Radioaktiv jodbehandling
10 gode grunde til ikke at blive behandlet med radioaktivt jod (RAI)
Det er permanent; når du sluger RAI, du kan ikke fortryde og begynde forfra. Da videnskaben er upræcis og dosering et gæt, kan det tage år for RAI at blive fuldt ud effektivt, eller det kan være nødvendigt at gentage behandlingen.
Graves’ er en autoimmun sygdom, RAI dræber skjoldbruskkirtlen, det stopper ikke sygdomsprocessen;
Uden tilstrækkelig skjoldbruskkirtelvæv kan antistofferne, der forårsager højt stofskifte påvirke orbital (atomer, molokyler) eller hudvæv, der forårsager Graves’ og endda pretibial myxedema (infiltrativ dermopathy, kan resultere i en sjælden komplikation af Graves sygdom).
Der kan opstå lavt stofskifte. De som påstår, at lavt stofskifte er let at behandle, tager helt fejl. På grund af skjoldbruskkirtlens antistoffer, er det vanskeligere at behandle naturligt forekommende lavt stofskifte, end strålingsinduceret lavt stofskifte. Lavt stofskifte forårsaget af behandling for højt stofskifte, er kendt for at forårsage depression og angst. I en stor hollandsk undersøgelse fremgik det at, “over en tredjedel af patienter med et fuldtidsjob ikke var i stand til at genoptage det samme arbejde efter behandlingen. Det fremgår, at mange af disse patienter har behov for psykologisk støtte”.
At have lavt stofskifte er hverken mere eller mindre invaliderende eller mindre farlig end højt stofskifte. Med lavt stofskifte er man i risiko for myxedema koma (en livstruende komplikation af myxedema forbundet med svær lavt stofskifte), som kan være mere dødbringende end thyroideakrise. Dette skyldes forkert overvågning af laboratorieprøver, at kunstigt blive bragt i en lavt stofskiftetilstand.
Øgede antistoffer efter RAI forvrænger blodprøverne, hvilket bidrager til vanskeligheder i behandling. Især er det udbredt at TSH testen påvirkes af TSH receptor-antistoffer, der forårsager falsk nedsat niveau.
RAI, alias brugt nukleart brændsel (“atomaffald”, med andre ord) bliver absorberet af andre organer og kan forårsage celledød eller DNA mutationer. RAI absorberes, i mindre mængder, af andre organer udover skjoldbruskkirtlen, herunder brystvæv, kønsdelene, bugspytkirtel og maveslimhinden.
Op til 4-8 uger efter dosering, udsætter vi dem omkring os med radioaktivt jod. Det fremgår af patienter, hvor der registreres målbar radioaktivt jod i lufthavne og andre screening enheder.
Undersøgelser viser en stigning i kræft, især i skjoldbruskkirtlen og tyndtarmen, efter behandling med RAI.
Mulighed for at beskadige biskjoldbruskkirtlerne, kan forårsage hypoparathyreoidisme
RAI kan forårsage besvær med fremtidige forsøg på at blive gravid og at kunne bære graviditeten til ende. RAI er kendt for at påvirke æggestokkene, hvilket er grunden til, at patienter anbefales at undgå at blive gravide, i mindst 6 måneder efter RAI.
6 måneders anbefalingen blev øget til mindst et år i begyndelsen af 2002
- Risiko for at udvikle TAO (se længere nede på siden) stiger drastisk, da RAI ikke stopper antistof produktionen
- Mulighed for signifikant, usund vægtøgning øges. Undersøgelser viser, at vægtøgning er uundgåelig efter radioaktivt jod-induceret lavt stofskifte
- De tilgængelige stofskiftemediciner som er på markedet i øjeblikket, både kunstige og biologiske, kan ikke sammenlignes med vores egne hormoner, og nogle mennesker, føler sig aldrig “rigtig godt tilpas” igen
- Problemer som at kirtlen efterhånden dør, nødvendiggør tæt medicinsk overvågning og medicin justeringer, som normalt ikke ville ske, medmindre man er uddannet og proaktiv i sygdom og behandling
- Øget risiko for at udvikle Fibromyalgi symptomer
- For de fleste patienter med Graves kan medicin til behandling af autoimmune thyreodea sygdomme sikre en euthyroid (genvundet livskvalitet), som ligner et “almindeligt liv” og som, i nogle tilfælde, kan føre til remission (gradvis aftagen af sygdomssymptom)
- I takt med at det menneskelige genom(genetisk information) udforskes kan det sagtens tænkes, at en kur mod Graves findes. Men er skjoldbruskkirtlen slået i hjel, så vil en eventuel kur ikke ville komme patienten til gode. Forskning har lige nu fokus på at modulere cytokiner – cytokiner er signalstoffer, som frigives ved immunrespons og som også er en del af autoantistofproduktion. Modulering af cytokiner er allerede en del af behandlingen for Chrons Sygdom (betændelsestilstand i tarmen)
- RAI er så farligt, at det transporteres i en ledende beholder og opbevares kun på hospitalet i ganske kort tid, før det udleveres af en læge afskærmet i bly fra top til tå
- Spyt og tårekanaler skades ved RAI
- Når katte bliver givet RAI, skal de opbevares i et indesluttet anlæg i op til 6 uger, indtil der ikke længere er advarsler på en geigertæller, men mennesker, især i USA udsluses efter minutters behandling til en intetanende befolkning. I Tyskland holdes RAI patienter isoleret i flere dage, indtil deres radioaktive tal befinder sig på et sikkert niveau. Er der virkelig noget sikkert i at indtage RAI.
