Christina


Christinas beretning

 

Det forbandede stofskifte 2013

”Du ligger meget lavt i D-vitamin. Åh og i øvrigt har du lavt stofskifte, men jeg vil ikke medicinere dig endnu, da det kan variere meget. Blodprøver igen om 3 mdr.” Det var den besked, jeg fik i 2009, da jeg fik konstateret lavt stofskifte. Jeg anede ikke, hvad det indebar, og min daværende praktiserende læge tilbød mig ikke yderligere informationer. Der sad jeg – i min søsters sofa – og vidste ikke, at mit liv for altid ville være ændret.

Jeg havde fået taget blodprøverne hos lægen i forbindelse med et helbredstjek, som min mand havde presset mig til at få taget, da jeg i månederne forinden havde været meget syg og ikke virkede til at være i bedring. Jeg var fysisk træt og drænet, vægten steg uhæmmet og jeg havde ondt i muskler og led. Immunforsvaret var tydeligt svækket, da jeg hver anden uge var syg. Dette var blot nogle af de symptomer, jeg havde. I flere år op til helbredstjekket, havde jeg haft problemer med koncentration og dårlig hukommelse, og troede, at det blot var mig, der var doven.

Der gik nogle måneder ekstra før næste blodprøve, og da der stadig var tegn på lavt stofskifte, fik jeg min første recept på stofskiftemedicin – Eltroxin. Jeg var stadig ikke klar over, hvad der var symptomer på min nydiagnosticerede tilstand eller hvad der var Christina. Jeg var blevet så vant til at have det dårligt, at det hele var en eller anden mudret forestilling om, hvem jeg selv var. Jeg troede derfor, at pillerne hjalp mig. Også selvom jeg fik det værre.Kort efter blev jeg gravid. Men det skulle ikke være, så i foråret 2010 aborterer jeg. Efterfølgende skulle jeg og manden gå igennem 3 yderligere aborter. 3 aborter på Eltroxin og 1 på Euthyrox.

Jeg siger ikke, at det er Eltroxin eller Euthyrox, der har gjort, at jeg har aborteret. Slet ikke. Men jeg var ikke velmedicineret. Min krop havde brug for mere end det, den syntetiske T4-medicin kunne give mig. Men det mente min første endokrinolog ikke. Jeg blev udredt i 2012, hvor jeg – efter at have hamret i bordet ved daværende praktiserende læge – endelig havde fået lov til at få en henvisning til en endokrinolog. Jeg ville simpelthen ikke lade mig spise af med, at praktiserende læge, mente at TSH og T4 var nok for at se, om jeg havde det godt, når jeg kunne mærke at jeg fysisk og psykisk var så langt nede, at nok kunne være nok. Jeg havde oplevet sygemeldinger med stress, været grådlabil og stadig haft samme symptomer som jeg har nævnt ovenfor, samt mange flere. Jeg havde 2 A4 sider fyldt med symptomer med til mit første endokrinologbesøg. Og hun affærdigede mig.

Jeg var dømt på forhånd, da jeg trådte ind ad døren. Jeg havde efterhånden taget 36 kg på fra 2008-2012 – selvom jeg levede sundt og virkelig passede på. Desuden havde jeg haft personlig træner og givet den gas i fitnesscenteret på trods af mine fysiske smerter. Men min daværende endokrinolog havde ved første øjekast sammendraget, at jeg ikke gjorde noget for at leve et sundt liv, og at den rette medicin ikke kunne hjælpe mig. Hun fortalte mig, at hvis jeg skulle tabe mig, skulle jeg aldrig mere være mæt. ”Du skal helst stadig være sulten, når du har spist.” Hun skulle overtales til at give mig Euthyrox. Recepten blev skrevet med en mumlen ”hvis du tror, det hjælper…” Men jeg fik recepten, og troede, at jeg ville få det bedre. Men nej.

Som nævnt havde min krop brug for mere end hvad den syntetiske T4-medicin kunne give mig. Selvom jeg fra februar 2012 til februar 2013 tabte mig 17 kg, tog jeg en masse på igen uden at gøre noget for at tage på. Da jeg mødte min nuværende endokrinolog i maj 2013 var mit samlede vægttab fra februar 2012 altså endt på 11 kg. Efter blodprøver udskrev han recept på naturlige stofskiftehormoner (Thyreoid), som jeg ganske hurtigt fik det godt på. Hurtigere end jeg havde regnet med. Da der var gået 5 måneder præcis på Thyreoid havde jeg – uden at ændre kosten fra, hvad den var før opstart på Thyreoid – tabt mig 12 kg. Mit samlede vægttab er derfor nu 23 kg, og det fortsætter! Mit velvære på den rette medicin – som passer til min krops behov – er blevet så meget bedre, og der er længere mellem de dårlige dage, som stadig er der. Det tager noget tid at få kroppens celler tilbage til normal.

