Stofskiftesygdomme hos insulinbehandlede patienter med type 2 diabetes:
en retrospektiv undersøgelse 

Baggrund

Diabetes mellitus type 2 diabetes og stofskiftesygdomme er ofte sameksisterende. For at vurdere, hvordan skjoldbruskkirtlen forstyrrer glykæmisk (forskellige kulhydratrige fødevarer der påvirker den menneskelige organisme) kontrol, analyserede vi insulinbehandlede type 2 diabetes patienter med sameksisterende stofskiftesygdom.

 

Metoder

Diabetes patienter, blev retrospektivt (tilbageskuende) undersøgt. Vi fokuserede på type 2 diabetes patienter, som havde fået insulin behandling og samtidig fået diagnosticeret stofskiftesygdom. Patienterne blev inddelt i tre grupper efter sygdom i skjoldbruskkirtlen, i forhold til diabetes debut: før (gruppe 1), samme år (gruppe 2) og stofskiftesygdom efter diabetes (gruppe 3).

 

Resultater

Ud af alle diabetespatienter havde 27,3%  stofskiftesygdom med flest kvinder (62,2%), der påvirkedes. Stofskiftesygdommene blev overvejende diagnosticeret efter diabetes diagnosen.

Patienter med type 2 diabetes og tidligere sygdom i skjoldbruskkirtlen kræver insulinbehandling væsentlig tidligere, sammenlignet med patienter, der havde stofskifte dysfunktion efter diabetes diagnose.

 

Konklusioner

Stofskiftesygdomme kan være en markør for en særskilt metabolisk træk ved type 2 diabetes, som potentielt kræver tidligere insulinbehandling.

Stofskiftesygdomme er mere almindelige sammen med diabetes end forventet. I den almindelige befolkning er forekomsten 6,6%.

Disse endokrinopatier påvirker hinanden på flere måder. Dårligt kontrolleret diabetes mellitus kan påvirke skjoldbruskkirtlens metabolisme som ukontrolleret hyperglykæmi, der ændrer;

Triiodothyronin (T3) og delvis thyroxin (T4) niveauer.

Vi evaluerede 1.957 diabetespatienter (843 kvinder, 1.114 mænd), der er patienter på Endokrinologisk afdeling & Diabetes afdeling på Universitetshospitalet Frankfurt am Main, Tyskland, mellem den 1. januar 2002 og 31. december 2010 retrospektiv undersøgelse af anonyme patientdata blev udført i overensstemmelse med Helsinki-erklæringen.

Patienterne blev klassificeret som havende sameksisterende stofskifte funktionsforstyrrelser baseret på oplysninger om autoantistoffer mod skjoldbruskkirtlens peroxidase (anti-TPO, hashimotos), thyroglobulin (anti-Tg) og thyrotropin receptor (TRAb graves’), skjoldbruskkirtel funktion (serumfri triiodthyronin (Frit T3), frit thyroxin (Frit T4) , thyreoidea stimulerende hormon (TSH)), thyreoidea volumen (sonografi) samt behandling af stofskiftesygdom for de enkelte diagnoser efter følgende kriterier:

Hypothyroidisme – herunder subklinisk – defineret som TSH-niveauer højere end den tilsvarende reference i forbindelse med normale eller endda nedsatte serum Frit T4 og Frit T3 værdier.

Hyperthyroidisme – herunder subklinisk – diagnosticeret af undertrykte serum TSH niveauer, med normale eller forhøjede koncentrationer af Frit T4 og Frit T3.

