Samspillet mellem Selen & Jod
Selen og jod er to mineraler, der er kritisk vigtige for en velfungerende skjoldbruskkirtel. Betydningen af jod har været kendt i lang tid, mens betydningen af selen kun er blevet opdaget og undersøgt siden 1990. Der foregår i øjeblikket megen forskning vedr. samspillet af disse to mineraler for skjoldbruskkirtlens funktion, og det står klart, at der er en interaktion mellem de to.
Kretinisme (medfødt lavt stofskifte), er ikke kun forårsaget af jodmangel, men også selen mangel.
Selen spiller også andre vigtige roller i kroppen. Den vigtigste af disse er sandsynligvis dens funktion som kroppens bedste antioxidant (anti-peroxidant). Selen forhindrer lipider og fedtstoffer i at blive peroxideret (oxideret), det betyder bogstaveligt, at det forhindrer fedt i at blive harskt (dette kan ses på din hud som “alderspletter” eller “leverpletter”) Selen beskytter alle de cellulære membraner, der består af fedtstoffer, imod peroxidering. Peroxidation af cellemembraner reducerer membranens evne til at kunne lade næringsstoffer passere, herunder mineraler og vitaminer, så selen mangel er det første skridt mod at udvikle de mange problemer som følge af mangel på næringsstoffer.
Uden selen bliver skjoldbruskkirtlen beskadiget, og dette er det vigtigste i forhold til jod/selen samspillet. Selenmangel øger vægten af skjoldbruskkirtlen hos forsøgsdyr, og selenmangel kombineret med en jodmangel fører til en yderligere stigning i thyroideavægt (større struma). I afrikanske lande som Zaire, er der områder, hvor både jod og selen forekommer meget sparsomt i jorden (disse mangler synes at køre parallelt i de fleste områder). Derfor har en stor procentdel af disse mennesker struma og hypothyroidisme (lavt stofskifte). Eksperimentelt blev det forsøgt at korrigere selenmangel (man gav forsøgspersonerne med både selen og jodmangel selen tilskud), og resultatet blev, at personernes hypothyreose blev forværret. Dette var helt uventet og forskerne udsendte en advarsel om at supplere med selen, hos personer med både selen og jodmangel.
Jod, et ikke metallisk sporstof, som alle mennesker behøver til syntese af stofskiftehormoner. Jodmangel er et vigtigt sundhedsproblem i store dele af verden. Det meste af jordens jod findes i oceanerne, og jodindholdet i jorden varierer med regionen. Megen jod bliver udvasket ved erosion. Bjergområder, såsom Himalaya, Andesbjergene og Alperne, og oversvømmede ådale, såsom Ganges, er blandt de hårdest ramte jodmangel-områder i verden.
Også Danmark er af WHO og DanThyr erklæret et jodfattigt område og Danmarks befolkning ligger endnu under WHOs anbefalinger hvad jodindtag angår.
Funktionen
Jod er en essentiel ingrediens i skjoldbruskkirtlens hormoner, triiodothyronin (T3) og thyroxin (T4), [Note: 3-tallet og 4-tallet angiver, hvor mange jodatomer, der findes på molekylet (hormonet); altså findes der 4 jodatomer på Thyroxin (T4) og 3 på Triiodothyronin (T3)] og jod er derfor afgørende for normal thyreoideafunktion. For at imødekomme kroppens behov for thyreoideahormoner, optager skjoldbruskkirtlen jod fra blodet og indarbejder det i skjoldbruskkirtelhormonerne når hypofysen giver besked herom og herefter frigives det til omsætning i kroppen, efter behov.
Skjoldbruskkirtlen laver mest T4. Derfor findes der mest T4 i kroppen. T4 omdannes til T3 ved en proces, der hedder deiodinase. Deiodinase enzymerne indeholder selen. Derfor er selen essentiel for konverteringen af T4 til T3.
