En App til din Smartphone

Denne App er udviklet af patienter med stofskifteproblemer, og er ment som en hjælp til selvhjælp til de mennesker, som ikke opnår en tilfredsstillende bedring af deres symptomer trods behandling med stofskiftemedicin.
App’en er også til dem, som gerne vil vide mere om stofskiftet. Den er udviklet som en kombination til vores hjemmeside, du kan gå ind og se uddybende beskrivelser på det, der er skrevet i App’en.

Vi har en lukket Facebookgruppe, som du kan melde dig ind i. Vi tæller idag 25.200 medlemmer.

 

Højt stofskifte vil blive nævnt ganske kort, men ellers henvises til vores hjemmeside.
Vi er ikke læger, men arbejder sammen i netværk i Danmark og i andre lande. Alt hvad der kommer af ny forskning deler vi med hinanden. Det kommer bl.a fra USA og Canada – men også fra fx England, Norge, Sverige, Mexico m.fl.

Der sker meget på stofskifteområdet i disse år. Nogle læger vælger at tage på kursus for at opdatere sig i sygdommen og dens problematikker. Endokrinologer er uddannet i hormonsygdomme. Mange af dem er specialister i fx diabetes eller knogleskørhed. Der er ikke mange endokrinologer, der er specialister i stofskiftesygdomme i Danmark.

Med App’en får du også et program som kan scanne stregkoder. En ting som kan være nyttig, f.eks. på medicinpakninger.

 

Hent din App til IPhone

 

Hent din App til Android

 

Opdateret 22.04.2026

Scroll op
Oversæt / Translate »