Denne definition er også blevet anvendt i andre europæiske undersøgelser af stofskiftelidelser. Da vores patienter voksede op under mangelfulde jod perioder, besluttede vi at anvende denne definition i betragtning af standarder til at definere normal stofskifte volumen. Hashimotos thyroiditis er bekræftet ved tilstedeværelsen af forhøjede anti-TPO eller anti-Tg-antistoffer, er forbundet med primær hypothyroidisme, og hvis de er tilgængelige ved cytologiske (celle) beviser for lymfocytinfiltration (vævsforandringer) og en ultralydsscanning af hypoechogenicity (læsioner) . Graves ‘ sygdom blev diagnosticeret med hyperthyreoidisme med enten diffus struma, positiv TRAb eller tilstedeværelse af graves’, men ikke alle vores patienter blev antistof testet.

 

Statistisk analyse

Hos 58,4% af patienterne med diabetes 2 var sygdom i skjoldbruskkirtlen blevet diagnosticeret efter det fyldte 50 år.

Diabetes patienter med sameksisterende sygdom i skjoldbruskkirtlen bestod af 202 mænd (37,8%) og 333 kvinder (62,2%), mens de uden stofskiftesygdom havde statistisk signifikant højere forekomst af mænd (64,1% mænd, 35,9% kvinder). På grund af det store antal patienter uden sygdom i skjoldbruskkirtlen, blev 560 tilfældigt udvalgt til yderligere analyse, 559 mennesker blev endelig inkluderet i studiet.

 

Insulinbehandlede type 2-diabetes patienter med dysfunktion i skjoldbruskkirtlen

Insulinbehandlede type 2 diabetes patienter med sameksisterende stofskifte funktionsforstyrrelser blev inddelt i tre grupper efter deres type af diagnoser, (140 patienter kunne ikke klassificeres, hvilket resulterede i 188 patienter til efterfølgende analyser): 133 (70,7%) havde stofskiftesygdom diagnosticeret efter diabetes debut (gruppe 3), mens færre patienter udviklede thyroideasygdomme før (gruppe 1, 24,5%) eller inden for samme år (gruppe 2, ; 4,8%) af diabetes debut.

Hyppigheden af positive antistoffer (anti-GAD, anti-TPO, anti-Tg), stofskiftesygdomme, thyreoidea behandling (herunder delvis og komplet thyroidectomy, radioaktivt jod og oral medicin) og Levothyroxine (Eltroxin og Euthyrox) tilskud navnlig i gruppe 1 til 3, og i den samlede kohorte ( 188) Data: anti-GAD i 144 patienter, anti-TPO i 64 patienter, anti-Tg i 65 patienter.

Vi bekræfter den stigende forekomst af stofskiftelidelser med alderen, men det er mest relevant med hyperthyreoidisme (højt stofskifte). Dette forklarer den høje andel af patienter med hyperthyroidisme i vores gruppe 3. Dog med undtagelse af patienter med hyperthyroidisme, der stadig viste en signifikant forskel i insulin fri periode mellem grupperne.

 

Konklusion

Vores retrospektive undersøgelse tyder på en interaktion mellem stofskiftesygdomme med metabolisk kontrol ved type 2 diabetes der resulterer i en tidlig behov for insulinbehandling. Patienter med nydiagnosticerede stofskiftelidelser kræver væsentlig tidligere insulinbehandling i forhold til patienter uden stofskiftelidelser på tidspunktet for diabetes debut. Disse data påviser, at diabetespatienter med sammenfald af stofskiftesygdom, har brug for mere endokrin opmærksomhed. På grund af det begrænsede antal patienter og den høje procentdel af manglende data i nogle patientgrupper, skal vores resultater tolkes med forsigtighed. Yderligere undersøgelser er nødvendige for at bekræfte vores resultater og belyse mekanismer for interaktion af sygdom i skjoldbruskkirtlen hos type 2 diabetikere.

Kilde:
Dette er en Open Access artiklen distribueret under betingelserne i Creative Commons Attribution License ( http://creativecommons.org/licenses/by/2.0 ),
som tillader ubegrænset brug, distribution og reproduktion i ethvert medie.
http://www.hindawi.com
Uddrag frit oversat af Anett Kromann
Udgivet 22.09.2014
Opdateret 11.03.2019