T3 er det fysiologisk aktive thyreoideahormon. Det binder sig til skjoldbruskkirtel hormon receptorer cellekernerne (mitokondrierne) og er blandt andet ansvarlige for det, der hedder gen-ekspression. Herved er skjoldbruskkirtelhormonerne ansvarlige for en række fysiologiske processer hos mennesket, herunder vækst, udvikling, metabolisme og reproduktiv funktion.
Jodmangel
Jodmangel er den hyppigste årsag til hjerneskader i verden. Konsekvenserne af jodmangel er mangeartede og omfatter mental retardering, hypothyroidisme, struma, og varierende grader af andre vækst og udviklingsmæssige anormaliteter. WHO skønner, at mere end 30% af verdens befolkning (2 milliarder mennesker) ikke får jod nok. (Jodstatus målt ved urin-jod-udskillelse under 100 mikrogram (mcg)/liter. Urin-jod er pt. den eneste præcise indikator for jodstatus.
Prøven foretages ikke ved offentlige læger eller sygehuse i Danmark, men kan fås hos private laboratorier både i Danmark og i udlandet.
Det anslås at 31,5% af børn i skolealderen (6-12 år) i hele verden (266 millioner børn) ikke får jod nok. Dette er blandt andet konstateret hos engelske skolebørn. Store internationale indsatser har forbedret situationen dramatisk op igennem 1990’erne, primært ved implementering af jodberigelse af salt i lande med høj forekomst af jodmangel, herunder Danmark. I dag bruger 70% af husstandene i verden salt tilsat jod.
I Danmark genopstod jodberigelsesprogrammet i 1997 og jodberigelse af salt blev obligatorisk i 2000. Den Danske Jod- og stofskifteundersøgelse, DanThyr, overser jodberigelses-programmet i Danmark og dens konsekvenser for vores helbred, herunder specifikt konsekvenserne for vores stofskifte. I 2014 kom den seneste status fra DanThyr:
Kvinder indtager omkring 80 mikrogram dagligt og mænd omkring 100 mikrogram dagligt. Det anbefalede daglige indtag af jod for at undgå struma og andre negative helbredskonsekvenser er 150 mikrogram for voksne, lidt lavere for børn og 200-300 mikrogram for gravide og ammende. Danmark er således efter 15 år med obligatorisk saltberigelse stadigt et jodmangelområde.
Struma er et af de tidligste og mest synlige tegn på jodmangel. Skjoldbruskkirtlen forstørres da en øget volumen giver større kapacitet for at optage den jod, der skal bruges til at producere de stofskiftehormoner, hypofysen efterspørger (TSH er øget).
Mere alvorlige tilfælde af jodmangel resulterer i hypothyreoidisme/lavt stofskifte. Tilstrækkelig jod indtag vil generelt reducere størrelsen af struma, men reversibiliteten af virkningerne af hypothyroidisme afhænger af den enkeltes udviklingsstadie og hvor hurtigt, personen kommer i behandling for sin struma.
Forskning viser, at mere end 4 år med struma pga. af jodmangel ikke længere kan helbredes med et tilstrækkeligt indtag af jod.
Jodmangel har skadelige virkninger i alle udviklingsfaser, men er mest skadelig for hjernens udvikling. Udover at regulere mange aspekter af vækst, er hormonerne essentielle myelinering (den beskyttende fedthinde) af det centrale nervesystem, som er mest aktivt før og kort efter fødslen. Det vil sige et foster/spædbarns neurologiske udvikling er helt afhængig af tilstrækkelige mængder jod hos mor under graviditeten og amning i de første måneder.
Jodmangel i udviklingsstadiet
Føtal jodmangel er forårsaget af jodmangel hos moderen. En af de mest ødelæggende virkninger af maternel jodmangel er medfødt hypothyroidisme. En alvorlig form for medfødt hypothyroidisme kan føre til en tilstand, der undertiden omtales som kretinisme og resulterer i mental retardering. Kretinisme forekommer i to former, selv om der er en betydelig overlapning mellem dem. Den neurologiske form, karakteriseret ved mental og fysisk retardering samt døvhed, er et resultatet af jodmangel hos mor der påvirker fosteret inden fostrets egen skjoldbruskkirtel er funktionsdygtig. Et sådan barn kendes ved kort statur og mental retardering. Ud over jodmangel er tilstanden blevet forbundet med selenmangel og tilstedeværelsen af goitrogener i kosten, der kan hæmme skjoldbruskkirtlens evne til at optage jod og dermed forhindrer produktionen af skjoldbruskkirtelhormoner.
