Studie- T3 Liothyronin


Studie- T3 Liothyronin- En længe ventet nyhed
Af Enrique Soto-Pedre & Graham Leese

Nogle patienter bruger Liothyronin (T3) som stofskiftehormon behandling som et alternativ til Thyroxin T4 (I Danmark Eltroxin/Euthyrox red.).

Forskellig research har kigget på potentielle fordele ved denne behandling, men der er ikke megen data vedrørende sikkerheden i de to behandlinger.

Alle patienter i behandling med stofskiftemedicin imellem 1993 og 2014 i regionen Tayside, Skotland, blev brugt i et cohort studie (n=34,355; 319,500 patientår i følgestudier). 33,955 fik T4 monobehandling og 327 fik kombinationsbehandling med T4 og T3, og 73 fik T3 monobehandling (i alt 400 mennesker). Ved hjælp af unikke patientidentifikationsnumre blev biokemiske data, receptdata, hospitalsindlæggelser (epikriser), radiojodbehandlingsdata og generelle data fra den praktiserende læge koblet.

Patienter var ved opstart på Liothyronin T3 yngre end gennemsnittet (48 vs. 59 år), men der var ingen kønsforskel. Ved T3 opstart var der en højere forekomst af patienter som havde haft thyreoideacancer (skjoldbruskkirtelcancer), patienter som havde haft højt stofskifte, patienter i behandling med antidepressiver og antipsykotisk medicin. Ved T3 opstart var en lavere forekomst af patienter i behandling med statiner eller med hjertekarsygdomme.

Efter en gennemsnitlig opfølgning på 9,3 år (±5.6 år) blev den justerede risiko kalkuleret (justeret for alder, køn, TSH, antal recepter og cancer og forudgående hyperthyroisme (højt stofskifte).

For patienter i kombinationsbehandling med Liothyronin (T3) fandtes ingen øget risiko for dødsfald, knoglebrud, atrieflimren, hjertekarsygdom.

Der fandtes en øget risiko for psykisk sygdom hos patienter, som var i T3 mono behandling, men ikke for patienter i kombinationsbehandling. Der var øget incidens af patienter i behandling med anti psykotisk medicin blandt patienter i T3 mono eller kombinationsbehandling.

Konklusion:

Ingen øget risiko for knogleskørhed eller ateriflimren ved behandling med Liothyronin (T3) i forhold til behandling med Thyroxin (T4) monobehandling.  Der var øget risiko for psykisk sygdom ved T3 monobehandling.

Kilde:
www.endocrine
Uddrag, frit oversat af Joan Lowe
Udgivet 27.10.2015
Opdateret 13.02.2017

Liothyronin 5 mcg og 20 mcg fås fra Glostrup Apotek uden krav om udleveringstilladelse, der kræves recept fra din læge.
Print Friendly, PDF & Email