Mulige symptomer på lavt stofskifte

Lavt stofskifte kaldes også Myxødem, Hypotyreose eller Hypotyreoidisme

Tegn og symptomer på hypothyroidisme varierer, afhængigt af sværhedsgraden af hormonmangel. Men generelt, vil eventuelle problemer have tendens til at udvikle sig langsomt, ofte over en årrække.

I begyndelsen kan du næsten ikke mærke symptomer på hypothyroidisme, såsom træthed og vægtøgning, eller du kan simpelthen tilskrive dem det at blive ældre. Men som dit stofskifte fortsætter med at dale, kan du udvikle mere tydelige tegn og symptomer. Hypothyroidisme tegn og symptomer kan omfatte:

Bemærk at man ikke nødvendigvis udvikler samtlige af nedenstående symptomer 

  • Glemsomhed
  • Hukommelsesproblemer
  • Grådlabil
  • Fortykket hud (kan minde om psoriasis) kløende pletter, over hele kroppen
  • Depression og stress, samt problemer med at få dagligdagen til at fungere
  • Vægtøgning
  • Problemer med vægttab, uanset hvor meget man prøver og selvom man spiser, som man plejer
  • Dårlig hukommelse og manglende koncentration
  • Smerter i fødderne
  • Stærke smerter i led og muskler
  • Svangerskabsforgiftning
  • Abort
  • Kraftig menstruation, kortere eller længere end normalt, menstruation udebliver
  • For tidlige fødsler
  • Stor vanskelighed ved at dyrke motion
  • Krampe i ben både nat og dag
  • For højt kolesteroltal
  • For højt eller for lavt blodtryk
  • Tab af yderste del af øjenbryn, øjenvipper og hår
  • Rillede samt skrøbelige negle
  • Konstant og voldsom træthed
  • Hæs og dyb stemme
  • Svært ved at holde varmen
  • Oppustet ansigt og dobbelthage samt poser under øjnene
  • Grålig ansigtskulør (dejagtig)
  • Slap og hængende hud (mormorarme)
  • Forstoppelse eller løs afføring
  • Uvirkelighedsfornemmelse (som at befinde sig i en osteklokke)
  • Svimmelhed
  • Uregelmæssige hjerteslag
  • Søvnproblemer – man vågner gentagne gange om natten, eller man kan ikke falde i søvn
  • Langsomme bevægelser og tale
  • Mangel på B12, D vitamin, jern og selen
  • Galde eller nyresten
  • Jag og smerter i tænder/kæber/hoved
  • Tandproblemer
  • Kløen i ørerne
  • Metalsmag i munden
  • Mundtørhed
  • Ødemer (vand i kroppen)
  • Prikken og stikken i benene
  • RLS restless legs syndrom
  • Cubital tunnel syndrom, sovende fingre, med eller uden smerter
  • Karpal tunnel syndrom, sovende fingre, med eller uden smerter
  • Aura Migræne, med eller uden efterfølgende migræne
  • Snorken
  • Kolde ekstrimiteter
  • Langsom tale, reflekser og bevægelser
  • Kulde og varme intolerence
  • Klamme håndflader
  • Lavt immunforsvar
  • Hyppige forkølelser
  • Hævelser og fortykket hud
  • Synkebesvær
  • Overdosering af stofskiftemedicin – Eltroxin-Euthyrox-Liothyronin-Thyroid giver højt stofskifte symptomer
  • Rygestop kan give lavt stofskifte se mere her

Kilde:
Medlemmer af stofskiftegrupper


Der er mere end 300 symptomer på lavt stofskifte, tag et kig på » Er der virkelig 300 symptomer på lavt stofskifte


 

Når hypothyroidisme ikke behandles, kan tegn og symptomer gradvist bliver mere alvorlige. Konstant stimulering af skjoldbruskkirtlen til at frigive flere hormoner, kan føre til en udvidet skjoldbruskkirtel (struma). Derudover kan du bliver mere glemsom, dine tankeprocesser kan bremse, eller du kan føle sig deprimeret.

Avanceret ubehandlet hypothyroidisme, kendt som myxedema, er sjældent, men når det sker, kan det være livstruende. Tegn og symptomer omfatter lavt blodtryk, nedsat vejrtrækning, nedsat kropstemperatur, passivitet og endda koma. I ekstreme tilfælde kan myxedema være dødelig.

 

 

Hypothyroidisme hos spædbørn

Babyer født uden en skjoldbruskkirtel eller med en kirtel, der ikke fungerer korrekt, kan have bestemte tegn og symptomer. Når nyfødte har problemer med hypothyroidisme, kan de omfatte:

  • Gulfarvning af huden og det hvide i øjnene (gulsot). I de fleste tilfælde sker dette, når en babys lever ikke kan metabolisere et stof kaldet bilirubin, som normalt dannes, når kroppen genbruger gamle eller beskadigede røde blodlegemer.
  • Hyppig kvælningsfornemmelse
  • En stor, udstående tunge
  • Et oppustet udseende i ansigtet

Som sygdommen skrider frem, kan det forventes at babyen får problemer med at indtage føde og babyen kan ikke vokse og udvikle sig normalt:

  • Forstoppelse
  • Dårlig muskeltonus
  • Overdreven søvnighed

Når hypothyreoidisme hos spædbørn ikke behandles, kan selv milde tilfælde føre til alvorlig fysisk og mental retardering.