Rigtigt mange tilsætningsstoffer, herunder visse parabener som anvendes blandt andet i solcremer, Teflon, GoreTex, Triclosan (findes i Colgate), diverse pesticider, fluor, flammehæmmere (bromid), er hormonforstyrrende, og påvirker stofskiftehormonerne. Når et stof kaldes ”hormonforstyrrende, så er der ofte tale om, at det ”forstyrrer” stofskiftehormonerne. Stofferne er, sagt med andre ord, Goitrogene.
Nyfødte og spædbørn
Børnedødeligheden øges i områder med jodmangel, og flere undersøgelser har vist en stigning i overlevelse efter korrektion af jodmangel. Spædbarnsstadiet er en periode med hurtig vækst. Det er en vigtig tid for hjernens udvikling. Tilstrækkelig skjoldbruskkirtelhormon, som er afhængig af tilstrækkelig jod indtag, er afgørende for normal udvikling af hjernen. Selv ved medfødt hypothyroidisme, kan jodmangel i spædbarnsstadiet medføre yderligere anormaliteter i hjernens udvikling og dermed stække den mentale udvikling.
Børn og unge
Jodmangel hos børn og unge er ofte forbundet med struma. Forekomsten af struma topper i ungdomsårene og er mere almindelig hos piger. Skolebørn i jodmangel områder viser dårligere akademisk formåen, lavere IQ, og en højere forekomst af indlæringsvanskeligheder end matchede grupper fra områder med tilstrækkelig jod. En metaanalyse af 18 undersøgelser konkluderede, at jodmangel alene betydeligt sænker børns IQ.
Voksne
Utilstrækkelig jod indtag kan også resultere i struma og hypothyroidisme hos voksne. Selvom effekten af hypothyroidisme er mere subtile i hjernerne hos voksne i forhold til børn, tyder forskning på, at hypothyroidisme resulterer i nedsat psykisk funktionsevne.
Dette kan resultere i symptomer som stress, angst og depression, der alle er kendte konsekvenser af mangel på stofskiftehormoner i hjernen.
Andre symptomer på hypothyroidisme omfatter blandt andet træthed, vægtstigning, kuldeintolerance og forstoppelse.
Graviditet og amning
Jod behovet er øget hos gravide og ammende kvinder. Jodmangel under graviditeten er blevet forbundet med øget forekomst af abort, dødfødsel, og fosterskader. Desuden kan svær jodmangel under graviditet medføre medfødt hypothyreose og neurokognitive mangel hos afkommet. Jodmangel hos kvinder, der ammer, betyder at barnet ikke får tilført en tilstrækkelig mængde jod. Spædbørn er særligt sårbare over for virkningerne af jodmangel.
DanThyr offentliggjorde i 2013 en rapport om jodniveauet hos danske gravide. Undersøgelsen viste at jodindtaget hos danske gravide fortsat er for lavt vurderet ved den mediane urinjodskoncentration. Det positive er, at der er sket en markant stigning i antallet af gravide, der tager kosttilskud indeholdende jod (typisk en multivitamin) i forhold til tidligere, men der var fortsat 15 % af de gravide, som ikke tog jod holdigt kosttilskud, og disse gravide havde høj risiko for at have jodmangel. Under amning dalede kvindernes indtag af kosttilskud indeholdende jod, og jodindholdet i mødrenes urin og amme mælk var under anbefalet niveau.
DanThyrs holdning er utvetydig: Under amning sker der en betydelig udskillelse af jod i modermælken som forsyner spædbarnet med det nødvendige jod. Da udvikling af centralnervesystemet i forstertilstanden og de første leveår i betydelig grad reguleres af de jodholdige stofskiftehormoner, er jodmangel under graviditet og amning uacceptabelt.” DanThyr Projektet
Fordi jodmangel resulterer i øget jodoptag i skjoldbruskkirtlen, er jod deficiente individer i alle aldre mere modtagelige for strålingsinduceret kræft i skjoldbruskkirtlen.
