Anonym V


L’s beretning 2014 

Information om at være på venteliste til en scanning, som gang på gang fejlede, og her 10 måneder efter,
stadig ikke er gennemført, hvilket det ellers skulle efter nogle uger, som jeg fik at vide: 

Ifb. med min akut indlæggelse på Bispebjerg Hospital via egen læge, fik jeg i slutningen af juni 2013 diagnosen “for højt stofskifte” og et meget højt blodtryk, gennem de videre undersøgelser, fandt en ultralyds-scannings læge ud af at jeg havde en mørk plet på størrelse med en 5´er på min bugspytkirtel, som han ville have mig til scanning med, for bedre at kunne se hvad det var. For den burde ikke være der, som han sagde…Dagen efter blev jeg udskrevet, og skulle så komme ambulant hver 6 uge og afgive blodprøve, for at holde øje med mine stofskiftetal. Jeg fik udskrevet medicin mod for højt stofskifte og for højt blodtryk. Alletiders, det gik hurtigt, sygeplejerskerne og lægerne er rigtig dygtige til det de laver. 

 

Efter ca.3 måneder spurgte jeg efter min stofskiftelæge, da jeg endnu ikke havde hørt nærmere til den scanning jeg skulle have været igennem, det ville sygeplejersken jeg snakkede med da lige tjekke op på, for der måtte være sket en fejl. Der gik igen ca.3 måneder uden jeg hørte noget og jeg tog personligt derhen for at få nogle svar.Til min store overraskelse, kunne de fortælle at der var lavet 2 tider, men som de selv havde aflyst igen, uden at jeg var blevet informeret om noget af dette. 

 

Ikke længe efter fik jeg et brev om at jeg skulle indkaldes i røngten afd. – Jeg kom derind, og det var en slags prep-samtale om hvad jeg skulle “igennem” angående scanningen, som skulle være en røngten scanning og fik en tid allerede ugen efter.Jeg kom ugen efter til aftalen, kun for at finde ud af at det var endnu en prep-samtale jeg skulle igennem, den samme som jeg havde været ugen forinden. 

OK, fejl sker og jeg ville få et brev med en ny tid fik jeg at vide.

 

Ca.2 måneder senere kom der et brev om at jeg nu skulle til en CT scanningen istedet og vedlagt var lidt info om det.Jeg kom -igen- derop, en sygeplejerske kom og sagde jeg skulle drikke 4 store glas vand og så vente i 20-30 minutter, så kunne de bedre se scanningen efter indtagelse af vandet. Jeg drak de 4 store glas vand og ca ½ time efter kom der 2 læger.De kunne se at jeg skulle til en C/T scanning, men pga. af min skjoldbruskkirtel var “i stykker” hvilket jo sker når man får diagnosen “for højt stofskifte, kunne min skjoldbruskkirtel ikke tåle den type scanning, så jeg skulle istedet have en MRI scanning. 

Jeg var nu efterhånden godt frustreret, det er altså samme hospital som gav mig den diagnose, så hvordan kunne det komme som en overraskelse, lige minuttet inden jeg skulle scannes? Jeg efterlyste nogle svar, jeg kan altså ikke blive ved med at rende frem og tilbage og vente måned efter måned på at der igen sker fejl efter fejl efter fejl. Og hvad kan der ikke være sket med den “store mørke tingest” på min bugspytkirtel i alle de måneder (?) 

Det var tydeligt at lægerne havde det dårligt over at jeg nu på 9. måned og efter jeg var indkaldt flere gange, for at gå hjem igen, ikke kunne svare mig på det. Men jeg ville altså have et svar, jeg var og er godt træt af at blive kaldt ind og så blive sendt hjem igen, samt mangelfuld information. 

 

Der var “problemer” -hvad det end måtte betyde- med personalemangel og et IT-system der ikke virkede helt så godt, fik jeg at vide efter at jeg havde gået dem nærmere på klingen. Jeg kunne se på dem at de var flove over situationen og fuldt forståeligt. Jeg havde ventet i nu 9 måneder, der var lavet tider de selv aflyste, jeg havde rendt frem og tilbage, kun for at blive sendt hjem igen.Nu nærmer vi os den 10 måned og jeg venter stadig på at blive scannet.

Om der bliver fundet flere problemer når jeg engang får en indkaldelse, igen, må tiden jo vise.Men at lade patienter vente i 10 måneder pga af bl.a. mangel på personale, dårlig IT-system, dårlig kommunikation afd. imellem, ingen information til patienten og flere indkaldelser, som man bliver sendt hjem igen på, er ikke holdbart på nogen måde. 

Lægerne ER virkelig dygtige, men når de skal lave dobbelt så meget på den halve tid, med et IT-system der ikke virker og mangelfuld dialog afd.imellem osv som skrevet ovenover, det må der virkelig rettes op på. Alle de timer der er blevet brugt på… ingenting, kunne lægerne nemt have brugt på noget andet godt. Og jeg ville som patient ikke føle mig, ja direkte røvrendt, hører ingen steder hjemme. 

 

At gå i nu snart 10 måneder og vide jeg har noget i kroppen jeg ikke burde have, men at der pg.a.flere forskellige former for fejl, ikke har været muligt at kunne blive scannet nu på 10 måned, er utroligt frustrerende.Og at kunne få af vide gennem grupper på nettet, lavet af patienter som bliver udsat for lign. ting, er overraskende at se at det er et så stort problem der rammer rigtig mange personer og her er det så kun dem der aktivt søger information, der er flere patienter som ikke er i nogen aktive grupper, som prøver at råbe sunhedsvæsenet op. Så det ER et stort problem og det har stået på i flere år. Jeg har snakket med flere/læst deres indlæg og er virkelig chokeret over det store omfang.Hvad skal der til for at få IT-systemer til at kører, at lægerne ikke skal lave så meget, som de ikke har tid til, at få mere personale osv. Osv. ? 

HVIS det er kræft jeg har og som kunne været spottet i tide, så har den haft rigtig lang tid til at kunne vokse og måske sprede sig – hvis det er tilfældet, er sundhedsvæsenet direkte skyld i dette. 

Jeg håber at jeg med dette indlæg kan være med til at i lytter og prøver at finde en løsning. Bliver der ikke lavet tiltag, vil problemerne stige år efter år efter år – med et stort pengespild til følge. De penge kunne jo godt bruges bedre og langt mere effektivt.

 Hilsen L

Print Friendly, PDF & Email
Scroll Up
Oversæt / Translate »