Vitaminer, mineraler & krydderier


Overvejelser om at tage kosttilskud og vitaminer/mineraler ved stofskifteproblemer

9424679_s

Mange stofskiftepatienter mangler forskellige næringsstoffer og har brug for tilskud af forskellige vitaminer og mineraler. Men det er særdeles individuelt,hvilke behov man har. Mange faktorer spiller ind. Stress, kost, tarmens evne til at optage næringsstoffer, vores genetik osv.

En del vitaminer og mineraler kan man have for lidt af, men man kan også få for meget. Der er også forskel på kvaliteten af produkterne og deres optagelighed. Mineraler bør være organisk bundne for at have god optagelighed og vitaminerne bør være så naturlige som muligt. Især B vitaminerne bør ikke være kunstige, men i biologisk aktiv form.  Man kan også få nogle vitaminer og mineraler i flydende form. Det hjælper ikke meget at tage vitaminer og mineraler, hvis man ikke optager dem.

Når man går i gang med kosttilskud, skal man være opmærksom på, at det kan give ændringer i stofskiftet. Man bør følges løbende hos sin læge og holde øje med, om der skal justeres i medicin, når man ændrer både sin kost og sin biokemi ved kosttilskud.

Mineraler og vitaminer har et samarbejde og kan også modarbejde hinanden. Større doser zink, kan fx forskubbe kobber.

Få derfor kvalificeret, individuel vejledning. Her er kun nævnt nogle næringsstoffer i forhold til, hvordan man tager dem. Nedenstående er ikke udtømmende.

 

Det tilrådes, at få taget blodprøver for mangel af diverse vitaminer/mineraler, før du indtager.

Medicin mod lavt stofskifte bør principielt tages for sig selv, på tom mave

 

Hvilke vitaminer og mineraler er der i hvilken kost

DTU Fødevareinstituttet har en udmærket liste over næringsstoffer i fødevaredatabanken. Man kan nemlig nå langt ved at kigge på sin kost. Man går ind på denne liste og trykker på fx selen, hvis man vil se en liste over fødevarer, som indeholder selen. frida.fooddata.dk/

 

Hvornår skal man tage vitaminer og mineraler

For at gøre det simpelt, er det generelt bedst at tage vitaminer og mineraler til et måltid. Man letter optagelsen og modvirker, at man eventuelt får kvalme af sine kosttilskud.  Man kan godt optimere og fordele sine tilskud, men det skal også være praktisk i en hverdag, hvor man også skal huske sin medicin. Magnesium er dog bedst at tage væk fra måltider, se nedenfor.

 

Interaktioner:

Læs på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, hvor man kan tjekke for interaktion af naturmedicin. Tjek fx calcium, at det skal tages nogle timer fra jerntilskud. http://www.medicinkombination.dk/

 

Mineraler:

Tages som hovedregel med et måltid, undtagen magnesium. En række mineraler kan være relevante ved stofskifteproblemer. Jod bør man testes for, før man tager tilskud og bør tages sammen med selen. Selen er meget vigtigt for stofskiftet og det er zink også. Men både for lidt og for meget er skidt.

 

Calcium – bør man ikke tage, med mindre der er en relevant årsag til at tage det.  Hvis man skal tage calcium som tilskud, bør der altid tages magnesium (og gerne vitamin K2) sideløbende, for at få calcium dirigeret hen, hvor det skal være og man undgår calciumaflejringer de forkerte steder. Calcium interagerer med både jern og stofskiftemedicin og reducerer optagelsen og bør derfor ikke tages samtidigt.

 

Jern – hvis man har jernmangel og derfor brug for tilskud, bør dette tages 4 timer fra stofskiftemedicinen. Optagelsen af jern øges ved at få C vitamin ved siden af.  Bør ikke tages samtidig med calcium. Jern tages gerne tidligt på dagen. Man kan tage jern på tom mave, men nogle mennesker får ubehag i maven og har derfor glæde af at tage jern til et måltid. Læs mere om jern/ferritin her

 

Magnesium – der findes forskellige magnesiumformer og de er ikke lige letoptagelige. Det er at foretrække at tage magnesium væk fra måltider, da magnesium har basisk virkning og hvis man tager dem til et måltid, kan den neutralisere mavesyren, som en del stofskiftepatienter har for lidt af i forvejen. Tages gerne til natten.