Hypothyroidisme hos børn og teenagere

Generelt har børn og teenagere, der udvikler hypothyroidisme de samme symptomer som voksne har, men de kan også opleve:

  • Ringe vækst, hvilket resulterer i kort statur
  • Forsinket udvikling af blivende tænder
  • Forsinket pubertet
  • Dårlig mental udvikling


Årsager

Når din skjoldbruskkirtel ikke producerer hormoner nok, kan balancen i de kemiske reaktioner i din krop forstyrres. Der kan være en række årsager, herunder autoimmune sygdomme, behandling af hyperthyroidisme (højt stofskifte), strålebehandling, operation og visse medikamenter.

Hormoner, der produceres af skjoldbruskkirtlen – triiodothyronine (T3) og thyroxin (T4) – har en enorm indflydelse på dit helbred, der påvirker alle aspekter af dit stofskifte. De fastholder den hastighed, hvormed din krop bruger fedt og kulhydrater, hjælper til med at kontrollere din kropstemperatur, påvirker din puls, og hjælper med at regulere produktionen af proteiner.

 Hypothyroidisme kan skyldes en række faktorer, herunder:

Autoimmune sygdomme
Mennesker, der udvikler en bestemt inflammatorisk lidelse kendt som Hashimoto’s thyreoiditis, som er den mest almindelige årsag til hypothyroidisme. Autoimmune sygdomme opstår, når dit immunforsvar producerer antistoffer, som angriber dine egne væv. Sommetider rammer denne proces din skjoldbruskkirtel. Forskerne er ikke sikre på, hvorfor kroppen producerer antistoffer mod sig selv. Nogle tror, at en virus eller bakterie kan udløse sygdommen, mens andre mener, at en genetisk fejl kan være involveret. Mest sandsynligt, kan autoimmune sygdomme skyldes mere end én faktor. Men hvor det sker, vil disse antistoffer påvirke skjoldbruskkirtlens evne til at producere hormoner.

Behandling af hyperthyreoidisme (højt stofskifte)
Mennesker, der producerer for meget skjoldbruskkirtel hormon (hyperthyroidisme) bliver ofte behandlet med radioaktivt jod eller anti-skjoldbruskkirtel medicin for at reducere og normalisere deres skjoldbruskkirtel funktion. I nogle tilfælde kan behandlingen af hyperthyreoidisme resultere i permanent hypothyroidisme.

Skjoldbruskkirtel kirurgi
Fjernelse af hele eller en stor del af din skjoldbruskkirtel kan mindske eller standse hormon produktionen. I så fald skal du tage medicin resten af dit liv.

Strålebehandling
Stråling anvendes til behandling af kræft i hoved og hals dette kan påvirke skjoldbruskkirtlen og kan føre til hypothyroidisme.

Medicin
En række medikamenter kan bidrage til hypothyroidisme. En sådan medicin er lithium, som anvendes til behandling af visse psykiatriske lidelser. Hvis du tager medicin, så spørg din læge om medicinens virkning på din skjoldbruskkirtel.

Sjældnere kan hypothyroidisme skyldes et af følgende:

Medfødt sygdom
Nogle babyer er født med et defekt skjoldbruskkirtel eller ingen skjoldbruskkirtel. I de fleste tilfælde vil skjoldbruskkirtlen ikke udvikle sig normalt af ukendte årsager, nogle børn har en arvelig form for lidelse. Ofte vil spædbørn med medfødt hypothyroidisme synes normale ved fødslen.

Hypofyse lidelse
En årsag til hypothyroidisme kan være et svigt i hypofysen, hypofysen vil da ikke producere nok thyreoidea-stimulerende hormon (TSH) – som regel på grund af en godartet svulst i hypofysen.

Graviditet
Nogle kvinder udvikler hypothyroidisme under eller efter graviditet (postpartum hypothyroidisme), ofte fordi de producerer antistoffer imod deres egen skjoldbruskkirtel. Ubehandlet hypothyroidisme øger risikoen for abort, for tidlig fødsel og præeklampsi – en tilstand, der forårsager en betydelig stigning i en kvindes blodtryk i løbet af de sidste tre måneder af graviditeten. Det kan også påvirke fostret.

 

Risikofaktorer

  • Hvis du har en autoimmun sygdom
  • Har en nær slægtning, såsom en forælder eller bedsteforælder, med en autoimmun sygdom
  • Er blevet behandlet med radioaktivt jod eller anti-thyroide medikamenter
  • Modtaget stråling af halsen eller øvre bryst
  • Har haft skjoldbruskkirtel kirurgi (delvis thyroidektomi)
  • Har været gravid eller født en baby inden for de seneste seks måneder

 

Komplikationer

Ubehandlet hypothyreoidisme kan føre til en række sundhedsproblemer:

Struma
Konstant stimulering af din skjoldbruskkirtel for frigivelse af flere hormoner kan forårsage at din kirtel forstørres – en tilstand kendt som en struma. Hashimotos thyreoiditis er en af de mest almindelige årsager til en struma. Selvom det generelt ikke er ubehageligt, kan en stor struma påvirke dit udseende og kan lede til at det er svært at synke eller trække vejret.

