Forbindelsen mellem D Vitamin og kolesterol


Forbindelsen mellem D/B Vitamin og kolesterol 

Der er en generel opfattelse af, at en kost med højt fedtindhold resulterer i højt kolesterol, hvilket forårsager forsnævring af arterierne, dele af blodkredsløbet samt hjertesygdomme. Beviserne til støtte for denne teori er dog ringe. (Arterier er de største blodkar i arteriesystemet)

De to største syndere ved forsnævring af arterierne er raffinerede kulhydrater (herunder sukker og frugtsukker) samt forhøjet blodtryk fra adrenalin/ stresshormon. Den almindeligste årsag til stress er hastigt faldende niveauer af blodsukker, enhver type stress og mangel på søvn. Følelsesmæssig stress vil resultere i adrenalin (stresshormon) stigning.

Kolesterol er et vigtigt molekyle (fedtstof), uden hvilket vi alle ville dø. Det er en integreret del af alle cellemembraner (regulatorer), hvor alle metaboliske (forbrænding) aktiviteter finder sted. Cellemembraner består af en tredjedel flerumættede fedtsyrer, en tredjedel mættet fedt og en tredjedel kolesterol, hvoraf 80% stammer fra leveren, 20% fra kosten.

Det er det råmateriale, hvorfra mange vigtige molekyler opstår, herunder hormoner, især binyre og kønshormoner, serotonin receptorer (som hjælper til med at beskytte os mod depression) samt D vitamin (gennem virkningen af solskin på kolesterol i huden).

 

D-vitamin beskytter godt mod hjertesygdomme og cancer, galdesalte (afgørende for at fordøje fødevarer) etc. De højeste koncentrationer af kolesterol findes i modermælk, der er vigtigt for spædbørns ernæring og udvikling af hjernen.

Kolesterol indvirker på heling og reparation af blodkar. Blodkar har en sart foring og er fuldstændig afhængige af en turbulent blodgennemstrømning. Turbulens opstår, hvor blodkarrene deler sig og hvor blodtrykket er højt. I dette tilfælde bliver foringen beskadiget og skal repareres. Det første tegn på reparation er en fedtholdig stribe, derefter plakdannelse fulgt af plakstabilisering.

Kolesterol er et fedtstof og kan kun flyde i blodstrømmen pakket ind i et bærende protein. Problemet er, at der er potentiale for oxygen (ilt) skader af helingsstedet, fordi reparationsprocessen udføres af immunsystemet, (som producerer frie radikaler, når det er i arbejde). Hvis kolesterol bliver oxideret, er det skadeligt for blodkarrene. (Frie radikaler er kemisk ustabile molekyler).

LDL kolesterol er den oxiderede version,  ofte refereret til som det “dårlige” kolesterol. HDL-kolesterol oxideres ikke (det tekniske udtryk er “reduceres”), hvorfor det ofte kaldes det “gode” kolesterol. Forholdet mellem “god” og “dårlig” kolesterol opnås ved hjælp af antioxidanter, som holder kolesterolen i “reduceret” tilstand.

Så du skal ikke være tilfreds med blot at vide, hvad dit samlede kolesteroltal er. Der er to langt vigtigere resultater at lægge mærke til. Det første er forholdet mellem den såkaldt gode kolesterol, HDL, og den såkaldte dårlige kolesterol, LDL. Den gode HDL betyder gode niveauer af PON 1 (et serumenzym tæt forbundet med høj densitet (HDL). Den anden vigtige faktor er dit niveau af antioxidanter, hvis dette ligger godt, er dit kolesterol beskyttet mod oxidation (iltning).

Procentdelen af HDL-kolesterol bør være mindst 20%. Folk, der spiser en kost med højt fedtindhold forventes at have en procentdel på over 40. Mættet fedt er således godt for arterier.

Dette synspunkt tyder på, at et højt kolesterol kan være et symptom på sygdom i arterierne, snarere end årsagen. Det er kun når LDL bliver oxideret i lipide peroxider (lipid er den kemiske betegnelse for fedtstoffer. Peroxidering er den kemiske betegnelse for harskning), hvor umættede fedtsyrer i cellemembranene bliver angrebet. som følge af dårlig antioxidant status, at det kan være direkte skadeligt for arterierne.

Der er ingen tvivl om, at nogen mennesker har genetisk høje niveauer af LDL-kolesterol (det “dårlige”) og derfor lider meget af forsnævring af blodkarrene, men dette burde kun være tilfældet, når der er dårlig antioxidant status.