 

Selen – Det er ikke meget, man ved om selens virkning i kroppen, men man har fastslået at stoffet indgår i et enzym, der fremmer nedbrydningen af et affaldsstof kaldet hydrogenperoxid, der dannes, når cellerne danner energi ud fra ilt og næring. Desuden har man for nyligt fundet ud af, at selen også er indbygget i et andet enzym, der fremmer dannelsen af det vigtige hormon trijodthyronin T3, der dannes i skjoldbruskkirtlen. Trijodthyronin  T3 holder stofskiftet oppe.
Andre effekter knytter sig til immunforsvaret, hvor undersøgelser indikerer, at selen kan virke som antioxidant, der beskytter cellerne mod ødelæggelse. I en stor amerikansk undersøgelse så man for eksempel færre tilfælde af kræft i gruppen, som fik tilskud af selen. Selen findes i alle kroppens celler og i hele kroppen findes sammenlagt 10-15 milligram selen. Kroppens muskelmasse indeholder sammenlagt halvdelen af kroppens selen. Koncentrationen af selen er højest i lever og nyre. Indtager du store mængder selen, lagres overskuddet da også især i lever og nyrer.

Her kan du læse en masse om Selen

Vitaminer:

Der er fedtopløselige vitaminer, som skal tages med fedt for at blive optaget. Vitamin K, E, D, A – generelt er det bedst at tage dem til et måltid og gerne om morgenen. Hvis man fx tager B vitaminer om aftenen, kan de for nogle mennesker give søvnproblemer.

B vitaminmangel kan i nogle tilfælde være meget kompliceret at behandle, hvis man har MTHFR genfejl. Der har man særlige behov for primært methylfolat og metyl B12 i terapeutiske, individuelle doseringer og opstarts-behandlingen er nogle gange lang og forskellig – ligesom, når man starter behandlingen op lavt stofskifte. Har man MTHFR genvariationen, må man IKKE få folsyre, da man har nedsat evne til at omdanne folsyren og kan ophobe den.

Hvis man tager større doser C vitamin (mere end 500mg), bør man ikke tage det sammen med B12, da større doser C vitamin kan hæmme optagelsen af B12

D vitamin – man bør altid tage tilskud af magnesium, når man tager D vitamin. D vitamin øger optagelse af calcium fra tarmen og magnesium hjælper derefter calcium hen, hvor den skal være. Et studie pegede på øget D vitaminoptagelse ved at tage D vitamin til sin aftensmad.

Fibre

Fibertilskud kan påvirke stofskiftet og optagelsen af stofskiftemedicinen.

Kilde:
For stofskiftesupport
Charlotte Lillegaard Pedersen
naturopati.dk/


Vitaminer, mineraler og krydderier

Krydderier, især stærke krydderier som chili og karry, øger stofskiftet. Man kan mærke, at man bliver varm, når man har spist en meget krydret ret. En undersøgelse har vist, at spiser man dagligt noget ingefær, vil man langsomt tabe sig, og det samme gælder helt givet andre krydderier. En anden undersøgelse har vist, at curcumin (gurkemeje) modvirker dannelsen af nye blodkar i fedtvæv, hvilket er nødvendigt for dannelsen af nye fedtdepoter. Samtidig indeholder krydderier stærke antioxidanter og anti-kræft molekyler, hvilket også styrker sundheden generelt.

Koffein, nikotin, guarana og visse urter, forhøjer stofskiftet

Koffein i kaffe, the, cola og chokolade øger stofskiftet, men virkningen aftager lidt, ved daglig indtagelse. For meget koffein overstimulerer nervesystemet og stresser kroppen og kan give afhængighed. Guarana indeholder også koffein, men virker langsommere.

