World Thyroid Day – Pressemeddelse
Pressemeddelelse:
Danske stofskiftepatienter lades i stikken
– Det er en dårlig forretning for Danmark, at danske stofskiftepatienter bliver så syge, at de ikke kan arbejde – først og fremmest fordi de ikke kan få den optimale behandling, slår formand for Foreningen Stofskiftesupport Anett Kromann fast
Mellem 15 og 20 procent af Danmarks befolkning lider af en kronisk stofskiftesygdom. Det gør stofskiftesygdom til den mest udbredte folkesygdom i Danmark – mere udbredt end for eksempel diabetes eller hjerte-kar lidelser. Alligevel oplever danske stofskiftepatienter, at det er svært at få den behandling, der er nødvendig, for at sikre en ordentlig livskvalitet. Ikke fordi denne behandling er dyrere – men fordi læger og speciallæger enten ved for lidt om de forskellige typer behandlinger, eller fordi de er imod dem.
– Det, mange af os oplever, er, at vi ikke bliver set, hørt og hjulpet af den nuværende behandling. I stedet for at høre på vores symptomer og forstå sammenhængen med den sygdom vi har, bliver mange stofskiftepatienter fyldt med anti-depressiva og anden medicin, der intet har med selve sygdommen at gøre – og som derfor heller ikke hjælper, men kun gør ondt værre. Det forklarer formand for Foreningen Stofskiftesupport, Anett Kromann.
I dag den 25.05.2016 er det ”World Thyroid Day”. Ifølge Anett Kromann er der nu, mere end nogensinde før, brug for en øget opmærksomhed på stofskiftesygdomme.
Mangelfuld behandling koster
I Danmark tilbyder man som udgangspunkt kun én type behandling til patienter med lavt stofskifte. For nogle patienter er behandlingen effektiv, men mange oplever, at deres livskvalitet daler, trods pillerne: Smerter i muskler og led, vægtøgning, depression, koncentrations-besvær, træthed, hjertebanken, søvnløshed – listen er meget lang. Og disse patienter kommer til at koste samfundet dyrt – ikke i medicin, men fordi de bliver så invaliderede af deres sygdom, at de ikke kan passe et arbejde. En dansk ph.d.-afhandling har påvist, at en stofskiftesygdom, der enten ikke er blevet diagnosticeret eller ikke er velbehandlet, meget vel kan koste både jobbet og erhvervsevnen.
– Sætter man tidligt ind med den rette behandling, vil mange af disse patienter kunne beholde deres arbejde. Derfor er det en samfundsøkonomisk katastrofe, at der ikke er mere fokus på stofskiftepatienterne, påpeger Anett Kromann og fortsætter:
– I dag er stadig flere patienter nødt til at betale privatlæger for at få den behandling, der kan sikre en bedre livskvalitet – og forhåbentlig give dem mulighed for at blive på arbejdsmarkedet. Men det burde simpelthen ikke være nødvendigt. Derfor benytter vi også den internationale stofskiftedag til at række hånden ud til sundhedsvæsnet: Lad os gå i dialog, så vi kan sikre danske stofskiftepatienter den mest optimale behandling og spare samfundet for enorme omkostninger.
Stofskiftesupport
Stofskiftesupport er en dansk støtteforening. Foreningens formål er dels at skabe et forum, hvor stofskiftepatienter kan udveksle erfaringer og hjælpe hinanden, dels sammen med Patientforeningen Danmark og Den Danske Hypothyreose Landsforening at skabe politisk opmærksomhed omkring manglen på behandlingsmuligheder for de danske stofskiftepatienter. Læs mere på: https://stofskiftesupport.dk/
Andre behandlingsmuligheder:
I Danmark tilbydes patienter med lavt stofskifte typisk to præparater, Eltroxin og Euthyrox, der begge indeholder det samme aktive stof; et kunstigt fremstillet stofskiftehormon, T4. Men en del stofskiftepatienter har problemer med at omsætte T4 til det aktive hormon T3.
For dem findes der to muligheder; kombinationsbehandling med kunstig T4 og kunstig T3 – og behandling med Thyroid, der er udvundet på grises skjoldbruskkirtler og har været anvendt i behandlingen af stofskiftesyge i over 100 år. USA’s præsidentkandidat Hillary Clinton, der har lavt stofskifte, bliver eksempelvis behandlet med Thyroid. Både medicin med T3 og Thyroid kræver udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen. Det er besværligt, og samtidig er viden om de to præparater ikke så udbredt hos de sundhedsprofessionelle.
Læs evt også:
http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/