Kilde:
Uddrag oversat af Anett Kromann
STTM
Links til forskning ses her
Udgivet 13.08.2014
Opdateret 25.05.2016
Radioaktiv jodbehandling skaber en fohøjet risiko for øjensygdommen go (TAO)
Af Mary Shomon, BioHeadlinesForumRSS
Sygdommen har mange forskellige navne, den ses ofte ved sygdom i skjoldbruskkirtlen.
- Skjoldbruskkirtlens øjensygdom, undertiden forkortet som TED
- Graves Opthamolopathy
- Thyroid-associeret orbitopathy (TAO)
- Graves orbitopathy (GO)
Ifølge forskning, er radioaktivt jod behandling for Graves, eller Hyperthyreoidisme (højt stofskifte), i en væsentlig risikofaktor for at udvikle skjoldbruskkirtlens øjensygdommen TAO, ses hos patienter med autoimmune thyroideasygdomme, dog især hos patienter med Graves sygdom, kan også ses ved autoimmunt betinget lavt stofskifte (Hashimotos Thyroiditis).
Symptomer
- Smerter i øjnene
- Smerter, når man ser op, ned eller sidelæns
- Tørhed
- Kløe
- Tørre øjne
- Svært at bruge kontaktlinser
- Betændelse og hævelse af øjet, og det omkringliggende væv
- Hævelse i orbitale væv, der forårsager at øjet bliver skubbet frem,kaldet exophthalmos, dette kan resultere i udbuling og stirren
- Blodskudte øjne
- Dobbeltsyn (lægerne kalder det diplopi)
- Nedsat syn
Blandt testpatienterne, viste det sig, at det er rygere, der er udsat for den største risiko for, at få øjensygdommen GO. Hos ialt 163 patienter med Graves diagnose, som enten fik radioaktiv jod behandling, eller 18 måneders medicinsk behandling, fandt forskerne, at udviklingen af GO, blev forværret.
Samlet set fandt forskerne også, at nye udbrud af øjensygdommen var i en større risikogruppe hos de patienter, der fik radioaktivt jod, i forhold til andre behandlinger.
Kilde:
Graves
uddrag oversat af Anett Kromann
Uddrag netpatient
Udgivet 13.08.2014
Hvad er radioaktivt jod
Behandling med radioaktivt jod (RAI) – også kendt som radiojod -131 behandling, kan anvendes til behandling af skjoldbruskkirtelsygdom, idet jod optages i kirtlen.
Radioaktivt jod hæmmer cellerne i kirtlen, således at:
- Hormonproduktionen mindskes, hvis skjoldbruskkirtlen laver for meget hormon (stofskiftet er for højt)
- Kirtlens størrelse mindskes, hvis skjoldbruskkirtlen er for stor (struma)
- Inden patienten tilbydes radiojodbehandling, er skjoldbruskkirtlen undersøgt ved blodprøver og thyreoideascintigrafi
- Radiojodbehandling af skjoldbruskkirtlen foretages på et sygehus, ofte på afdelingen for klinisk fysiologi og nuklearmedicin
Det er kendt at efter radioaktiv jodbehandling bliver stofskiftet lavt, øjnene tørrer helt ud og bliver røde.
Behandling med radioaktivt jod
Behandling med radioaktivt jod tilbydes især ved tilbagefald efter tidligere tabletbehandling og ved stor struma, samt højt stofskifte. Bruges sjældent hos personer under 20 år og må ikke bruges til gravide eller ammende kvinder. Graviditet skal undgås de første seks måneder efter behandlingen.
