Se info, bestilling og information om medicin til lavt stofskifte her
Thyroid indeholder hormonerne T1-T2-T3-T4 samt calcitonin.
Calcitonin er et hormon der sammen med PTH (parathyreoideahormon) spiller en rolle i metabolismen (den kemiske forbindelse) mellem Calcium og fosfor.
Calcitonin er naturligt til stede i et sundt legeme for at kontrollere mængden af calcium og fosfor i blodet. Calcitonin produceres i skjoldbruskkirtlen under normale forhold. Hypofysen som laver TSH “måler” koncentrationen af frit T3 og frit T4 i blodet. Når det topper i stofskiftet, vil hypofysen nedregulere sin TSH produktion. T3 har kort halveringstid i blodet og er i stofskiftet ca.1 1/2 time (hvor det er i fuldt aktivt) efter tabletindtag.
Man kan ikke bruge TSH måling når man indtager Thyroid, da TSH er et Hypofyse hormon, og kan derfor ikke præcist måle dine stofskiftehormoner, der vil være et lav TSH ved indtagelse af Thyroid.
Derfor skal blodprøverne frit T3 og frit T4 anvendes til præcis måling.
Får man for meget Thyroid kan det føre til hjertebanken, uro og varmeintolerance. Får man for lidt Thyroid, kan det føre til lavt stofskifte symptomer.
Nogle læger mener, at Thyroid er ureguleret, inkonsekvent, upålideligt, eller forældet, eller det kan give følgesygdomme og hjerteproblemer. Men tilsyneladende er der patienter, der oplever, at dette ikke er sandt. Vi, har fortvivlet forsøgt at søge overalt på nettet, både i udenlandet og i indenlandet for evidens omkring at Thyroid skulle kunne give følgesygdomme eller hjerteproblemer, vi kan intet finde, ej heller har vi nogensinde hørt om problemer i den retning. Tværtimod, mange mennesker, som ikke er i stand til at omdanne T4 til T3 (konverteringsproblemer), har det bedre på medicinen Thyroid end på syntetisk T4 medicin (Eltroxin og Euthyrox).
Hjerteproblemer og følgesygdomme kan opstå under alle former for medicinoverdosering. Medicinoverdosering kan udløse ovenstående problematikker både når det handler om Eltroxin og Euthyrox, T3 Liothyronin, samt Thyroid.
Særligt vigtigt er det selvfølgelig for stofskiftesyge, at der rent faktisk ikke foreligger systematiske studier på, at syntetisk T4 medicin har en ønsket effekt. Man er klar over, at det kan gå galt, hvis man overdoserer med hormonet T3, som i givet fald vil medføre symptomer på højt stofskifte. Det er muligt at måle kroppens frie T3 indhold, ved blodprøven frit T3, og dermed sørge for den rette dosering, det kan du med din læge arbejde hen imod.
Thyroid har eksisteret ca. fra århundredeskiftet og frem til ca.1960-70 hvor det syntetisk fremstillede medicin kom på markedet og udskrivningen af Thyroid ophørte. I DK kaldes lægemidlet Thyreoid (fra Glostrup apotek), i USA og Canada kaldes det Thyroid. Navnet på Thyreoid var i gamle dage Thyreodin.
Hvad er USP?
IRF skriver i deres august nyhedsbrev fra 2013;
“Hypothyreose behandles med levothyroxin =T4,
der foreligger ikke systematiske studier, der vurderer effekten af denne behandling”.
Vi oplever intet videnskabeligt belæg for, at udelukke den ene stofskiftemedicin frem for den anden.”
Et studie, med 70 medvirkende i alderen 18-65 år viser:
- 48,6% (34) foretrækker Thyroid
- 18,6%(13) foretrækker T4
- (23) 32,9% er ligeglade”
Thyroid og dine knogler
Der verserer en fælles skræmmekampagne, hørt fra læger af patienter, der har det godt på Thyroid:
“Din TSH er for lav og du vil få osteoporose (knogleskørhed) eller hjerteproblemer” Et studie: Kan Thyroid forhindre hjerteanfald?