Kilde:
Radiodoktoren


Krydderier

  • Allehånde er antiseptisk og fordøjelsesfremmende, og har desuden en let bedøvende virkning.
  • Basilikum er antiseptisk og styrkende, og virker beroligende på maven og hjælper mod kvalme.
  • Brøndkarse er rig på C-vitamin og mineraler.
  • Citronmelisse hjælper mod insektbid og brugt i te, virker planten beroligende. Så er du stresset og har svært ved at sove, kan det hjælpe at drikke et udkog af planten inden sengetid. Citronmelisse er virusdræbende og virker sårhelende.
  • Dild er rig på C-vitamin og mineraler.
  • Kørvelte virker afgiftende og blodrensende og hjælper derfor også mod leverproblemer og smertefulde led
  • Laurbærte styrker appetitten og hjælper på fordøjelsen.
  • Muskatnød er god for fordøjelsen og kan tages mod diarre og kvalme. Lidt revet muskat i varm mælk virker beroligende. For meget muskat kan virke sløvende.
  • Oregano har en antiseptisk virkning og kan bruges i et dampbad mod hoste. Oregano kan også bruges som naturlægemiddel mod gigt, hævelser eller muskelkramper.
  • Peberrod hører til blandt de meget energirige grøntsager. Den er meget rig på C-vitamin.
  • Persille har et moderat energiindhold og et højt indhold af vitaminer, især A, C og K. Persille er specielt rig på mineralet jern.
  • Purløg hører til blandt de moderat energiholdige grønsager. De har et stort indhold af vitaminerne B2, B6, og E samt af mineralet kalium.
  • Salt bestanddele, natrium (Na) og klor (Cl), har vigtige livsnødvendige funktioner i kroppen. For højt indtag af natrium kan dog øge risikoen for forhøjet blodtryk. Det daglige behov for salt er 1-2 gram, men de fleste har et lang større indtag. Det anbefalede indtag er højst 5 gram salt per dag. I Danmark tilsættes jod til saltet.
  • Timian er både antiseptisk og præserverende. Bladene indeholder flere forskellige stærke olier. En kop stærk timian te er god mod dårlig fordøjelse og forkølelse eller en øm hals.
  • Timian er stærkt bakterie dræbende.
  • Ægte koldpresset honning holder blodårene smidige. Virker antiinflammatiorisk
  • Ægte kanel er det mest effektive stof til at reducere infektioner

Her på Helsenyt en komplet liste over urter og krydderier: http://helsenyt.com

 

Vitaminer

Fedtopløselige Vitaminer: 

De fedtopløselige vitaminer skal indtages sammen med fedtstof i kosten. Overskud af fedtopløselige vitaminer kommer ud med afføringen.

Vandopløselige Vitaminer:

  • B1 Vitamin er Tiamin, havre er især rig på tiamin (B1 vitamin)
  • B2 Vitamin er Riboflavin, tyttebær og spidskommen, peberfrugt indeholder B2
  • B3 Vitamin er Niacin (2 typer: nikotinsyre og nikotinamid) Ligeledes tyttebær og spidskommen, fisk, kartofler og kål
  • B5 Vitamin er Pantotensyre – Mælk indeholder B5
  • B6 Vitamin består af én eller flere af disse: pyridoxin, pyridoxal og pyridoxamin, majroe, bukkehorn, kikærter indeholder B6.
  • B7 Vitamin er biotin, findes i nødder, mælkeprodukter, fuldkornsprodukter, bælgfrugter, grønne bladgrøntsager, gær, frugt, upoleret ris, æggeblommer og lever 
  • B8 Vitamin er adenosinmonofosfat, gulerødder, kaki, kålroe, lever, æg, gær og kornprodukter
  • B9 Vitamin består af folinsyrevarianter i tre former: folacin, folsyre, folat. Findes i broccoli, spinat, grønkål, lever, kornprodukter
  • B12 Vitamin er cyanokobalamin, fås fra frugten (ananaskirsbær) fra planten physalis peruviana kendt for at indeholde B12-vitamin

 

Kemisk set er vitamin B12 det største og mest strukturelt komplicerede vitamin og kan industrielt kun produceres ved bakteriel fermentering (Fermentering er en kemisk proces som katalyseres af eller foregår pga. mikroorganismer og deres enzymer)

B-vitamin lignende: pyrroloquinolinquinon.

