Omkring 15 procent af 10-12 millioner mennesker i USA med hypothyroidisme (lavt stofskifte), eller en underaktiv skjoldbruskkirtel, føler sig stadig syge på trods at at standarden for pleje anbefalet af American Thyroid Association følges. Læger ordinerer rutinemæssigt levothyroxin (Eltroxin/Euthyrox), syntetisk stofskiftemedicin og lægerne justerer dosen, indtil TSH stabiliserer sig.

På trods af den normale TSH test, har disse patienter stadig mange nagende symptomer på hypothyroidisme. “Patienter klager over at være deprimeret, langsomme og har et tåget sind,” siger Rush Antonio C. Bianco, MD, ph.d., som har en fortid som formand for American Thyroid Association, han er professor i medicin ved Rush og ekspert i stofskiftelidelser

“Patienterne har svært ved at tabe sig, de klager over at føle sig træge og har mindre energi. Men vi læger holder på at fortælle dem:

 

”Du får den rette mængde medicin og din TSH er normal. du har det fint.”

Ny forskning viser, at disse patienter – som ofte føler sig afskrevet og glemt – beviser, at deres vedvarende symptomer ikke kun findes i deres hoveder.

Forskning udført af Bianco og andre Rush kolleger ved Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism fandt, at personer på levothyroxin som havde normale TSH niveauer var signifikant mere tilbøjelige til at tage antidepressiv medicin end de med normalt stofskifte. De personer, der tager stofskiftemedicinen T4 er også mindre fysisk aktive, hvilket tyder på et lavere energiniveau. De vejede mere end jævnaldrende af samme højde, selvom de forbrugte færre kalorier, efter justeringer for kropsvægt. Plus, at de var mere tilbøjelige til at indtage betablokkere, et lægemiddel som ofte ordineres til lavt blodtryk, og statiner, der reducerer kolesteroltal.

“Disse resultater stemmer overens med, hvad patienterne har fortalt os,

Bianco sagde:

“Denne undersøgelse dokumenterer for første gang, på en fordomsfri måde, at patienter på levothyroxin har det værre og er langt mindre aktive end kontrolgruppen, de udviser objektive hjertemetaboliske abnormaliteter trods normale TSH-niveauer.”

 

Den nuværende behandling

Hypothyroidisme, som opstår, når skjoldbruskkirtlen i halsen stopper med at producere nok hormoner, mest almindeligt som følge af en autoimmun lidelse, ifølge Bianco. Hypothyroidisme udvikles også når skjoldbruskkirtlen fjernes kirurgisk (for eksempel på grund af kræft eller godartede knuder (struma).

Et af skjoldbruskkirtlens primære job er at regulere stofskiftet, som påvirker næsten alle organer og alle funktioner i kroppen. Når stofskiftehormonerne er lave, som i hypothyroidisme, vil hjertefrekvensen være langsommere og tarmenes proces omdanner fødevarer med reduceret hastighed, hvilken kan forårsage forstoppelse.

Skjoldbruskkirtlen påvirker også hjernen. “Din hjerne slukker,” sagde Bianco. “Patienterne er trætte, søvnige og kan opleve følelser af depression. Hvis patienterne ikke behandles, kan de dramatisk, og langsomt gå ind i en dvaletilstand, og til sidst i koma.”

Der er to typer af stofskiftehormoner: triiodothyronin (T3) og thyroxin (T4). Indtil 1970’erne blev patienter med hypothyroidisme givet piller, der indeholder både T3 og T4, som var lavet af tørrede skjoldbruskkirtler fra køer og grise.

Men tingene har ændret sig efter forskere har lavet to skelsættende opdagelser. Den ene er, at skjoldbruskkirtlen producerer mest T4, som bliver til T3, når det bevæger sig gennem kroppen. “Det er vigtigt at forstå, at T4 ikke er det aktive hormon,” sagde Bianco. “T4 skal konverteres til T3 i vores kroppe med et enzym kaldet deiodinase.”

Dette fund førte til den udbredte behandling af hypothyreose med levothyroxin monoterapi, som er den farmaceutiske kvalitet af T4. Som Bianco forklarede:

“Det medicinske samfund begrundede dette med:

‘Hypothyroide patienter bør kun medicineres med T4 medicin i modsætning til at give udtørret skjoldbruskkirtel med både T3 og T4, så kroppen, i sin visdom vil producere nok T3”. Dette mente det medicinske samfund ville undgå de potentielle bivirkninger som overdosering, ved at give det aktive stofskiftehormon T3.