Utallige patienter over hele verden har dog fundet, at dette ikke er korrekt. Det lader til, at lægerne er forvirrede omkring den lave TSH, men den lave TSH vil altid være lav, når man bliver behandlet med Thyroid.
Dr. David Derry har i sin bog “Brystkræft og Jod” beskrevet, at før blodprøver blev brugt til diagnosticering og behandling af sygdomme i skjoldbruskkirtlen (dvs. før 1973),
“Var den normale dosis af Thyroid tre gange højere i forhold til nutiden, og ingen tilfælde af brud eller osteoporose er nogensinde rapporteret i de foregående 80 år”.
Dr. David Derry konkluderer også, at patienter, som var på doser – anvendt før man havde laboratorier og blodprøver “fik det bedre, blev mere energiske og motiverede”.
Denne udtalelse ville være en anden faktor til at stoppe Osteoporose (knogleskørhed).
Det følgende er et bemærkelsesværdigt vidnesbyrd om en patient på Thyroid og hendes knogletæthed:
“For mere end ti år siden, mens jeg tog syntetiske stofskiftehormoner, blev jeg undersøgt for knogletæthed”.
“Resultaterne var “okay”. Jeg fik min anden test for knogletæthed udført i dag. Jeg har været på Armour Thyroid over et år.
Resultaterne = Testen viser, at jeg bliver ved med at producere knoglemasse!
Sygeplejersken begyndte at kontrollere mine journaler for at se, om dette var på grund af medicinen, som jeg tager, men jeg sagde, at det skulle hun ikke spilde sin tid med, da jeg ikke tager noget for det. Hun tjekkede min journalhistorik for at se, hvad jeg tager. Det eneste, som jeg bruger er Armour (hver dag) og Celebrex (PRN, når det er nødvendigt). Jeg måtte fortælle hende, hvad hun ikke vidste:
“Armour Thyroid indeholder Calcitonin. Calcitonin er nødvendig for at opbygge eller genopbygge knoglemasse. Lægen ville ikke give mig Armour, fordi han havde fået oplyst, at T3 kan fremskynde tab af knoglemasse. Nu kan jeg fortælle ham, at beviset findes i hans egen journal; nemlig, at når det er givet i form via Armour, så er det nyttigt, bestemt ikke skadeligt for kroppen.
Kilde:
STTM
Uddrag, frit oversat af Anett Kromann
Udgivet 9.08.2014
Opdateret 7.02.2017
Historien om biologiske lægemidler
I disse år er der meget tale om biologiske lægemidler som en ny generation af lægemidler.
Forskellen er kort fortalt, at hvor de fleste traditionelle lægemidler består af syntetiske stoffer produceret ved kemiske processer i et laboratorium, er biologiske lægemidler baseret på biologisk fremkommende stoffer fra mennesker, dyr eller planter. Fordelen ved de biologiske lægemidler er blandt andet, at de i højere grad end traditionelle lægemidler kan målrettes sygdomsceller og derved have større effekt og minimere bivirkninger. Ulemperne er, at de er meget komplicerede at udvikle og meget dyrere at producere.
Forskning i biologiske lægemidler startede med teorien om det humane genom og strækker sig frem til i dag, hvor forskningen indtil videre har ført til behandlinger inden for komplicerede områder såsom gigt, psoriasis, sklerose, nyresygdomme (og stofskiftesygdomme red.) med flere. Forskerne kender stadig ikke til det fulde potentiale i de nye lægemidler, men der er enighed om, at mulighederne er mange. Biologiske lægemidler udgør nu omkring en tredjedel af lægemidler i klinisk udvikling.
De forventes at udgøre en stigende andel af lægemidler på markedet i fremtiden. » Læs mere her
Kilde:
Uddrag fra mennesker og medicin
Uddrag frit oversat af Anett Kromann
Udgivet 9. 08.2014
Opdateret 7.02.2017