Se uddybende om B-Vitamin på sund-forskning

C-vitamin – er en antioxidant og har betydning for dannelsen af bindevæv og fremmer jernoptagelsen. Symptomer på C-vitaminmangel er nedsat modstandskraft overfor infektioner, langsom sårheling og skørbug (blødninger i hud, tandkød og indre organer). Kartofler, grøntsager – f.eks. kål, peberfrugt, frugt f.eks. kiwi, solbær, jordbær, appelsin, grapefrugt m.fl. – er gode C-vitaminkilder. Kogning, lys og luftens ilt ødelægger C-vitaminet. Store doser kan give stendannelser i urinvejene og hæmme kobberoptagelsen. De vandopløselige vitaminer oplagres kun i meget lille grad i organismen. De befinder sig i kropsvæskerne og i blodserum. Et evt. overskud udskilles via kropsvæskerne, primært via urinen.

E-vitamin er en antioxidant, dvs. modvirker harskning af fedtstoffer, især de flerumættede fedtsyrer. Mangel på E-vitamin kan føre til ødelæggelse af røde blodlegemer.Vegetabilske olier (olivenolie), margarine, minarine, makrel, sild, grønkål, bælgfrugter, æg, havregryn, groft brød, nødder og torskerogn er gode E-vitamin-kilder. E-vitamin ødelægges let af lys og luftens ilt. Behovet stiger i takt med kostens indhold af flerumættede fedtsyrer. Tilsættes visse typer margarine og minarine.

 

Mindre kendte vitaminer 

  • B10
  • B11
  • B13 er Orotsyre
  • B15 er Pangaminsyre, Pangamat og Glukon-dimethylglycin (DMG)
  • B17 er Amygdalin, Laetrile og MandelonltrilF (ikke vitamin kategoriseret mere)
  • G (Andet navn for B2)
  • H (Andet navn for B4) M (Andet navn for B9)
  • P (Andet navn for B3)
Kilde:
Wikipedia

 

Vigtige mineraler

Calcium (kalk) mange tror, at vi kun har brug for calcium, mens vi er børn og knoglerne vokser, men knoglevævet er faktisk levende væv med blodtilførsel og nerver. Der sker en konstant nedbrydning og genopbygning af knoglevævet gennem hele livet, derfor er det så vigtigt, at vi får en løbende tilførsel af calcium. Faktisk fornyes ca. 10 % af knoglerne hvert år – og derfor er det vigtigt livet igennem at få nok calcium, protein og andre vigtige stoffer igennem det vi spiser og drikker.

 

Salt

I følge Institute of Biophysical Research, Las Vegas, Nevada, USA, indholder Himalaya krystalsalt  fra naturens side, 84 slags mineraler og sporstoffer som vores celler har brug for, bl.a: natrium, kalium, kalcium og magnesium, som alle har stor betydning for vores stofskifte på celleniveau.

Himalaya salt er fri for  kemikalier som anti-klumpningsmidler og kunstigt jod, men indholder selv naturligt jod.

Magnesium

Vi mennesker har brug for mellem 0,3 og 0,4 gram magnesium per dag, afhængig af køn og legemsvægt. Mangelsygdommene blev først beskrevet i 1934, og omfatter kramper, hjerte- og kredsløbssygdomme, sukkersyge, højt blodtryk, angst og knogleskørhed.

