For nogle mennesker, starter psykiske problemer i skjoldbruskkirtlen
For patienter med depression, angst og andre psykiske problemer, er det en god ide at få målt blodets indhold af stofskiftehormoner. Hvis prøverne viser skæve tal, og problemet behandles med stofskiftemedicin, kan det føre til forbedringer i humør og hukommelse.
Nu har forskere fundet en noget kontroversiel sammenhæng mellem subklinisk (truende lavt stofskifte), problemer med skjoldbruskkirtlen og nogle patienternes psykiske vanskeligheder. Efter en gennemgang af litteraturen om subklinisk hypothyroidisme og humør, har Dr. Russell Joffe, en psykiater på North Shore-Long Island Jewish Health System, og kolleger for nylig konkluderet, at behandling af tilstanden, kan afhjælpe nogle patienters psykiske symptomer og måske endda forhindre fremtidig kognitiv tilbagegang.
Dr. Joffe udtalte:
“Dette fortæller os, at give stofskiftehormoner, fører til, at patienterne får det bedre.”
Skjoldbruskkirtlen producerer blandt andre to hormoner: thyroxin eller T4 og triiodothyronin, kendt som T3. Disse hormoner spiller en rolle i en overraskende række fysiske processer, fra regulering af kropstemperatur og hjerteslag til kognitiv funktion.
En række forhold kan forårsage skjoldbruskkirtlens funktionsfejl, herunder eksponering for stråling, for meget eller for lidt jod i kosten, medicin som litium, og autoimmune sygdomme.
For meget stofskiftehormon (hyperthyroidisme- højt stofskifte) forårsager symptomer som svedtendens, hjertebanken, vægttab og angst.
For lidt stofskiftehormon (hypothyroidisme-lavt stofskifte) kan forårsage fysisk træthed, vægtøgning og træghed, samt depression, manglende evne til at koncentrere sig og hukommelsesproblemer.
“I begyndelsen af det 20. århundrede, var de bedste beskrivelser af klinisk depression faktisk i lærebøger om sygdom i skjoldbruskkirtlen, ikke i psykiatriske lærebøger,”
Dr. Joffe udtaler:
”Lægerne har længe været uenige om arten af forbindelserne mellem psykiske symptomer og problemer med skjoldbruskkirtlen”.
“Det er et hønen-og-ægget spørgsmål,” siger Jennifer Davis, assisterende professor i psykiatri og menneskelig adfærd på Brown University.
“Er det et underliggende stofskifteproblem, der forårsager mentale symptomer, eller er det den anden vej rundt”
Dr. Davis sagde, at det er almindeligt, at folk med problemer i skjoldbruskkirtlen, ofte gives en fejldiagnose af mental sygdom.
“Hvis en patient har subklinisk hypothyroidisme, kan der være betydelige problemer,” siger Dr. Thomas Geracioti, professor i psykiatri ved University of Cincinnati College of Medicin”.
Dr. Geracioti har brugt stofskiftehormoner til at behandle kunstnere med invaliderende sceneskræk; et højt niveau af disse mennesker, kom sig fuldstændigt, sagde han.
Tanken om at behandle subklinisk hypothyroidisme er kontroversiel, især blandt endokrinologer. De mener at behandling udgør en fare for at udvikle osteoporose.
På den anden side, ikke at behandle kan give problemer med hjertet, og nogle undersøgelser tyder på, det kan øge risikoen for Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme.
Nogle eksperter mener, at køn udgør en vis tilbageholdenhed i behandling af subklinisk sygdom (truende lavt stofskifte).
“Der er en frygtelig forskelsbehandling af kvinder, der kommer ind med subtile følelsesmæssige klager,” siger Dr. Davis.
“Disse klager har en tendens til at blive skubbet til side eller tilskrives stress eller angst.”
Mentale symptomer kan være vage, subtile og meget individuelle, bemærkede Dr. James Hennessey, direktør for klinisk endokrinologi på Beth Israel Deaconess Medical Center i Boston.
En anden komplikation:
For mange eksperter, ligger det ikke klart, hvad “normale” stofskiftehormon niveauer i virkeligheden er. “En patient kan have en TSH på 5, som mange klinikere ville sige ikke er høj nok til at være forbundet med symptomer,” Dr. Hennessey siger:
“Hvis en persons tal er omkring 0,5, vil tallet 5 i virkeligheden være et tidobling af TSH, som meget vel kan repræsentere sygdom for den enkelte.”
I en undersøgelse offentliggjort i 2006, af forskere fra Anhui-provinsen i Kina, blev der brugt hjernescanninger til at evaluere patienter med subklinisk hypothyroidisme både før og efter behandlingen. De fandt konkrete forbedringer i både hukommelse og udøvende funktion efter seks måneders behandling med stofskiftemedicin.
Med midler fra National Institutes of Health, er Dr. Joffe og forskere ved Boston University for nylig påbegyndt en undersøgelse for at afdække forholdet mellem subklinisk hypothyroidisme kognitive symptomer hos personer over 60 år Resultaterne vil ikke blive kendt i mindst et par år. Men nogle klinikere vil ikke vente.
“Personligt føler jeg, at patienter med TSH mellem 5 og 10, især med mentale symptomer, berettiger til et forsøg med stofskiftemedicin,” siger Dr. Hennessey.
Kilde:
http://www.nytimes.com/
Uddrag, frit oversat af Anett Kromann
Udgivet 2. 03.2015
Opdateret 12.01.2017
Du kan læse hele afhandlingen her : Unipolar-Depression-april-2015.pdf