kan også påvirke øjnene, hvor disse bliver udstående. Det påvirker også andre organer i kroppen herunder hud, hjerte, kredsløb og nervesystem.Udvikling af Graves’ kan være arveligt og kan udløses af rygning.
Diagnosen stilles sædvanligvis på basis af symptomer og blodprøven TRAb. Hvorfor autoantistof produktion udløses, vides ikke. Der synes at være en genetisk disposition for Graves’ hvilket betyder at nogle mennesker er mere tilbøjelige end andre til at udvikle TSH receptor aktiverende antistoffer. Da Graves’ er en autoimmun sygdom, som kan komme pludseligt, menes det, at en virus eller bakteriel infektion kan udløse antistoffer, som krydsreagerer med den humane TSH-receptor (også set i nogle tilfælde af type 1 diabetes).
Følelsesmæssig stress kan ligeledes være en mulig årsag til Graves’. Dette er dog ikke bevist. En stor struma vil være synlig for det blotte øje, mens en lille struma (mild udvidelse af kirtlen) kun kan påvises ved en fysisk undersøgelse. Lejlighedsvis struma er ikke klinisk synlig men kan kun ses med CT eller ultralydsundersøgelse af skjoldbruskkirtlen.
Subakut Thyreoiditis (sjælden bakterie i skjoldbruskkirtlen)
Subakut Thyreoiditis (sjælden bakterie i skjoldbruskkirtlen). Inflammation i skjoldbruskkirtlen oftest en virusinfektion som er en sjælden årsag til højt stofskifte. Normalt en forbigående tilstand af ugers til få måneders varighed. Feber, ømhed og smerter på forsiden af halsen kendetegner virusinfektion i kirtlen.Tilstanden starter med højt stofskifte og går over i en fase med lavt stofskifte men ender som regel med normalt stofskifte. Højt stofskifte er arveligt. Kommer ofte til udbrud ved graviditet. Depressionsmidlet Lithium og hjertemidlet Amiodaron samt stor indtagelse af jod kan udløse højt stofskifte. Stress og cigaretrygning kan også fremkalde højt stofskifte.
Skjoldbruskkirtelkræft
Årsagen til kræft i skjoldbruskkirtlen er ukendt, dog er det kendt at skjoldbruskkirtelkræft kan forekomme efter reaktorulykker. Sygdommen er arvelig men kun for ca. 2%. Kræft i skjoldbruskkirtlen er en sjælden sygdom, som udgør mellem 0,3-0,6% af alle kræftsygdomme. Sygdommen rammer cirka 195 mennesker om året i Danmark, men antallet er stigende.
Forekomst af forskellige typer kræft i skjoldbruskkirtlen;
- Papillifær kræft er hyppigst forekommende og udgør 50-70% af alle tilfælde
- Follikulær kræft udgør 15-20%
- Anaplastisk kræft (forekommer næsten kun hos ældre patienter) udgør 5-10%
- Medullær kræft forekommer hos 5-10%
Hvem får sygdommen
Der er dobbelt så mange kvinder som mænd, der får kræft i skjoldbruskkirtlen. Kræft i skjoldbruskkirtlen forekommer med stigende hyppighed efter cirka 25-års-alderen.
Hvad forårsager kræft
I de fleste tilfælde har man ingen forklaring på, hvorfor der udvikles kræft. I nogle få tilfælde kan årsagen være tidligere røntgenbestråling af hals og hoved. Medullær kræft kan i visse tilfælde være arvelig.
Symptomer;
- En hård hævelse på forsiden af halsen
- Hæshed og vejrtrækningsbesvær
- Der er sjældent stofskiftesymptomer
Hvordan diagnosticeres kræft i skjoldbruskkirtlen
Der er som regel en smertefri hævelse af skjoldbruskkirtlen. Medullær kræft kan give diarré, slaphed og andre symptomer (som følge af produktion af specielle hormoner). Anaplastisk kræft vokser hurtigt og kan give store knuder. Ved lægeundersøgelse påvises en uøm svulst. Ofte er den uregelmæssig i formen, den er påfaldende hård og den er vokset ind i omliggende væv. Der kan herudover forekomme forstørrede lymfeknuder på halsen. Blodprøver bliver taget for at bl.a. at bestemme stofskiftet. Hos en specialist på hospitalet bliver der taget en vævsprøve fra knuden i skjoldbruskkirtlen, og denne studeres i mikroskop.
Det er mikroskopien, der giver det endelige svar på, om der er kræft. Andre undersøgelser som isotopundersøgelse af knuden på halsen og MR-skanning kan alle bidrage til at give en god fremstilling af knuden og en mere specifik afklaring af sygdomsudbredelsen.
Behandling
Knuden fjernes ved operation. Hvis sygdommen har spredt sig til lymfekirtlerne på halsen, fjernes disse også. I nogle tilfælde får man strålebehandling efter operationen, som regel i form af radioaktivt jod, der opkoncentreres i skjoldbruskkirtlen, som derved bliver bestrålet indefra, hvilket kan medføre lavt stofskifte.
Kilde:
Uddrag fra Kræftens Bekæmpelse
og uddrag fra Sundhed.dk
Opdateret 16.08.2019