Jern

Selv om jern er et vigtigt mikronæringsstof for mennesker, kan overskud af jern i kroppen være giftigt. Ca. 1 gram jern fremkalder alvorlige forgiftningssymptomer hos toårige børn, og 3 gram kan være dødeligt. Langvarigt overskud af jern fører til hæmokromatose (jernudskilningssyge). Jernet ophobes i leveren, og der fører det til siderose (aflejring af jernsalte) og organskader. Derfor kan jernpræparater kun anbefales i forbindelse med jernmangel.

Zink

Mangel på zink viser sig blandt andet som hårtab, sår, diarré og på længere sigt død. Syn, smag og hørelse afhænger også af zink og påvirkes af mangel. Hjernens udvikling i fostre og i børn hæmmes af mangel på zink. For stort indtag af zink kan hæmme optagelsen af andre mineraler i maden.

Kobber

Raske voksne mennesker har brug for omkring 0,9 milligram om dagen. Kobber virker som en katalysator for dannelsen af stærkt reaktionsvillige kemiske radikaler. Den arvelige Wilsons sygdom bevirker at patienten ikke som normalt udskiller kobber via leveren, men ophober det. Der er undersøgelser der tyder på en sammenhæng mellem skizofreni og forhøjede mængder af kobber i kroppen. Menkes sygdom er en sygdom, der gør, at man ikke kan optage kobber ordentligt.

Jod

Det tungeste grundstof, det er nødvendigt for mennesker og mange andre levende organismer. Stoffet indgår i de vigtige skjoldbruskkirtelhormoner.

Krom

Den menneskelige organisme har brug for trivalent krom, i form af kationen Cr3+, i ganske små mængder; det spiller en rolle for vores nedbrydning af sukker. Til gengæld er den hexavalente Cr6+ stærkt giftig.

Selen

Er et mineral og kaldes et sporstof, fordi vi har behov for så lidt, at det nærmest ikke kan spores i kroppen. Selen findes i jorden og bliver optaget af de grøntsager, som vokser i jorden. Selen virker som en antioxidant. Man har for nyligt fundet ud af, at selen også er indbygget i et andet enzym, der fremmer dannelsen af det vigtige hormon trijodthyronin (T3), der dannes i skjoldbruskkirtlen. Trijodthyronin holder stofskiftet oppe.

Kilde:
Wikipedia


 

Tilskud af jern kan forårsage mere skade end gavn

I de sidste mange årtier er jerntilskud rutinemæssigt blevet udleveret som slik. Da jern er et grundlæggende krav for cellevækst og lang levetid, er det ofte antaget, at folk skal supplere med ekstra jern. Dog kan dette fejlbehæftede tro bære alvorlige sundhedsmæssige risici.

 

Højt lagret jern-inhold i kroppen knyttes til hjertetilfælde

I en finsk undersøgelse af mere end 2.000 personer, fandt forskerne, at lagret jern i kroppen er tæt forbundet med risiko for hjerteanfald, mere end både højt blodtryk eller højt kolesterol. Det menes, at kvinder, der menstruerer regelmæssigt er mindre tilbøjelige til at opleve hjerteanfald, fordi jern niveauer reduceres med blodtab hver måned. Logisk forklarer det, hvorfor mænd, der donerer blod regelmæssigt også oplever færre hjerteanfald. Høje niveauer af jern er knyttet til mere end blot risiko for hjerteanfald:

En undersøgelse viste, at jerntilskud forstyrrer balancen i tarmfloraen hos børn. Børn, der fik jerntilskud viste en stigning i skadelige bakterier og et fald i gavnlige bakterier. Forskning viser, at lavere niveauer af jern faktisk kan være beskyttende mod infektionssygdomme, leukæmi og lymfe kræft.

