Hormonernes kommunikation, hvordan virker vi


Hormonernes kommunikation mellem hjernen og kroppen
Society for Neuroscience

Hormoner er vigtige sendebude både i hjernen og imellem hjernen og kroppen.

Ud over nervesystemet er det endokrine system et vigtigt kommunikationssystem i vores krop. Mens nervesystemet benytter neurotransmittere som dens kemiske signaler, bruger det endokrine system hormoner.

Bugspytkirtlen, nyrer, hjerte, binyrer, kønskirtler, skjoldbruskkirtel, biskjoldbruskkirtler, thymus, og selv fedt er alle kilder til hormoner. Det endokrine system fungerer overvejende ved at påvirke neuroner i hjernen, som kontrollerer hypofysen.

Hypofysen udskiller stoffer i blodet, der virker på de endokrine kirtler og påvirker dem, til enten at øge eller reducere hormonproduktionen. Dette betegnes som en feedback-loop (tilbagemeldingssløjfe), og den indebærer kommunikation fra hjernen til hypofysen til en endokrin kirtel og tilbage til hjernen. Dette er meget vigtigt, fordi det er ansvarligt for aktivering og styring af grundlæggende adfærdsmæssige mønstre, såsom:

 

  • Køn
  • Følelser
  • Reaktioner på stress
  • Appetit og tørst
  • Regulering af kropsfunktioner, herunder vækst, reproduktion, energiforbrug og stofskifte

 

Den måde, hjernen reagerer på hormoner viser, at hjernen er meget plastisk og kan reagere på miljømæssige signaler.

Hjernen indeholder receptorer (signalmodtagere) for stofskiftehormoner, og de ​​seks klasser af steroide hormoner, der er syntetiseret (fra dele til helhed) fra kolesterol – androgener, østrogener, progestiner, glukokortikoider, mineralkortikoider og D Vitamin.

Receptorer findes i udvalgte neuroner i hjernen og i de relevante organer i kroppen. Stofskiftehormonerne og steroide hormoner binder sig til receptorproteiner, som til gengæld binder sig  til DNA og regulerer generne. Dette kan resultere i varige ændringer i cellulære strukturer og funktioner i kroppen og i hjernen.

Hjernen har også receptorer for andre hormoner; for eksempel de metaboliske hormoner insulin, insulin lignende vækstfaktor, ghrelin og leptin. Disse hormoner optages fra blodet og påvirker neuronal (nervecelle) aktivitet og visse aspekter af neuronal struktur. Som reaktion på stress og forandringer i vores biologiske ur, såsom natarbejde og jetlag, “rejser” hormoner ind i blodet og til hjernen og til andre organer.
I hjernen ændrer hormonerne produktionen af ​​det biokemiske materiale, vores gener producerer (genprodukter). Genprodukterne er medansvarlige for synaptisk (kontaktflade) neurotransmission (neuron-til-neuron ”kommunikation”) og derudover påvirker genproduktion selve strukturen af hjernecellerne. Resultatet er, at kredsløbet i hjernen og dens evne til neurotransmission ændrer sig over tid – timer, dage. På denne måde justerer hjernen konstant sin aktivitet og kontrol af adfærd, som reaktion på et skiftende miljø.

 

Hormoner er vigtige for beskyttelse og tilpasning, men stress og stress hormoner, såsom kortisol, kan også ændre hjernens funktion, herunder hjernens evne til at lære. Alvorlig og langvarig stress kan forringe hjernens evne til at fungere normalt i en periode. Heldigvis er hjernen også i stand til at komme sig igen.

 Reproduktion hos kvinder er et godt eksempel på en regelmæssig, cyklisk proces drevet af cirkulerende hormoner og involverer en feedback-sløjfe:

Neuronerne i hypothalamus i hjernen producerer bl.a. gonadotropin-releasing hormon (GnRH), et peptid, der virker på celler i hypofysen. Hos både mænd og kvinder fører dette til frigivelsen af to hormoner – det follikelstimulerende hormon (FSH) og luteiniserende hormon (LH) ind i blodbanen. Hos kvinder påvirker hormonerne æggestokkene så de stimulerer ægløsning og fremmer frigivelse af hormonerne østradiol og progesteron. Hos mænd sætter disse hormoner sig på receptorer på celler i testiklerne, hvor de fremmer spermatogenese og stimulerer frigivelsen af det mandlige hormon testosteron, et androgen, ind i blodbanen. Testosteron, østrogen og progesteron kaldes ofte samlet for kønshormoner.

Niveauer af testosteron hos mænd og østrogen hos kvinder påvirker hypothalamus og hypofysen til at reducere frigivelsen af ​​FSH og LH. De øgede niveauer af kønshormoner kan også fremkalde ændringer i cellestruktur og kemi, hvilket fører til en øget sexualdrift. Kønshormonerne har også indvirkning på mange andre funktioner i hjernen, såsom;

 

  • Opmærksomhed
  • Motorisk kontrol
  • Smerte
  • Humør
  • Hukommelse

 

Seksuel differentiering (uens) af hjernen er forårsaget af kønshormoner, der påvirker os i fostertilstanden og tidligt i livet, selvom ny forskning tyder på at også gener på enten X eller Y-kromosomet også bidrager til denne proces. Forskere har fundet statistisk og biologisk signifikante forskelle mellem hjerner på mænd og kvinder, der ligner de biologiske kønsforskelle der er fundet hos forsøgsdyr. Disse omfatter forskelle i størrelse og form af hjernens strukturer i hypothalamus og fordelingen af neuroner i Cortex og Hippocampus. Kønsforskelle går langt ud over seksuel adfærd og reproduktion og påvirker mange områder af hjernen og kropsfunktioner, lige fra mekanismer til at opfatte smerte og stresshåndtering til kognitive forskelle. Når det er sagt, så er kvinde og mandehjernen mere ens, end de er forskellige.

