Hypothalamus – Hypofysen og Stofskiftet

Der findes mange mennesker, hvis TSH blodprøven befinder sig nederst eller endda under referenceområdet og alligevel er deres blodprøve frie T3 (i mange tilfælde også deres frie T4) for lavt, (nederst i referenceområdet eller lavere). Disse kan være tilfælde af sekundær eller tertiær hypothyreose (lavt stofskifte), hvor TSH testen ikke kan anvendes som diagnoseværktøj, fordi TSH testen kun kan påvise primær hypothyreose, dvs. hypothyreose som udvikles direkte af skjoldbruskkirtel relaterede årsager, men lavt stofskifte kan også udvikles af andre årsager, end de der er lokaliseret til skjoldbruskkirtlen.

Både hypothalamus og hypofysen i hjernen, er involveret i de signalveje som styrer skjoldbruskkirtlens funktioner. Såfremt faldet i frit T3 og frit T4 skyldes en defekt i hypofysen eller hypothalamus, vil TSH værdien være unormalt lav!

Hypofysen styrer hormonproduktionen i skjoldbruskkirtlen ved at udsondre/udsende signalstoffet TSH. For at Hypofysen skal kunne udføre sin opgave korrekt, skal den også modtage et signal fra sin egen “leder-kirtel” hypothalamus, som udsender signalstoffet Releasing Hormone (TRH) til hypofysen med besked om at udsende en “TSH-besked” til skjoldbruskkirtlen. Derfor kan afvigelserne eller sygdomme i den ene eller dem begge – hypofysen og/eller hypothalamus direkte påvirke mængden af stofskiftehormoner som dannes i og udskilles af skjoldbruskkirtlen.

 

• Hypothyreose opstået som følge af tilstand/sygdom i hypofysen kaldes “sekundær hypothyreose” fordi årsagen findes i andet led af stimulans-vejen til skjoldbruskirtlen
• Hypothyreose opstået som følge af tilstand/sygdom i hypothalamus hedder “tertiær hypothyreose“, fordi årsagen findes i tredje led af stimulans-vejen til skjoldbruskkirtlen

 

Ordene “primær”, “sekundær” og “tertiær” betyder henholdsvis:

• Årsagen findes i selve skjoldbruskkirtlen
• Årsagen findes i den kirtel (hypofysen), hvis opgave er at stimulere skjoldbruskkirtlen til at danne hormon (nok)
• Årsagen findes i den kirtel (hypothalamus) som styrer den anden kirtel (hypofysen), hvis opgave det er at stimulere skjoldbruskkirtlen til at danne hormoner (nok)

 

Når man ser på det udefra, er det forbløffende hvor mange symptomer på hypothyreose der i realiteten kan forbindes med tilstande i hypofysen og hypothalamus.

 

Hypofysen

Hypofysen (hjernevedhænget), er en hormonproducerende kirtel, som er en del af hjernen. Den bliver kaldt for det nederste hjernevedhæng, fordi den ligger lige under hjernen og er forbundet med hjernen, med en kort nervestilk. Kirtlen er lille, på størrelse med et solbær, og den måler ca. 1 cm i diameter og vejer ca. 0,5-1 gram. Kirtlen udskiller flere typer hormoner, som regulerer en lang række kropsfunktioner, deriblandt en række livsvigtige funktioner. Hormonerne, der bliver produceret i hypofysen, bliver udskilt til blodbanen og bragt rundt til de områder i kroppen, hvor de har deres effekt.

Hypofysen fungerer som en “termostat” for de livsvigtige funktioner i skjoldbruskkirtlen og binyrerne, den regulerer også funktionen af vore indre kønsorganer (æggestokke og testikler) og er af afgørende betydning for kroppens vækst og udvikling. De hormoner, som bliver produceret, i hypofysen er: væksthormonerne, thyreoideastimulerende hormon (TSH), adrenokortikotropt hormon (ACTH), luteiniserende hormon (LH), follikelstimulerende hormon (FSH) og hormonet prolaktin (PRL).