Efter over 20 lægeskift (hvoraf mange har været skift mellem læger i et par lægehuse), et endokrinologskifte, fundet frem til min egen stofskiftekost og tre medicinskifte – er jeg nu nået dertil, hvor jeg føler bedring. Jeg har det bedre, end jeg har haft det i mange år. Og vægten er pt. gået 5 år tilbage i tiden. Men der er stadig plads til forbedring, men det er jeg sikker på kommer med tiden, når jeg har fået mine elskede naturlige stofskiftehormoner i nogle år. Så det eneste jeg gør nu, udover at spise min medicin, er at spise en kost, som ikke indeholder gluten eller så laktosefrit som muligt. Jeg tager hensyn til enzymer i fødevarer, som kan påvirke skjoldbruskkirtlen, forværrer lavt stofskifte og forårsager struma, og det hjælper også til, at vægten falder, giver god energi, men jeg kan klart mærke, at når man er velmedicineret – T4 ligger godt, T3 ligger godt/er i bedring, osv. Så er det alfa-omega. Der bør virkelig være mere fokus fra læger og endokrinologers side på, hvordan patienten har det. For referenceværdier er meget gode at have, men de tager ikke hensyn til patientens velvære. De fleste har det bedst med en T3, der ligger i øverste tredjedel af referenceværdien.

Vidste du, kære endokrinolog eller praktiserende læge, det? Så, henvendt til disse fagfolk, vil jeg gerne opfordre til, at man tager udgangspunkt i, hvordan patienten har det, og derfra sammenholder med alle de vigtige blodprøver, som kan ses andetsteds her på siden, for at få et samlet overblik. Måske det er T3-tallene, der driller.

 

Du kan møde Christina her: Det forbandede Stofskifte,  Christina er også næstformand i DDHL

 

Dette er rettet til min tidligere endokrinolog i syddanmark:

 

Kære du

Jeg var tilknyttet dig i lidt over et år pga mit lave stofskifte. Jeg havde det skidt i forvejen og havde kæmpet for at få lov til at se dig. Du var målet for mig. Du stod som en lysende stjerne af håb om at jeg kunne få det bedre fysisk og psykisk. Fysisk blev jeg større og større trods sund kost. Jeg havde ondt. Ondt i mine muskler og led. Jeg havde aborteret tre gange. Håret faldt ud i store mængder. Jeg havde næsten ingen muskelkraft i fingre og hænder. Jeg var voldsomt træt. Psykisk havde jeg haft to sygemeldinger med stress, lå tæt på depression og havde ikke kontrol over mine egne tanker (som ofte var depressive og selvmordspræget).

Jeg var en glad pige udadtil men indeni kæmpede jeg på trods af at jeg var forelsket og lykkelig med min mand.Jeg håbede, at et besøg hos dig ville ende i en udredning, bedre medicinering og mit liv tilbage i kontrol. Men kære endokrinolog, som jeg var tilknyttet i Region Syddanmark. Du satte prikken over i’et i en i forvejen svær helbredsmæssig situation.

Dine ord var “dine tal ligger perfekt. Du behøver ikke skifte fra Eltroxin til Euthyrox. Du skal bare tage dig sammen, dyrke motion og spise bedre!”I forvejen spiste jeg sundt og ikke store mængder. Så du bad mig om aldrig mere igen at spise mig mæt. Du bad mig vænne mig til at være sulten. Jeg fik alligevel lov til at skifte til Euthyrox.

Men udgangsreplikken fra din side blev, at man for nogle tusinde euro kunne købe en gastrisk bypass i Tyskland. Psyken led et kæmpe knæk. Jeg aborterede den følgende sommer en fjerde gang. Vægten steg stadig. Der var ingen bedring. Du var en kæmpe skuffelse. Du ændrede ikke mit liv. Du gjorde det værre. Du levede ikke op til dit løfte. Dit lægeløfte. Jeg blev ikke behandlet ud fra det der var bedst for mig. Jeg fik en knækket krop. Du har ødelagt lidt over et år af mit liv. Idag er mit liv bedre. Min nuværende endokrinolog reddede mit liv. Jeg er evigt taknemmelig.

I øvrigt har jeg smidt 23 kg. De 12 af dem blev smidt ved blot at skifte medicin til Thyreoid.

Hilsen Christina

Print Friendly, PDF & Email
Scroll Up
Oversæt / Translate »