Andre undersøgelser viser, at jern producerer frie radikaler, som fremskynder modningen. Det er let at se, hvorfor et højt jern niveau er et fælles problem i disse dage, når man tænker på, at den moderne kost er tung i kød og utallige fødevarer, der indeholder tilsat jern. Brød, pasta og korn – der kræves af føderal lov at blive beriget med tilsat jern i USA. Udover jern er der også tilsat multivitamin-og mineraltilskud. En almindelig misforståelse er, at anæmi er direkte knyttet til jernmangel, så jerntilskud er ofte det første man kigger på, når der er mistanke om anæmi. Dog kan anæmi være forårsaget af andre faktorer, såsom reduceret funktion af skjoldbruskkirtlen og vitamin B12-mangel.

Supplering af jern i disse tilfælde er unødvendigt og kan forværre problemet ved ikke at behandle det sande underliggende problem. Det er langt mere logisk at anbefale jerntilskud kun når tests viser en faktisk mangel på jern. Det kan være skadeligt, hvis der gives jerntilskud, når det ikke er nødvendigt. Selv når en sand jernmangel eksisterer, er det mere sikkert, at spise fødevarer med et naturligt højt indhold af jern, end at stole på kosttilskud.

Indtag af rent kosttilskud Biotin (B7) kan skabe uregelmæssigheder i stofskifte-blodprøver og kan under uheldige omstændigheder påvise kræft i skjoldbruskkirtlen.

Kilde:
http://www.naturalnews.com/
http://www.people.com
http://edition.cnn.com/2000/
Frit oversat af Anett Kromann

Kokosolie

I dette tropiske vidundermiddel er der et væld af sundhedsmæssige fordele. Der er flere fordele ved kokosolie, end de fleste af os er klar over.

 

Alle fedtstoffer er ikke ens 

Kokosolie indeholder mættede fedtsyrer (MCFAs), som er en “sund” form for mættet fedt i forhold til transfedt. Forbrug af transfedtsyrer er forbundet med hjerteproblemer, depression og forhøjet kolesteroltal. Vores krop omdanner kokosoliens fedtstoffer i leveren, derefter omdannes de straks til energi (brændstof til hjernen og musklerne), i stedet for at blive lagret som fedt.

 

Vægttab

En undersøgelse fra 2009 så på vægttab af kvinders forbrug af kokosolie og fandt, at det kan være medvirkende til reducere fedme. Forskere opdagede,at kokosolie er let fordøjeligt, og beskytter også kroppen mod insulinresistens. Start med at tilføje én teskefuld til din kost og gradvist arbejde dig op til fire teskefulde pr. dag, dette skulle være en god slankekur.

 

Letter fordøjelsen

Hvis du lider af dårlig fordøjelse eller oppustet mave, så prøv at tilføje kokosolie til din kost. Kokosolie har vist sig at gavne fordøjelsesproblemer, herunder irritabel tyktarm. Fedtsyren i kokosolie indeholder antimikrobielle egenskaber, som har en beroligende virkning på Candida eller parasitter, der forårsager dårlig fordøjelse.

 

Type 2 diabetes 

En nylig undersøgelse på Garvan Institute of Medical Research har konstateret, at kokosolie beskytter mod insulinresistens, hvilket reducerer risikoen for type 2 diabetes. MCFA fedtstoffer er små nok til at blive absorberet i de celler, hvor de hurtigt omdannes til energi. Det er denne proces, der ikke kun reducerer mængden af fedt, som vi opbevarer i kroppen, men forbedrer insulinfølsomheden.

 

Understøtter immunsystemet 

Kokosolie består af sunde fedtstoffer; laurinsyre, caprylsyre og caprinsyre, som indeholder svampedræbende, antibakterielle, antivirale bakterier, som igen styrker immunforsvaret. Laurinsyre indeholder en høj koncentration af MCFA fedtsyrer,cirka 75 %. Kroppen omdanner denne fedt til monolaurin, som hævdes at hjælpe med til, at helbrede virus, såsom herpes, influenza, cytomegalovirus, Helicobacter pylori og Candida.