Næringsstoffernes interaktioner
Selenmangel kan forværre virkningerne af jodmangel. Jod er vigtig for syntesen af stofskiftehormoner, men selen afhængige enzymer (iodthyronin deiodinaser) skal også være tilstede for at omdannelse af thyroxin (T4) til det biologisk aktive stofskiftehormon triiodothyronin (T3) kan finde sted. Derudover kan A vitamin eller jern mangel forværre virkningerne af jodmangel. Både zink og C-vitamin spiller også ind.
Goitrogener
Nogle fødevarer indeholder stoffer, der forstyrrer udnyttelsen af eller produktionen af stofskiftehormoner; disse stoffer kaldes goitrogener. Forekomsten af struma i fx Den Demokratiske Republik Congo er blevet relateret til forbruget af kassava, som indeholder en forbindelse, der metaboliseres til thiocyanat som blokerer for skjoldbruskkirtlens jodoptag. Nogle arter af hirse og korsblomstrede grøntsager (f.eks. kål, broccoli, blomkål og rosenkål) indeholder også goitrogener. Endvidere findes i i sojabønne isoflavoner, genistein og diadzein, som ved dyreforsøg har vist sig at hæmme stofskiftehormon-syntesen. De fleste af disse goitrogener er ikke af klinisk betydning, medmindre de indtages i store mængder, eller der er sameksisterende med jodmangel. De seneste resultater viser også, at tobaksrygning kan være forbundet med en øget risiko for struma i områder med jodmangel.
Forebyggelse
Strålingsinduceret kræft i skjoldbruskkirtlen
Radioaktivt jod, især 131 I, kan frigives til miljøet som følge af ulykker. Skjoldbruskkirtlens akkumulering af radioaktivt jod øger risikoen for at udvikle kræft i skjoldbruskkirtlen, især hos børn. Det øgede potentiale for jodoptag i skjoldbruskkirtlen ved jodmangel resulterer i forøget akkumulering af radioaktivt jod. Således vil personer med jodmangel have en øget risiko for at udvikle strålingsinduceret kræft i skjoldbruskkirtlen, fordi de vil akkumulere større mængder af radioaktivt jod.
Kaliumiodid administreret i farmakologiske doser (50-100 mg for voksne) inden for 48 timer før eller otte timer efter stråling fra en atomreaktor ulykke kan reducere skjoldbruskkirtlens optag af 131 I og mindske risikoen for strålingsinduceret kræft i skjoldbruskkirtlen. Den hurtige og udbredte anvendelse af kaliumiodid i Polen efter Tjernobyl atomulykken i 1986 formodes at være årsagen til at antallet af der ikke sås en væsentligt stigning i forekomsten af skjoldbruskkirtelkræft i Polen sammenlignet med andre nedfaldsområder, hvor kaliumiodid ikke blev anvendt.
Nuclear Regulatory Commission (NRC) i USA har foreslået at administrering af kaliumiodid implementeres som en beskyttelsesforanstaltning til befolkningen i tilfælde af en større radioaktiv ulykke fra for eksempel et atomkraftværk.
Jod til sygdomsbehandling
Fibrocystisk bryst sygdom
Fibrocystisk bryst sygdom, er en godartet (ikke-kræft) tilstand i brysterne, kendetegnet ved klumpdannelse og ubehag i én eller begge bryster. Hos østrogen-behandlede rotter, fører jodmangel til ændringer lig dem, set i fibrocystisk bryst sygdom, mens jod-supplemntering fjerner disse ændringer. I en ukontrolleret undersøgelse af 233 kvinder med fibrocystisk bryst sygdom fandt man, at behandling med vandigt molekylært jod (I 2) i en dosis på 0,08 mg I 2 / kg pr. legemsvægt dagligt over seks til 18 måneder førte til en forbedring ved smerter og andre symptomer i over 70% af de behandlede.