 

 Hypofysetumor

En hypofysetumor kan forårsage, at din hypofyse producerer for mange, eller for få hormoner, dette giver problemer i din krop. Store hypofysetumorer måler typisk ca. 1 cm og er kendt som macroadenomas. Mindre tumorer kaldes mikroadenomer. Macroadenomas kan lægge pres på resten af hypofysen og de omkringliggende organer.

 

 Tegn og symptomer på pres fra en hypofysetumor kan omfatte:

• Hovedpine
• Synstab, specielt tab af perifert syn
• Kvalme og opkastning
• Svaghed
• Mindre hyppige eller ingen menstruation
• Krops og hårtab
• Seksuel dysfunktion
• Øget vandladning

 

Symptomer relateret til ændringer i hormonniveauet

Nogle hypofysetumorer, kaldet fungerende tumorer, producerer også hormoner, som generelt forårsager en overproduktion af hormoner.

Forskellige typer af fungerende tumorer kan udvikle sig i din hypofyse, der hver især forårsager specifikke tegn og symptomer og undertiden en kombination af dem begge.

 

Behandling

Hvis din læge mistænker. at du har en hypofysetumor, kan der tages blodprøver, der måler niveauet af hypofysens hormoner i blodet. Nogle former for medicin kan give falske forhøjede værdier af bestemte hormoner, så det er vigtigt at fortælle lægen, hvis man regelmæssigt tager medicin.

En MR-scanning af kraniet kan foretages med henblik på at lokalisere en evt. tumor. Øjenundersøgelser laves med henblik på, om der er påvirkning af synsnerven.

En hypofysetumor, der giver overproduktion af hormonet prolaktin (kaldet et prolaktinom), kan behandles med medicin, der blokerer effekten af hormonet. Denne behandling er i de fleste tilfælde meget effektiv, og man kan leve et normalt liv uden væsentlige symptomer. I enkelte tilfælde er det dog nødvendigt med en operation. Hvis hypofysetumoren giver nedsat udskillelse af hormoner, kan der desuden behandles med hormonpræparater.

Hvis tumoren bevirker overproduktion af nogle af de andre hormoner, eller hvis den giver tryksymptomer, som f.eks. synsforstyrrelser, fjernes den oftest kirurgisk. Dette foregår i de fleste tilfælde ved, at man skaber adgang gennem næsen og opererer via et mikroskop. Dermed får man et godt overblik over forholdene, og tumoren fjernes via samme adgangsvej. Strålebehandling bruges i stadig mindre omfang pga. forbedrede medicinske og kirurgiske behandlingsteknikker.

 

Forløb, komplikationer og medicin

Risikoen for komplikationer, som hjernehindebetændelse (meningitis), blødning eller påvirkning af omkringliggende strukturer, er lille ved den type operation. Hvis tumor har en størrelse, der umuliggør denne operationstype, kan der foretages en operation, hvor man skaber adgang gennem kraniet. Her er der dog større risiko for komplikationer. På langt sigt afhænger prognosen af størrelsen på hypofysetumoren, men med medicinsk behandling (Lægemidlerne bromocriptin (Parlodel) og cabergolin (Dostinex) kan bruges ved visse typer af tumorer, ved at nedsætte prolactinsekretion og reducere størrelsen af tumor. Disse lægemidler er ofte så effektive, at kirurgi ikke er nødvendig).

 

Væksthormon secernerende tumor

To typer medicin er tilgængelige for disse typer af hypofysetumorer. Lægemidlerne kendt som somatostatinanaloger (Sandostatin) kan forårsage et fald i væksthormonproduktion og kan formindske størrelsen af ​​tumoren. Pegvisomant (Somavert) blokerer virkningen af ​​overskydende væksthormon i kroppen. Disse lægemidler er især nyttige, hvis man ved operation har nedsat væksthormon produktion, eller at der ved operativ behandling er en mulighed for, at opnå fuldstændig helbredelse.

 

Hormon secernerende (ACTH) tumor

ACTH tumorer producerer hormonet adrenocorticotropin, som stimulerer dine binyrer til at producere for meget af hormonet cortisol. Cushings syndrom stammer fra dine binyrer, som derved producerer for meget cortisol.

