Ny viden om lavt stofskifte – Forskning


Følgende resultater tyder på hvorfor standardbehandlinger mislykkes for nogle patienter, og hvordan man kan hjælpe dem

Et internationalt forskerhold, ledet af læger og forskere på Rush University Medical Center, har fået ny indsigt i hypothyroidisme (lavt stofskifte), som kan føre til nye behandlingsmetoder for sygdommen, især blandt de patienter, for hvem standardbehandlinger er mindre effektive.

 Forskerne offentliggjorde deres resultater i begyndelsen af år 2015 i et par artikler i Journal of Clinical Investigation (JCI) og Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism (JCEM). 

Hypothyroidisme opstår, når skjoldbruskkirtlen ikke producerer tilstrækkelige mængder af to hormoner, Thyroxin (kendt som T4) og dets mere aktive form, kaldet T3. Hypothyroidisme kan forårsage en række sundhedsproblemer, herunder vægtøgning, træthed og såkaldt “tågehjerne.”

 

Standardbehandling har i årtier været i form af et dagligt supplement af T4, også kaldet levothyroxin (Eltroxin/Euthyrox). Levothyroxin, omdanner T4 til T3 i vores kroppe og giver i teorien helt normale blodniveauer af T3. Læger har dog længe undret sig over, hvorfor denne form for behandling ikke lindrer alle symptomer, hos op til 15% af patienternes tilfælde.

Puslespillet fortsætter i vid udstrækning på grund af effektiviteten af behandlinger, for hypothyroidisme beror også på patienternes subjektive anmeldelser omkring, hvordan de har det.

 Undersøgelsen, som blev offentliggjort i JCI, blev udført på rotter, hvis skjoldbruskkirtel var blevet fjernet og undersøgelsen forklarer, hvorfor T3 niveauet ikke er fuldt normalt, når man kun tager levothyroxin. Derudover viser undersøgelsen også, at T3 niveauet og hypothyroidisme kan optimeres, når levothyroxin suppleres med T3 (hovedparten er T4) altså kombinationsbehandling.

 Undersøgelsen viste også, at nogle af de rotter, der kun fik levothyroxin, havde højere kolesterol i blodet end rotter, der modtog kombinationen T4 og T3 behandling. Rotterne havde også tegn på hypothyreoidisme i deres hjerner, som muligvis kunne forklare “hjernetåge”, der er et almindeligt symptom på hypothyroidisme. Derfor er kombinationsbehandling den bedste behandling for kroppen; det viser sig i hjernen, leveren og i skeletmuskulaturen.

 

“Selvfølgelig er det vigtigt at bekræfte disse undersøgelser klinisk,” siger Antonio Bianco, MD, ph.d., leder af endokrinologisk Rush Division og ledende forfatter af disse artikler. 

“Hypothyreosepatienter er ikke ens. Nogle vil få det bedre af kombinationsbehandling, andre ikke.

“Udfordringen er at forstå, hvorfor disse forskelle findes”, siger Dr. Bianco.

 

Forskerne undersøgte en fælles polymorfi (en hyppig genetisk mutation) i enzymet, kaldet Deiodinase 2, der omdanner T4 til T3. I en tidligere undersøgelse foretrak hypothyreose patienter med denne polymorfi, en kombinationsbehandling, som førte Dr. Bianco og hans team til at udforske forholdet mellem polymorfi og svigtende standardbehandling for hypothyroidisme.

 

I sit arbejde fandt forskerne, at det polymorfe Deiodinase 2 har en tendens til at lagres i et cellerum, der normalt ikke indeholder Deiodinase 2. Denne unormale lagring forstyrrer cellefunktionen på en måde, som også observeres i hjernen hos patienter med neurodegenerative sygdomme (svækkelse af hjernens kognitive funktion), såsom Huntingtons sygdom.

 

“Det er tænkeligt, at Deiodinase 2 polymorfe er en risikofaktor for neurodegenerativ sygdom, der kan forværres, når disse patienter udvikler hypothyroidisme,” siger Dr. Bianco. 

Heldigvis er der behandling for denne tilstand. “Nogle af de, der berøres af det polymorfe Deiodinase 2, viste desværre tegn på oxidativ stress,” siger Dr. Bianco. 

 “Når vi behandlede celler, indeholdende det polymorfe Deiodinase 2, med et stof, der neutraliserer oxidativ stress, normaliseredes behandlingen”.

 

»Hvis det kan bekræftes af yderligere undersøgelser, vil resultaterne med Deiodinase 2 polymorfe forklare, hvorfor alle hypothyreose patienter ikke er ens; nogle udviser en eller flere risikofaktorer for nedsat kognition,” siger Dr. Bianco.

 “Det ser ud til, at skræddersyet medicin kan hamle op med hypothyroidisme og kan sandsynligvis sikre, at behandlingen er effektiv for 100% af patienterne”.

 

Kilde:
http://www.sciencedaily.com/ 13 januar 2015
Rush University Medical Center
https://www.rush.edu/news/press-releases
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/
Uddrag, frit oversat af Anett Kromann
Udgivet 28 marts 2015
Opdateret 22.02.2017