Omkring 10% af undersøgelsens deltagere rapporterede bivirkninger, der blev beskrevet af forskerne som mindre.
Et dobbeltblind, placebokontrolleret forsøg med vandigt molekylært jod (0,07-0,09 mg I 2 / kg pr. legemsvægt dagligt i seks måneder) hos 56 kvinder med fibrocystisk bryst sygdom fandt, at 65% af de kvinder, der fik molekylært jod, rapporterede forbedringer sammenlignet med 33% af dem, der fik placebo.
Et andet dobbelt blind placebo-kontrolleret klinisk forsøg med 111 kvinder med dokumenterede brystsmerter rapporterede, at molekylært jod (3 mg / dag eller 6 mg / dag) i fem måneder generelt forbedrede smerter. I denne undersøgelse, rapporterede flere end halvdelen af de kvinder, der fik den højeste dosis af molekylært jod, et fald i selvvurderet bryst smerter ≥ 50% i forhold til 8,3% af de, der fik placebo. Større kontrollerede kliniske forsøg er nødvendige for at fastslå den terapeutiske værdi af molekylært jod i fibrocystic bryst tilstand.
Doserne af jod, der anvendes i disse undersøgelser (3 til 7 mg / dag for en 60 kg tung person) er mange gange højere end det af Food and Nutrition Board (FNB) i Institute of Medicine anbefalede øvre niveau af jodindtag og bør kun anvendes under lægelig supervision.
Jodindtag fra fødevarer
Fødevarernes jodindhold, afhænger af jordens jodindhold. Fisk er rig på jod fordi havdyr kan koncentrere jod fra havvand. Visse typer af tang (f.eks. wakame) er også meget rig på jod. Forarbejdede fødevarer kan indeholde lidt højere niveauer af jod på grund af deres indhold af jodberiget salt eller tilsætningsstoffer, såsom kalcium jod og kaliumiodat. Mejeriprodukter er relativt gode kilder til jod, fordi jod almindeligvis tilsættes dyrefoder i USA. I Storbritannien og Nordeuropa har jodniveauet i mælkeprodukter en tendens til at være lavere om sommeren, når kvæg får lov til at græsse i græsgange med ringe jodindhold i jorden.
Kosttilskud
Kaliumiodid er tilgængelig som et kosttilskud, typisk i kombinationsprodukter, såsom multivitamin / multimineral kosttilskud. Jod udgør ca. 77% af den samlede vægt af kaliumiodid. Et multivitamin-mineral supplement, der indeholder 100% af den daglige anbefaling for jod, giver 150 mcg jod. Selvom du måske får tilstrækkelig jod i din kost fra jodberiget salt og andre fødevarer, resulterer samtidig indtag af kosttilskud med 150 mcg ikke i overdreven jodindtag.
I lande med jodberiget salt, indeholder salt almindeligvis 20-40 mcg jod / pr. gram salt; dette jodniveau afhænger af variabler som jodindtag fra andre kilder og daglig saltforbrug. Årlige doser af joderet vegetabilsk olie anvendes også i nogle lande som en jodkilde.
Sikkerhed
Akut toksicitet
Akut jod forgiftning er sjælden og forekommer normalt kun med doser af mange gram. Symptomer på akut jod forgiftning omfatter en brændende fornemmelse i mund, hals og mave; feber; kvalme; opkastning; diarré; en svag puls; og koma.
For megen jod
Det er sjældent, at kost af naturlige fødevarer giver mere end 2.000 mcg jod/pr. dag, og de flestes kost giver mindre end 1.000 mcg jod/pr. dag. Mennesker, der lever i de nordlige kystområder i Japan, hvis kost indeholder store mængder af tang har et jodindtag der spænder fra 50.000 til 80.000 mcg (50-80 mg) jod/pr. dag.
Jodmangel
Jodberigelsesprogrammer for lande med jodmangel har været forbundet med en øget forekomst af jodinduceret hyperthyroidisme (højt stofskifte), primært hos ældre og personer med multinodøs struma. Jod indtag af 150-200 mcg/pr. dag har vist sig at øge forekomsten af jodinduceret hyperthyroidisme.