Hjerteproblemer
Hypothyroidisme kan også være forbundet med en øget risiko for hjertesygdomme, primært fordi høje niveauer af (LDL) kolesterol – kan forekomme hos mennesker med en underaktiv skjoldbruskkirtel. Selv subklinisk hypothyroidisme (truende lavt stofskifte), kan føre til en stigning i de samlede kolesteroltal og forringe dit  hjertes evne til at pumpe. Hypothyroidisme kan også føre til en forstørret hjerte og hjertesvigt.

 

Psykiske problemer
Depression kan forekomme tidligt i forløbet, og kan blive mere alvorligt over tid. Hypothyroidisme kan også lede til langsom mental funktion.

Perifer neuropati
Langsigtet ukontrolleret hypothyroidisme kan forårsage skade på dine perifere nerver – de nerver, der bærer oplysninger fra din hjerne og rygmarv til resten af kroppen, for eksempel dine arme og ben. Tegn og symptomer på perifer neuropati kan omfatte smerte, følelsesløshed og snurren påvirket af nerveskader, muskelsvaghed eller tab af kontrol over muskelerne.

Myxedem koma
Denne sjældne, livstruende tilstand er resultatet af en langsigtet, udiagnosticeret hypothyroidisme. Symptomerne omfatter intens kulde intolerance og døsighed efterfulgt af dyb sløvhed og bevidstløshed. Myxedema koma kan være udløst af beroligende midler, infektion eller andre stress på din krop. Hvis du har tegn eller symptomer på myxedem koma, har du brug for øjeblikkelig akut medicinsk behandling.

Infertilitet
Lave niveauer af skjoldbruskkirtel hormon kan forstyrre ægløsningen, hvilket forringer frugtbarhed. Desuden kan nogle af årsagerne til hypothyroidisme – såsom autoimmun sygdom – også skade forplantningsevnen. Behandling af hypothyroidisme med hormonbehandling kan muligvis ikke fuldt ud genoprette fertiliteten. Der kan være behov for andre tiltag.

Babyer født af kvinder med en ubehandlet skjoldbruskkirtel sygdom kan have en højere risiko for fødselsdefekter end babyer født af sunde mødre. Disse børn er også mere tilbøjelige til at udvikle alvorlige intellektuelle og udviklingsmæssige problemer. Spædbørn med ubehandlet hypothyroidisme ved fødslen er i risiko for alvorlige problemer både i fysisk og mental udvikling. Men hvis babyen bliver diagnosticeret inden for de første par måneder af livet, er chancerne for normal udvikling god.

 

Den ideelle konsultation hos din læge

Du vil sandsynligvis starte med at konsultere din praktiserende læge. I nogle tilfælde vil du blive henvist til en speciallæge (endokrinolog).

Hvad kan du selv gøre

  • Vær opmærksom på eventuelle restriktioner du kan møde hos lægen
  • Skriv de symptomer du oplever ned
  • Skriv eventuelle påvirkninger eller livsændringer ned
  • Lav en liste over medicin, vitaminer eller kosttilskud, du tager
  • Tag et familiemedlem eller en ven med, hvis det er muligt
  • Skriv de spørgsmål ned, som du vil stille din læge

Forberedelse af en liste af spørgsmål der vil hjælpe dig med at få mest ud af din tid med din læge. Nogle grundlæggende spørgsmål at stille kan være:

  • Hvad er den sandsynlige årsag til mine symptomer eller min tilstand?
  • Er der andre mulige årsager til mine symptomer eller tilstand?
  • Hvilke tests har jeg brug for?
  • Er min tilstand midlertidig eller kronisk?
  • Hvad er den bedste fremgangsmåde?
  • Hvad er alternativerne til den primære metode?
  • Jeg har disse andre sundhedsmæssige forhold. Hvordan kan jeg bedst håndtere dem sammen med min nuværende?
  • Er der begrænsninger, jeg skal følge?
  • Skal jeg se en specialist?
  • Er der et alternativ til den medicin, du ordiner?
  • Er der brochurer eller andet trykt materiale, jeg kan tage med mig? Hvilke hjemmesider vil du anbefale?

Tøv ikke med at stille andre relevante spørgsmål, du har.

 

Hvad kan du forvente dig af din læge

Din læge vil sandsynligvis stille dig en række spørgsmål, herunder:

  • Hvornår begyndte du at opleve de nævnte symptomer?
  • Har dine symptomer været konstante eller lejlighedsvise?
  • Hvor alvorlige er dine symptomer?
  • Hvad synes at forbedre dine symptomer?
  • Hvad synes at forværre dine symptomer?

 

Kilde:
http://www.mayoclinic.org
Uddrag, frit oversat af Anett Kromann

 

Se også den danske PhD afhandling for arbejdsevnen for mennesker med lavt stofskifte.

 

Print Friendly, PDF & Email
Scroll Up
Oversæt / Translate »