Hårtab og stofskiftet


Hårtab ved højt og lavt stofskifte

Vores hår er en temmelig stærk indikator for vores generelle sundhed. Hårtab er ikke blot en arvelig tilstand, det kan være et symptom på en række problemer, og resultatet af hormonelle forandringer, dårlig kost og ernæringsmæssige mangler, en række medikamenter, kirurgi og mange forskellige sygdomme. Når kroppen er i krise, kan hårcellerne lukke ned, for derved at omdirigere energi til andre steder i kroppen. En specifik årsag til alvorligt hårtab, er lidelser i skjoldbruskkirtlen.

Skjoldbruskkirtlen er en endokrin kirtel og ansvarlig for at producere hormoner, der er nødvendige for vækst og korrekt stofskifte. Både hypothyroidisme (lavt stofskifte) og hyperthyroidisme (højt stofskifte) er resultatet af hormonelle dysfunktioner og ansvarlige for at forårsage alvorligt tidligt hårtab hos både mænd og kvinder i alle aldre.

“Skjoldbruskkirtel-hormoner metaboliseres (omdannes) i alle væv i kroppen, herunder i hårsækken”.

Dr. Elena Dimitrova på Belgravia Centre har udtalt: 

 “Hormonernes væsentligste arbejde er at skabe energi, og opbygge vores celler i kroppen.”

Hyperthyroidisme er resultatet af en for stor mængde skjoldbruskkirtel-hormoner i kroppen. 

“Produktion af flere hormoner, eller energi, end der kræves, kan være skadeligt for cellerne, hvilket resulterer i tyndere hår, øverst i hovedbunden”. 

“Med en underaktiv skjoldbruskkirtel, kan folk opleve ændringer i al kropsbehåring, diffus udtynding, håret kan blive tyndt og skørt.”

Mandligt og kvindeligt hårtab opstår, når dihydrotestosteron (DHT, et kemisk derivat (afart) af testosteron) krymper hårsækkene. På grund af deres stærke tilknytning til hormon funktionen, vil både hypothyroidisme og hyperthyroidisme fremme konverteringen af testosteron til DHT, som fremskynder hårtab hos både mænd og kvinder i alle aldre. 

“Skjoldbruskkirtel-relateret hårtab vil ikke få hårrødderne til at forsvinde, men de bliver mindre,” siger Dr. Dimitrova.

Behandling af lidelser i skjoldbruskkirtlen vil i sidste ende gøre det muligt for håret, at komme tilbage naturligt og gradvist. Hyperthyroidisme er ofte ledsaget af apati, depression, vægttab, og uregelmæssig hjerterytme, mens hypothyroidisme er ofte præget af sløvhed, menstruationssmerter og ubalancer i kroppen.

Tidlig korrekt behandling af højt og lavt stofskifte, kan forhindre alvorligt hårtab.

Kilde:
http://www.belgraviacentre.com
Uddrag, frit oversat af Anett Kromann
Udguvet 28.03.2015
Opdateret 11.06.2016


Optimal stofskifte behandling

Hver del af kroppen kræver thyreoideahormon til korrekt funktion, og det omfatter også hårsækkene. I 2008 præsenterede Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism det første bevis på, at de menneskelige hårsække er direkte mål for skjoldbruskkirtel-hormoner. Denne forskning viste, at skjoldbruskkirtelhormonerne T4 og T3 har indflydelse på vores hår.

Konventionel medicin, Euthyrox/Eltroxin er den gyldne standard behandling for hypothyroidisme (lavt stofskifte). Disse lægemidler virker for nogle mennesker, men ikke for alle. Levothyroxin medicin indeholder kun T4 hormon. Det er meningen at vore kroppe skal konvertere dette T4 hormon til den aktive T3 hormon som vores celler har brug for. For nogle af os vil vores krop ikke konvertere T4 til T3 ordentligt, og vi bliver symptomatiske. 

Det mærkbare hårtab er et rødt flag, og der er brug for at komme til lægen for at få taget blodprøver.

 

Lavt ferritin

Lavt ferritin (den lagrede form af jern) er en af de mest almindelige årsager til hårtab hos kvinder. Lavt ferritin er også et fælles problem for hypothyreose ramte mennesker, det vigtigt at få taget blodprøver, herunder ferritin, især hvis du oplever hårtab. Det er ikke nok at få at vide af lægen, at dine jern niveauer er “normale”. Ferritin niveauer bliver ikke altid testet hos lægen. 

Korrekt ferritin niveau får dit hår til at vokse optimalt. Når du ikke får nok jern gennem din kost, “stjæler” din krop ferritin der opbevares i ikke-essentielle væv, og giver det til væsentligt væv, såsom dit hjerte.