Den anden opdagelse involverede TSH, som er et hormon, der produceres af hypofysen, et lille organ i bunden af ​​hjernen. Forskere konstaterede, at hypofyse og skjoldbruskkirtel arbejder sammen for at sikre, at kroppen har nok T4 for at blive omdannet til T3. Når T4 er lavt som ved hypothyroidisme, udskiller hypofysen TSH ind i blodstrømmen, for at stimulere skjoldbruskkirtlen til at producere mere T4. En høj TSH i blodet er, hvordan læger diagnosticerer hypothyroidisme, og de tilpasser dosen af ​​T4 (eller lægemidlet levothyroxin), indtil TSH-niveauet er tilbage i det normale område.

“Sådan behandles patienter generelt i dag for hypothyroidisme,” Bianco sagde.

”Med andre ord, levothyroxin dosis justeres baseret på TSH niveauet og ikke på om patienten har det godt.”

Paradigme ændring

Fordi størstedelen af ​​patienter med hypothyroidisme har det godt på levothyroxin monoterapi, hvilket betragtes som en sikker medicin, har det medicinske samfund betragtet behandlingen som en succes. Men i de senere år har patientgrupper hjulpet med til at henlede opmærksomheden på situationen for hypothyreose patienter, der føler sig syge på trods af at de tager levothyroxin og har normale TSH-niveauer.

Fordi Bianco og hans kolleger har specialiseret sig i stofskiftelidelser, har Bianco en tilgang til en masse af disse patienter.

“Hvad de leder efter er nogen der tror på, hvad de siger,”. 

“Når Bianco siger til sine patienter, ”jeg forstår dig og jeg tror på dig,” begynder mange af patienterne at græde. Disse patienter har lidt, og lægerne har afskrevet dem.”

Hvis du vil vide mere om, hvorfor nogle patienter ikke har det godt, har Rush forskerne levet et stort offentligt tilgængeligt studie, kaldet U.S. National Health and Nutrition Examination Survey (NHANES)Mere end 10.000 mennesker deltager i NHANES, et program for undersøgelser med henblik på at vurdere sundhed- og ernæringsmæssige tilstande hos voksne og børn i USA. Undersøgelsen er enestående, fordi den kombinerer interviews og fysiske undersøgelser.

Fra denne database, har forskerne identificeret 469 voksne, der tog levothyroxin monoterapi og sammenlignet dem til 469 personer, der ikke var på levothyroxin. Begge grupper blev matchet for alder, køn, race, og TSH-niveauer.

“Vi undersøgte hvordan 52 kliniske foranstaltninger afveg mellem de to grupper”.

Personer, der tager levothyroxin vejede betydeligt mere, de var også mere tilbøjelige til at tage antidepressiv medicin, kontra den anden del, der var i kontrolgruppen,” siger Sarah Peterson, ph.d., første forfatter af undersøgelsen og registreret diætist ved Rush University Medical center.

Andre fund omfattede et signifikant højere brug af statiner og betablokkere i levothyroxin gruppen, formentlig pga. for højt kolesterol og for højt blodtryk.

 

En revideret dialog?

Hypothyreose patienter, som fortsat har symptomer på levothyroxin monoterapi kunne tale med deres læge om at forsøge kombinationsbehandling, eller en pille, der indeholder både T3 og T4. Forsøg med kombinationsbehandling er understøttet af den amerikanske Thyroid Association, men kliniske undersøgelser er blandet af, om denne fremgangsmåde fungerer, sagde Bianco. Subjektivt, rapporterer nogle patienter at de har det bedre, andre gør ikke.

Der er behov for bedre medicin til behandling af hypothyroidisme, mener Bianco. Indtil den dag, opfordrer han alle læger til at ændre, hvordan de taler om hypothyreose behandling med patienterne.

Lægerne burde fortælle deres patienter:

 ”Jeg har tænkt mig at normalisere din TSH, men du kommer til at være i højere risiko for at få vægtproblemer, opleve depression og træthed. Det er også sandsynligt, at dit kolesteroltal vil gå op”.

 

Det er, hvad vi læger skal fortælle patienterne, baseret på vores undersøgelse. Denne samtale er også vigtig for enhver patient, der overvejer kirurgisk fjernelse af skjoldbruskkirtlen”.

Kilde:
Rush University Medical Center
http://www.news-medical.net/

https://www.cdc.gov/nchs/nhanes/index.htm

Frit oversat af Anett Kromann
Udgivet 23.06.2017

Print Friendly, PDF & Email
Scroll Up
Oversæt / Translate »