 

Tegn og symptomer på Cushings syndrom kan omfatte:

• Fedtophobning omkring midten og øvre ryg
• Dit ansigt bliver ualmindeligt rundt
• Et karakteristisk pukkel på den øverste del af ryggen
• Højt blodtryk
• Højt blodsukker
• Muskelsvaghed
• Blå mærker
• Strækmærker
• Udtynding af din hud
• Angst, irritabilitet eller depression

 

Væksthormon secernerende tumor

Disse tumorer producerer overskydende væksthormon.

Effekterne fra overskydende væksthormon (Akromegali) kan omfatte:

• Forstørrede hænder og fødder
• Øget sved tendens
• Højt blodsukker
• Hjerteproblemer
• Ledsmerter
• Tandproblemer
• Øget vækst af kropsbehåring (Accelereret og overdreven vækst kan forekomme hos børn og unge)

Prolaktin secernerende tumor

Overproduktion af prolactin (mælkestimulerende hormon) fra hypofysen (prolaktinom), kan medføre et fald i normale niveauer af kønshormoner – østrogen hos kvinder og testosteron hos mænd. Overdreven prolaktin i blodet kan påvirke mænd og kvinder forskelligt.

 

Hos kvinder kan proaktinom forårsage:

• Uregelmæssig menstruation
• Manglende menstruation
• Mælkeagtig udflåd fra brysterne

Hos mænd kan prolaktinproducerende tumor forårsage mandlig hypogonadise

• Erektil dysfunktion
• Tab af sexlyst

Stofskiftehormon tumor

Når en hypofyse tumor overproducer thyreoidea (skjoldbruskkirtel) stimulerende hormon, overproducerer din skjoldbruskkirtel hormonet thyroxin (T4). Thyroxin er et hormon, der dannes i skjoldbruskkirtlen. Receptoren for Thyroxin findes i kernen. Dvs. at funktionen er at påvirke dannelsen af proteiner (enzymer). Thyroxin er et væksthormon, der virker således, at især leverens og muskelcellernes stofskifte sættes i vejret. For stor udskillelse af thyroxin medfører, at basalstofskiftet stiger. Personen omsætter mere føde end normalt, producerer mere varme og bliver overaktiv. For lille udskillelse af thyroxin har modsat virkning.Dette er en sjælden årsag til hypothyroidisme (lavt stofskifte) eller hyperthyreose (højt stofskifte). Hvis der er overproduktion af TSH, vil skjoldbruskkirtlen bliver overstimuleret og udskille unormale mængder stofskiftehormon. Stofskiftet bliver da for højt.

Ved svigtende TSH-produktion vil stofskiftet gradvist blive lavere. Både højt stofskifte og lavt stofskifte er sygdomme, som uden behandling er livstruende. Men der findes behandlinger for begge tilstande.

 

Hvornår skal jeg gå til lægen

Hvis du udvikler tegn og symptomer, der kan være forbundet med en hypofyse tumor, skulle du besøge din læge for at afgøre, om dette kan være årsag til dine symptomer. Symptomerne på sygdommen skyldes den nedsatte eller øgede produktion af hormoner fra hypofysen. Symptomerne er derfor forskellige, afhængig af hvilket hormon der har nedsat produktion:  Det kan være TSH, som delvist styrer stofskiftet.

Hypothalamus

Hypothalamus er en samling af kerner, som ligger i den forreste del af mellemhjernen (dienchephalon). Hypothalamus har adskellige funktioner:

• Styring af temperatur
• Hormoner
• Stofskifte
• Tørst
• Sult
• Sexuel adfærd
• Frygt
• Vrede

Hypothalamus finder vi i den nederste del af mellemhjernen, over hypofysen. Hypothalamus har en masse nerveforbindelser der regulerer talrige funktioner i kroppen. Hypothalamus er ligesom hypofysen en overordnet kirtel. Hypothalamus er den hormonelle forbindelse til de basale områder i hjernen, der er ansvarlig for bl.a. vores følelser. Hypothalamus er meget vigtig for menneskets valg og beslutninger, da dens opgave bl.a. består i, at reagere hormonelt på vores oplevelser.

 

Hypothalamus tumor

Hypothalamus tumor er en unormal vækst i hypothalamus kirtlen, som er placeret i hjernen.

