Stort gennembrud i forståelsen af autoimmune sygdomme

Man har tidligere troet at kroppens immunsystem ved en fejl ødelægger sit eget væv, nu har forskere ved Bristol University fundet ud af, at vores celler går fra at være aggressive til faktisk at beskytte mod sygdom. Studiet er finansieret af Wellcome Trust, og blev udgivet 3. september 2014 i Nature Communications.

Man kan håbe på, at denne indsigt vil føre til udstrakt brug af antigen specifik immunterapi som behandling for mange autoimmune sygdomme som;

 

• Multipel sklerose (MS)
• Type 1 diabetes
• Systemisk lupus
• Erythematosus (SLE)
• Tør vi håbe – autoimmune stofskiftesygdomme

Forskerene var i stand til selektivt at måle cellene, som forårsager autoimmun sygdom ved at dæmpe deres aggression mod kroppens eget væv og samtidig ændre deres funktion, så de blev i stand til at beskytte imod sygdom. Denne type konvertering er tidligere brugt mod allergier, kendt som “allergisk de-sensitivering”, men at knytte denne behandlingsmetode til autoimmune sygdomme, er fornylig blevet forsøgt med held. Bristol-gruppen har nu afdækket hvordan blokke af proteiner, som normalt er målet for det autoimmune angreb, fører til korrigering af autoimmun reaktion.

Det vigtigste er deres arbejde for at udvikle en effektiv behandling. Den opnås ved gradvis at øge dosen af antigene fragmenter gennem injektion.

For at finde ud af hvordan denne type immunterapi fungerer, dykkede forskerne ned i immuncellerne for at se hvilke gener og proteiner, som var aktive, eller ikke aktive i behandlingen. De fandt ændringer i genudtryk som forklarer hvordan effektiv behandling fører til konvertering af aggressorer i beskyttende celler. Resultatet af denne forskning har gjort dem i stand til at genoprette afvigelser, hvor en persons immunsystem ignorerer sit eget væv, samtidig er de fuldt bevæbnet til at beskytte mod smitte.

Ved specifikt at rette behandlingen mod fejl i cellerne undgår denne immunterapeutiske behandling behovet for immunsuppressive medikamenter, som er forbundet med alvorlige bivirkninger som infektioner, udvikling af svulster og afbrydelse af naturlige regulatoriske mekanismer.

Professor David Wraith, som leder forskningen, siger;

“Insigt i det molekylære grundlag for antigen-specifik immunterapi åbner op for spændende nye muligheder, samtidig giver forskningen værdifulde markører til at måle effektiv behandling. Disse fund har vigtige aspekter for de mange patienter, der lider af autoimmune sygdomme, som for tiden er vanskelige at behandle.”

 

Denne behandlingstilnærmelse, som kan forbedre livsvilkårene for millioner af mennesker over hele verden, er for tiden under klinisk udvikling gennem bioteknologiselskapet Apitop i samarbejde med University of Bristol.

 

Kilde:
http://blogg.thyroidea.no/
Anne Marie Rosenvolds kommentarer
frit oversat af Anett Kromann
Oprindelig kilde:
http://www.nature.com/