Der er også rapporteret anatomiske forskelle mellem hjerner af heteroseksuelle og homoseksuelle mænd. Forskning tyder på, at hormoner og gener i den tidligste begyndelse af livet påvirker og former hjernen i form af kønsrelaterede forskelle i struktur og funktion, men forskerne har stadigt langt endnu før alle brikkerne i det hormonelle puslespil er fundet endsige samlet.

 

Kilde:
http://www.brainfacts.org/
Oversat af Joan Lowe
Udgivet 3.10.2014
Opdateret 5.04.2017


Hormoner relateret til skjoldbruskkirtlen og stofskiftesygdomme

Skjoldbruskkirtlen, som ligger i den nederste forreste del af din hals, producerer hormoner, der spiller en stor rolle i en række forskellige funktioner i kroppen, de påvirker mange andre hormoner, end hormonerne i skjoldbruskkirtlen.

De to vigtigste årsager til dysfunktion, som kan ses i skjoldbruskkirtlen er følgende;

  • Hyperthyroidisme (for meget hormon, højt stofskifte)
  • Hypothyroidisme (for lidt hormon, lavt stofskifte).

Der er mange organer i kroppen som er påvirket af skjoldbruskkirtlen, som hver især, kan skabe problemer i en krop som er ude af balance.

 

Hvilke hormoner dannes i skjoldbruskkirtlen?

Af flere forskellige “thyroidahormoner” (stofskiftehormoner) fremstillet i kirtlen, er der to, der er klinisk relevante. Den ene kaldes Thyroxin, kendt som T4, mens den anden kaldes Triiodothyronin, omtales som T3. De er begge stærkt involveret i energistyring og en række biokemiske og metaboliske reaktioner og funktioner i hele kroppen. Mens T4 er mere rigelige i blodbanen, er det T3 (som er afledt af omdannelsen af ​​T4 i  bl.a. nyrerne og leveren), besidder den højeste potens og er dermed ansvarlig for de fleste metaboliske (omdannelses) aktiviteter.

Hvad er forskellen mellem frit T3 og frit T4 – total T3 og total T4?

Total T4 og T3 angiver den samlede mængde af hormoner, der produceres af skjoldbruskkirtlen, mens frie eller “ubundne”  frit T4 og frit T3 måler mængden af ​​hormoner, der er bioaktive, eller faktisk er til rådighed for dine celler og væv (typisk mindre end 1% i forhold til den samlede producerede).

Ser man på de frie hormoner, giver disse et bedre klinisk billede, og er generelt mere nyttige til diagnostiske og behandlingsmæssige formål.

 Hvad er TSH?

TSH, også kendt som Thyrotropin, er faktisk ikke et thyroideahormon; men et hypofyse hormon, der stimulerer produktionen af ​​thyreoideahormoner. Høje niveauer af  TSH kan indikere, at du har lavt stofskifte, der kan også være andre årsager til stigninger, såsom en primær hypofyse tumor. Det traditionelle referenceområde for TSH er mellem 0,5 og 4,5 (kan variere). TSH-niveauet uden for det normale område, i den medicinske verden.

 Hvad er T1, T2 og calcitonin?

T1 og T2 menes at spille en mindre rolle i skjoldbruskkirtlen og resten af ​​kroppen, primært tjener de som forstadier til, og biprodukter af T4/T3 dannelse. De kan have større betydning, men så vidt vides lige nu, har de ikke så stor virkning ud over det noterede.

Calcitonin er et skjoldbruskkirtelhormon, der sammen med Parathyroidea hormon (PTH), regulerer calcium (kalkstofskiftet), der kan være for lavt eller for højt.

T1 og T2 måles ikke, fordi de ikke har vist klinisk værdi. Calcitonin måles undertiden, som led i dybere undersøgelse, især i tilfælde af endokrine tumorer, eller ved manglende skjoldbruskkirtel. Værdier for sidstnævnte er normal under 10 pg / mL hos mænd og 5 pg / ml hos kvinder. I modsætning til de standard medicinske behandlinger

(Eltroxin og Euthyrox) indeholder udelukkende hormonet T4, den biologiske medicin Thyroid indeholder T1, T2, T3, T4 og Calcitonin.

 

Spørgsmål til din læge:

Hvorfor bruger læger/endokrinologer forskellige måleenheder, ud fra “normale” målinger af hormonerne?

Er en TSH test diagnostisk fyldestgørende i sig selv?

 Kilde:
Autoimmune Mom
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/
Uddrag oversat af Anett Kromann
Udgivet 3.10.2014
Opdateret 5.04.2017

Print Friendly, PDF & Email