Der er ud over dette en række strålehygiejniske forhold, som skal overholdes. Behandlingen foregår ambulant (uden indlæggelse) på sygehus og består i, at man drikker et glas vand tilsat radioaktivt jod eller synker en kapsel med radioativt jod. Stofskiftet bliver herefter normalt i løbet af de følgende uger til måneder, man kan også komme ud for at det ikke virker første gang og skal igennem det igen. Mange, der får jodbehandling, vil på et senere tidspunkt få lavt stofskifte, med alle de gener det medfører. Risikoen afhænger af, hvilken sygdomstype man har.
Således er risikoen størst ved den diffuse struma (Basedows sygdom). Dette er grunden til, at stofskiftet skal kontrolleres resten af livet efter behandling med radioaktivt jod. Udvikles der lavt stofskifte, må man tage hormoner, som tablet resten af livet.
Skader ved radioaktive isotoper
De biologiske skadevirkninger af stråling fra radioaktive isotoper beror på strålingens evne til at ionisere og excitere atomer og molekyler i levende organismer. Ved høje doser kan strålingen ødelægge vitale væv og livsprocesser, så organismerne får strålesyge eller dør. Selv ved lave doser kan der være risiko for alvorlige skader, hvis strålingen forårsager ændringer i DNA-molekylerne, som bærer den genetiske kode og styrer cellernes livsprocesser. Disse ændringer kan være årsag til kræftsygdomme, fx leukæmi eller udvikling af kræftsvulster. Sker ændringerne i kønscellernes DNA (mutation), kan det muterede arvemateriale nedarves fra generation til generation og komme til udtryk som fx misdannelser eller nedsat levedygtighed.
Kilde:
Uddrag fra
Gyldendals åbne Encyklopædi
Udgivet 13.08.2015
MR-Scanning
Hvis du skal MR-scannes i hjernen, vil det forventes at du siger ja til at få indsprøjtet kontrastvæske. MR-scanning (magnetisk resonans scanning) er en nyere diagnostisk teknik, der har været anvendt siden begyndelsen af 1980erne. Teknikken til MR-scanning er baseret på anvendelse af magnetfelter og radiobølger.
Du kan fravælge kontrastvæsken ved MR scanning.
Hvad bruges MR-Scanning til
MR-scanning kan i forhold til andre billedteknikker give gode billeder af kropsdele, der er omgivet af knoglevæv, og teknikken er særligt velegnet til at vise hjernen og rygmarven.
MR-scanning kan vise forandringer i sammensætningen af kroppens væv. Således kan man for eksempel se de forandringer, der fremkommer i hjernevævet i forbindelse med en hjerneblødning eller et slagtilfælde, hvor hjernevævet har lidt af iltmangel. MR-scanning kan give meget detaljerede billeder, og er den bedste teknik til at vise svulster i hjernen. Teknikken kan afsløre om svulster i hjernen er vokset ind i det omkringliggende hjernevæv. Faktisk tillader teknikken at fokusere på detaljer i hjernen således, at den kan afsløre det arvæv, der dannes i nerveskederne ved dissemineret sklerose.
Kilde:
Uddrag fra Netdoktor
Udgivet 13.08.2014
CT-Scanning
Den teknik, der anvendes i CT-scanning, er særlig velegnet til at undersøge:
- Blødninger
- Aneurismer (udposning på en arterie)
- Hjernesvulster og hjerneskader
Desuden kan scanningen anvendes til at se svulster og bylder i hele kroppen. Endelig kan CT-scanning anvendes til at vurdere organskader ved traumer så som iturivning af nyrer, milt eller lever.
Billeder taget med en CT-scanner er mere detaljerede end almindelige røntgenbilleder. Desuden kan informationen fra optagelsen bearbejdes i en computer, så de fremstår tre-dimensionelt og fra flere forskellige vinkler.I begyndelsen blev CT-scanneren udviklet til at tage billeder af hjernen. I dag er CT-scanneren meget mere avanceret, end den var i starten og anvendes nu til billeddannelse af næsten alle kropsdele.
En CT-scanner fungerer anderledes end et almindeligt røntgenapparat. I stedet for at sende et enkelt bundt røntgenstråler gennem kroppen, som det sker ved almindelige røntgenbilleder, sendes sendes strålerne fra et røntgenrør, som roterer omkring patientlejet. Disse strålebundter opfanges af sensorer, der registrerer strålernes styrke og sender dem videre til en computer. Røntgenstrålerne vil svækkes afhængigt af, hvilken type væv de går igennem. De registrerede data vil blive bearbejdet i computeren og omdannes til et to-dimensionelt billede, der vises på en skærm.
Ved CT-scanninger anvendes lejlighedsvis kontrastmiddel ; en bariumholdig (radioaktiv) opløsning der giver en konstrastfarve, som hjælper til at gøre organerne mere synlige.
Kilde:
Uddrag fra
Netdoktor
Udgivet 13.08.2014