DanThyr forventede en øget forekomst af jodinduceret hyperthyroidisme da jodberigelses-programmet blev implementeret. Denne bivirkning har dog vist sig at være midlertidig og kurven lader til at være for nedadgående nu ligesom også struma er faldet i Danmark siden jodberigelses-programmet blev implementeret.
Jodmangel øger risikoen for at udvikle autonome knuder i skjoldbruskkirtlen, der ikke reagerer på normal stofskifte-regulering, hvilket resulterer i hyperthyroidisme ved øget jodindtag.
Selv om et lettere forhøjet TSH-niveau ikke nødvendigvis indikerer utilstrækkelig stofskifte-hormon-produktion, er et lettere forhøjet TSH det tidligste tegn på unormal skjoldbruskkirtelfunktion, ved øget jodindtag hos personer, som ikke har jodmangel. Hos personer uden jodmangel er der fundet forhøjede TSH-niveauer ved jodindtag på mellem 1.700 og 1.800 mcg / pr. dag. Altså, et indtag på ca. 12 gange det anbefalede daglige indtag, hos personer som ikke havde jodmangel.
Meget høje doser af jod kan også medføre struma på grund af øget TSH stimulering af skjoldbruskkirtlen. Længere tids indtag af mere end 18.000 mcg/pr. dag (18 mg/dag) [120 gange det anbefalede daglige indtag] har vist sig at øge hyppigheden af struma.
Den sikre øvre grænse for jodindtag er opført efter aldersgruppe i nedenstående tabel. Denne gælder ikke for personer, der er i behandling med jod under lægeligt tilsyn.
| Den øvre grænse for jodindtag | |
| Aldersgruppe | UL (mcg / dag) |
| Spædbørn 0-12 måneder | Ikke muligt at etablere * |
| Børn 1-3 år | 200 mcg / dag |
| Børn 4-8 år | 300 mcg / dag |
| Børn 9-13 år | 600 mcg / dag |
| Unge 14-18 år | 900 mcg / dag |
| Voksne 19 år og ældre | 1.100 mcg / dag (1,1 mg / dag) |
* Kilde til indtag bør kun være fra fødevarer.
Personer med øget følsomhed over for jodindtag
Personer med jodmangel, nodulær struma, eller autoimmun sygdom i skjoldbruskkirtlen kan være følsomme over for jod. Børn med cystisk fibrose kan også være mere følsomme over for de skadelige virkninger af for meget jod.
Øget jodindtag og kræft i skjoldbruskkirtlen
Undersøgelser har fundet at øget jod indtag kan være forbundet med en øget forekomst af papillær kræft i skjoldbruskkirtlen. Årsagerne til denne forbindelse er ikke klarlagt. Hos befolkninger, der tidligere led af jodmangel, har jodberigelses-programmer resulteret i relative stigninger i papillær kræft og relativt fald i follikulært kræft i skjoldbruskkirtlen. Typisk er papillær kræft mindre aggressiv og har en bedre prognose end follikulær kræft i skjoldbruskkirtlen.
Lægemiddelinteraktioner
Amiodaron, en medicin, som anvendes til behandling af hjerterytmeforstyrrelser, indeholder høje niveauer af jod og kan påvirke skjoldbruskkirtlens funktion. Medicin som anvendes til behandling af hyperthyroidisme (højt stofskifte), såsom propylthiouracil (PTU) og methimazol, kan øge risikoen for hypothyroidisme. Derudover kan behandling med litium resultere i hypothyreoidisme. Endvidere kan anvendelsen af farmakologiske doser af kaliumiodid mindske effekten af warfarin (coumarin). http://www.interaktionsdatabasen.dk/
Kilde:
http://lpi.oregonstate.edu
Uddrag, frit oversat af Joan Lowe og Anett Kromann
Alle noter er skrevet af Joan Lowe
udgivet 26.01.2015
Opdateret 11.03.2019