De gennemsnitlige referenceområder for ferritin er 14-170 mikrogram per liter, men forskning viser, at ferritin skal være mindst 80 ug / L (mikrogram per liter) hos kvinder for at få hårsækkene til at fungere på bedste måde.

 

Lav mavesyre

Hvis din mavesyre er lav, bliver proteinen ikke fordøjet effektivt  – og hår og negle består af protein.

Hvis vi mangler protein, ved vores kroppe, at vi kan leve uden hår eller negle proteiner, men vi kan ikke overleve uden vores hjerte-muskel, eller andre vigtige proteiner. Så hvis vi mangler protein, vil hår eller negle være det første der bliver ramt.

Lav mavesyre resulterer i malabsorption af jern (der som bekendt er nødvendigt for at bevare vores hår) og mange andre vigtige næringsstoffer.

 

Mangel på næringsstoffer

Mangel på næringsstoffer er et fælles problem for dem af os med hypothyroidisme. Ikke alene er næringsstoffer afgørende for thyreoideafunktionen, men de spiller også en vigtig rolle for beholde vores hår. En god kvalitet multi-vitamin er vigtig og selvfølgelig en sund kost, men en løbende næringsstof blodprøve er vigtig, fordi mange af os vil kræve yderligere tilskud. Prøverne bør omfatte zink , vitamin D ,B12 , og magnesium som har forbindelse til hårtab

 

Hårtab pga. anden medicin

Der er mange forskellige typer af lægemidler, der kan forårsage hårtab:

  • Acne medicin, der indeholder vitamin A (retinoider)
  • Antibiotika og svampemidler
  • Antidepressiva
  • P-piller
  • Antikoagulerende medicin
  • Kolesterolsænkende medicin
  • Lægemidler, der undertrykker immunsystemet
  • Lægemidler, der behandler brystkræft
  • Epilepsi lægemidler (antikonvulsiva)
  • Højt blodtryk medicin (antihypertensiva), såsom beta-blokkere, ACE-hæmmere og diuretika
  • Hormonbehandling
  • Ikke-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID)
  • Behandling for Parkinsons sygdom 
  • Steroider
  • Slankemidler

 

Alopecia areata (pletskaldethed)

Alopecia areata er en sygdom der typisk forårsager skaldede pletter i hovedbunden. Det er en autoimmun sygdom, hvor immunsystemet angriber hårsækkene.

Hvad har det at gøre med hypothyroidisme? En masse.

Det anslås, at 90% af mennesker med hypothyroidisme har den autoimmune tilstand kendt som Hashimotos thyroiditis. Kroppen angriber sine egne celler. Trods forekomsten af Hashimotos, bliver thyreoidea antistoffer ofte ikke testet. Du har måske Hashimotos og ved det ikke. Der findes to slags thyreoidea antistof tests som bliver brugt  Hashimotos: thyreoideaperoxidase Antistoffer (TPOAb) og thyroglobulin-antistoffer (TgAb).

Når du har en autoimmun sygdom, er du  i høj-risiko for at udvikle andre autoimmune sygdomme. 

Dr. Gerald Mullin fra Johns Hopkins siger, at der statistisk set er risiko for for i alt 7 autoimmune sygdomme, når vi har Hashimotos.

Hvis dette viser sig at være årsag til dit hårtab, er det vigtigt at behandle det underliggende autoimmune problem.

En række faktorer menes at forårsage alopecia areata herunder eventuelt alvorlig stress. Ved alopecia areata, vil kroppens immunsystem angribe hårsækkene – med tilhørende hårtab.

 

Kan stress være årsag til hårtab ?

Ja, kan stress og hårtab være relateret.

Tre typer af hårtab, der kan være forbundet med høje stressniveau inkluderer:

  • Telogen effluvium, signifikant stress skubber et stort antal hårsække ind i en hvilefase. 
  • Trikotillomani er en uimodståelig trang til at hive ud hår fra din hovedbund, øjenbryn eller andre områder af din krop. Det kan være en måde at håndtere negative eller ubehagelige følelser, såsom stress, spændinger, ensomhed, kedsomhed eller frustration..

Stress og hårtab behøver ikke at være permanent. Hvis du får din stress under kontrol, kan dit hår vokse ud igen.

Hvis du bemærker pludselige eller pletvise hårtab, eller mere end normalt hårtab når du reder eller vasker dit hår, så tal med din læge. Pludseligt hårtab kan signalere en underliggende medicinsk tilstand, der kræver behandling. Hvis det er nødvendigt, kan din læge også foreslå behandlingsmuligheder for dit hårtab.

Kilde:
http://hypothyroidmom.com/
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/
http://www.mayoclinic.org
Frit oversat af Anett Kromann
Udgivet 11.06.2016