Den præcise årsag til tumorer i hypothalamus er ikke kendt. Det er sandsynligt, at det skyldes en kombination af genetiske og miljømæssige faktorer. Hos børn er de fleste tumorer i hypothalamus gliomer. Gliomer er en almindelig form for hjernetumor, der resulterer i unormal vækst af gliaceller, som er den type celler, der understøtter nerveceller. Gliomer kan forekomme i alle aldre, men de er ofte mere aggressive hos voksne end hos børn.

Hos voksne kan tumorer i hypothalamus være kræft, der har spredt sig fra et andet organ. Mennesker med neurofibromatosis (en arvelig tilstand) har en øget risiko for denne type tumor. Folk, der har gennemgået strålebehandling, eller radioaktiv jod behandling, er i øget risiko for at udvikle tumorer i almindelighed.

 

Symptomer

Disse tumorer kan forårsage en række symptomer:

• Eufori
• Mistrivsel (manglende normal vækst hos børn)
• Hovedpine
• Hyperaktivitet
• Tab af kropsfedt og appetit (kakeksi)

Disse symptomer ses oftest hos børn, hvis tumoren påvirker den forreste del af hypothalamus. Nogle tumorer kan forårsage tab af synet. Hvis tumorerne blokerer for strømmen af spinalvæske, får man hovedpine og er søvning, kan dette skyldes væskeansamling i hjernen (hydrocephalus). Nogle patienter kan have anfald som følge af hjernetumorer. Andre patienter kan udvikle tidlig pubertet, som en ændring i hypofysens funktion.

Behandling

Din læge kan se tegn på en hypothalamus tumor i løbet af en almindelig helbredsundersøgelse. Han eller hun vil udføre en hjerne og nervesystem (neurologisk) undersøgelse, herunder test af visuel funktion. Blodprøver for hormonbalancen kan også tages. Afhængigt af resultaterne af undersøgelsen og blodprøverne, er en CT-scanning eller en MR-scanning nødvendig, for at afgøre, om du har en hypothalamus tumor.

Behandlingen afhænger af, hvor aggressiv tumoren er og om det er et gliom eller anden form for kræft. Behandlingen kan omfatte kombinationer af kirurgi, strålebehandling og eller kemoterapi. Særlige strålebehandlinger kan være fokuseret på tumoren. De kan være lige så effektive som kirurgi, men med mindre risiko for det omgivende væv. Hævelser i hjernen, forårsaget af en tumor, kan behandles med steorider. Tumorer i hypothalamus kan producere hormoner eller påvirke hormon produktionen, hvilket fører til ubalancer, som kan have brug for at blive rettet.

 

Behandlingen afhænger af;

Hvilken type tumor (gliom eller anden type):

• Placering af tumor
• Grad af tumor
• Størrelse af tumor

Din alder og generelle sundhed taget i betragtning er gliomer hos voksne mere aggressive end hos børn og har normalt et dårligere resultat af behandling. Tumorer, der forårsager hydrocephalus (væske i hovedet), kan forårsage flere komplikationer og man kan have behov for kirurgi.

 

Komplikationer ved hjernekirugi kan omfatte: 

• Blødning
• Hjerneskade
• Døden (sjældent)
• Infektion

Kramper kan skyldes tumoren eller fra operation. Hydrocephalus, kan forekomme ved visse tumorer og kan kræve kirurgi, eller et kateter placeret i hjernen, for at reducere trykket fra spinalvæsken. Risici for strålebehandling omfatter skader på raske hjerneceller, når tumorceller er ødelagt. Almindelige bivirkninger fra kemoterapi omfatter tab af appetit, kvalme, opkastning og træthed.

Hvornår skal man kontakte en læge?

Ring til din læge, hvis du eller dit barn udvikler symptomer på en hypothalamus tumor.

 

Ved regelmæssige lægeundersøgelser, kan lægerne opdage tidlige tegn på et problem, 

såsom unormal vægtøgning eller tidlig pubertet. 

Kilde: Uddrag fra:
 Mayo Clinic
 Medline Plus
Frit oversat af Anett Kromann
Opdateret 13.01.2015
Opdateret 20.02.2020