Ændringer i behandling


Større ændringer i hypothyroidisme (lavt stofskifte) behandling
Et kig på stofskiftemedicinen Thyroid, syntetisk T4 medicin, og innovative nye behandlingsmuligheder. 


Dr. Wiersinga
identificerer fire centrale paradigmeskift;

Første paradigme skift:

  • Hypothyroidisme, hypothyreose eller myxødem (lavt stofskifte) var uhelbredeligt indtil år 1891
  • I London gav Dr. George Murray en patient den første injektion af fåre-skjoldbruskkirtel ekstrakt. Efterfølgende begyndte man at behandle med tabletter af tørret skjoldbruskkirtel væv, der blev anvendt som den første effektive behandling for lavt stofskifte.

 

Andet paradigmeskift:

  • Fra 1960 til 1988 blev brugen af animalsk stofskiftemedicin langsomt faldende (Thyroid), da brugen af syntetisk T4 medicin (Eltroxin) vandt frem
  • I 1978 oversteg antallet af Eltroxin recepter på naturlige udtørrede skjoldbruskkirtelmedicin. I 1988 tog 84% af alle patienter, Levothyroxin (Eltroxin)

 

Tredje paradigme skift:

  • Dr. Wiersinga beskriver, hvordan dyreforsøg fra 1990’erne har vist, at euthyreoidisme – opnåelse af normale T4 og T3 niveauer i kroppens væv – efter kirurgisk fjernelse af skjoldbruskkirtlen ikke kunne opnås på T4 medicin alene, der krævedes også T3 hormoner. Patienter og læger har rapporteret, at patienter klarer sig bedre med tilføjelsen af T3, Liothyronin T3 eller på Thyroid (tørrede skjoldbruskkirtler fra grise), men de fleste af disse forsøg, samt forskning udført i 90’erne, afslørede ikke afgørende beviser på, at kombinationsbehandlinger var mere effektive
  • Dr. Wiersinga pejer på, at der er genetiske dispositioner, der gør at nogle patienter er mere veltilpasse ved kombinationsbehandling og han siger, at hvis yderligere undersøgelser kan identificere denne specifikke undergruppe af hypothyreose-patienter, er et tredje paradigmeskift i behandlingen af hypothyreose godt på vej, til individuel behandling

 

Fjerde paradigmeskift :

I en forskningsundersøgelse i 2012, blev det beskrevet for første gang, at funktionelt thyreoideavæv kan genereres fra embryonale stamceller.

Dr. Wiersinga gætter på, at dette arbejde i sidste ende kan føre til et fjerde paradigmeskift, hvor hypothyreose-patienter kan behandles med Thyreoidea-frembringende stamceller.

Dr. Wiersinga tog et kritisk blik på brugen af syntetisk T4 som var den eneste behandling. Han påpegede, at der findes en række undersøgelser, der viser, at T4 behandling alene, er forbundet med en række negative symptomer for patienterne, herunder:

 

  • Øget psykisk lidelse
  • Forringet trivsel
  • Nedsat helbredsrelateret livskvalitet, nedsat opmærksomhed, nedsat indlæring og forekomst af angst
  • Dårlig psykologisk funktion, hukommelse og motorisk læring i særdeleshed 

Ifølge Dr. Wiersinga er nedsat psykisk velbefindende, depression eller angst observeret i 5-10% af de hypothyreose-patienter, der fik syntetisk T4 medicin, trods normale TSH niveauer.

Dr. Wiersinga rapporter også om en interessant skotsk undersøgelse, der fandt, at risikoen for hjerteproblemer, hjerterytmeforstyrrelser og knogletræthed, er forhøjet ved indtagelse af udelukkende T4 medicin.

Der var ingen øget risiko forbundet med “lave” TSH niveauer (0,04-0,4).Dr. Wiersinga præsenterede forskning, der viser, at normale TSH niveauer derfor ikke kan garantere euthyreoidisme i alle væv, der er mål for stofskifte-hormoner. At gå ud fra, at udelukkende syntetisk T4 behandling er optimal behandling, det er ikke realistisk for patienter med hypothyroidisme.

I stedet kan en tilsætning af T3 bidrage til at normalisere skjoldbruskkirtlens funktionen i alle væv, enten ved Liothyronin eller Thyroid.

Retningslinjerne for behandling af hypothyroidisme, der blev offentliggjort i 1980’erne og 1990’erne anbefaler “utvetydigt”  Levothyroxin (Eltroxin) og nævner ikke rigtig nogen andre behandlingsmuligheder for patienter. Interessant er det, at retningslinierne også indeholder sektioner, hvor der nævnes, at kombination Levothyroxin og Liothyronin (T4 + T3) behandling ikke bør anvendes.

Antallet af patienter med stofskifteproblemer stiger. I England er der sket en fordobling i udskrivning af recepter mellem 1998 og 2007. I Holland var det samlede antal af mennesker, der bruger medicin steget med 53% mellem 2005 til 2011 – den hollandske befolkning steg kun med 2,1% i løbet af denne tid.

Andelen af patienter, der er på Levothyroxin behandling er faldet lidt fra 2005 til 2011 – og der har været en svag stigning i antallet af patienter på T4 + T3 behandling.


Kilde:

Thyroid Disease
Uddrag, frit oversat af Anett Kromann
Udgivet 15.08.2014
Opdateret 16. november 2016
Print Friendly, PDF & Email

stofskiftesupport.dk

Du er ikke alene

Oversæt / Translate »