 

Øger stofskiftet 

En undersøgelse, rapporteret i Journal of Nutrition fandt, at kokosolie øger stofskiftet. Forskerne fandt, at deltagere, der indtager to spiseskefulde kokosolie om dagen, brændte flere kalorier end dem, der forbruger mindre. Et hurtigt stofskifte hjælper med til at styrke kroppens immunforsvar og holder vægten nede.

 

Udskyder” de fine linjer i ansigtet 

Kokosolie behøver ikke kun at være til din madlavning – det er også et vidunderligt fugtgivende middel til din hud. Det holder hudens bindevæv stærk, hvilket forhindrer rynker. Påfør kokosolie direkte på din hud til at blødgøre udseendet af fine linjer, eller brug det dagligt på dit ansigt og krop for en sund glød. Vær sikker på, at du bruger økologisk jomfru kokosolie uden tilsætningsstoffer.

 

Høje stegetemperaturer

Fordi kokosolie tilhører en mellemstor kæde af mættede fedtsyrer, giver det en højere stegetemperatur end de fleste flerumættede eller enkelt umættede olier, i modsætning til olivenolie, som vil oxidere ved høje temperaturer, hvilket skaber frie radikaler.

 

Hvad er frie radikaler 

Antioxidanter, der blandt andet er kendte stoffer som vitamin C, E og betacaroten, har længe været i fokus som stoffer, der kan forebygge kræft. Antioxidanter virker ved at bekæmpe de såkaldte frie radikaler. Frie radikaler er molekyler, der er kemisk ustabile, og derfor meget gerne vil koble sig på et stof og oxidere – ødelægge – det. Frie radikaler dannes i store mængder i for eksempel cigaretrøg, smog, ozon, radioaktiv bestråling og forurenet luft. Desuden påvirkes de af stress og fed kost. De frie radikaler vil konstant søge at indgå i reaktioner med andre stoffer for at blive stabile igen. På den måde kan de skabe ravage, som kan forårsage celleforandringer i vores krop. Her er det, at antioxidanterne kan stoppe de frie radikalers hærgen, ved at optræde som stedfortrædere for andre kemiske stoffer.

 

Stopper sukkertrangen 

I stedet for at overfalde slikkrukken, så prøv at spise en teskefuld jomfru kokosolie til at fjerne din sukkertrang. Dette skyldes, at en god kvalitet af fedtstoffer er mere mættende end kulhydrater, så hvis du skærer ned på sukker, vil du føle mindre trang efter sukker. De fleste af os er ikke klar over det, men konstant sult er et stort fingerpeg om, at du ikke spiser rigtigt. Med den rette mængde af fedt og protein, kan du give din krop brændstof til dine energireserver på en ordentlig måde, og komme væk fra sukker rutschebanen, som mange af os er på.

Kilde:
Uddrag fra Body and Soul
Udrag fra netdoktor
Frit oversat af Anett Kromann


Lav din egen tandpasta

  • 2 spsk kokosolie
  • 1 spsk natron
  • Ca. 20 dråber æteriske pebermynteoliedråber

Dine tænder bliver super hvide og den er fantastisk til at tage tandsten. De 3 indgredienser er samtidig antiinflammatoriske.

Kilde:
Linda Kirkegaard Johansen


Fra Healthy holistic living;

Hjemmelavet Hårmaske

Ingredienser:

  • 1/2 kop Castor Oil (Ricinusolie)
  • 1/2 kop kokosolie

 

 

Hjemmelavet Solcreme

Ingredienser:

  • 2 spsk. Kokosolie
  • ca, 119 ml  Økologisk Hånd Lotion
  • 2 tbsp. Zinkoxid

 

Hjemmelavet E-vitamin Øjencreme

Ingredienser:

  • 3 kapsler E-vitamin
  • 1 spsk.Kokosolie (Nedkøl således at det ikke er helt flydende)

Udgivet 15 august 2014
Opdateret 24. oktober 2016

 

Print Friendly, PDF & Email

stofskiftesupport.dk

Du er ikke alene

Oversæt / Translate »