Dette forklarer også, hvorfor fedtfattig kost ikke reducerer arteriel sygdom, faktisk vil en sådan kost sandsynligvis øge arteriel sygdom, fordi de rigtige fedtstoffer i det rette forhold er afgørende for sunde membraner. Vi behøver flerumættede fedtstoffer og kolesterol sammen med omega olierne 6 og 3 i forholdet 4 til 1.

 

Årsager til en højt kolesteroltal

Kost med højt indhold af sukker og raffinerede kulhydrater.

Dårlig antioxidant status

D vitaminmangel

Kolesterol er det råmateriale, som, via solskin på huden, omdannes til vitamin D. Hvis kroppen opdager, at der er mangel på vitamin D3, hvilket er næsten universelt i vores klima med få solskinstimer, så producerer leveren mere kolesterol. Når solen skinner på huden sker der en masseomdannelse af kolesterol til vitamin D3. D3 vitaminmangel er i sig selv en stor risikofaktor for arteriel sygdom. 

B3 vitamin er afgørende for metabolismen af kolesterol og mangler er almindelige i befolkningen. Det omvendte er ligeså sandt – høje niveauer af vitamin B3 bringer kolesteroltallet ned. Det eneste problem er, at typen af B3, som kan klare dette, har en tendens til at forårsage rødmen. Kroppen skal gradvist tilvænnes, hvorfor man er nødt til at starte med små doser, som f.eks.100 mcg tre gange dagligt, og derefter øge gradvist.

Jodmangel

Lave niveauer af DHEA (et naturligt forekommende steroid hormon, som udskilles fra barken på binyrerne)

Høje niveauer af transfedtsyrer i kosten

Kobbermangel. – Der er et omvendt forhold mellem kolesterolniveau og kobber – så jo højere kobber i blodet (så længe det er i det normale område) jo lavere kolesterol og omvendt. Den bedste test for kobbermangel er at måle superoxid dismutase (SODase), en anden vigtig antioxidant, da det er en god funktionel test af kobber (og i øvrigt også af zink- og mangan niveauer).

Et højt kolesterol med et dårligt forhold mellem HDL / LDL kan være et symptom på arteriel skade, hvilket vil sige, at kolesterol bliver mobiliseret til heling og reparation af arterier. Derfor vil hvad som helst, der skader arterier, medføre en sekundær stigning i LDL-kolesterol. Overvejelse af årsager til dette, kunne være:

Mejeriprodukter og kulhydrater – mejeriprodukter er pro inflammatoriske, raffinerede kulhydrater har et højt glykæmisk indeks. (Glykæmisk indeks er et udtryk for, hvor meget den enkelte fødevares kulhydratindhold får blodsukkeret til at stige)

Stress – mangel på søvn, høj adrenalin livsstil, som resulterer i højt blodsukker

Lav status af antioxidanter – resulterer i overdrevne inflammatoriske reaktioner (Antoioxidanter er flere ting, f.eks. nogle vitaminer som A vitamin og andre antioxidanter er de farvestoffer vi finder i frugt og grønt. Endvidere findes der antioxidanter i f.eks. fisk, æg og olier)

Forgiftning med tungmetaller, forurening – forårsager direkte skader på arterievæggene

Skadelige fedtstoffer i kosten (En særlig farlig form for mættet fedt er transfedtsyrer, som findes i mange typer forarbejdede fødevarer og fastfood)

Hvert enkelt af, – eller alle ovenstående kan medføre højt blodtryk

 

Truende hypothyroidisme/hypothyreose (lavt stofskifte) For 30 år siden blev forhøjet kolesterol rutinemæssigt behandlet med stofskiftehormoner.

 

Problemet med Statiner (en klasse af lægemidler, der sænker kolesteroltallet hos mennesker)

Det interessante ved statiner er, at de faktisk reducerer risikoen for mange sygdomme, men i hvilken grad de beskytter står ikke i rimeligt forhold til den grad, med hvilken de reducerer kolesteroltallet. Vi har nu mistanke til hvad årsagen kan være. Statiner er vitamin D efterlignere. De ser ud fuldstændig som vitamin D og har mange af vitamin D’s gode egenskaber. D vitamin udvikles via solskin, som er markant pro inflammatorisk. Ved at producere D vitamin som reaktion på solskin på huden, (og D-vitamin er meget anti-inflammatorisk), tillader dette, at mennesker tolererer de pro inflammatoriske effekter af solskin. 

Denne anti inflammatoriske virkning af vitamin D spreder sig gennem hele kroppen. Mange degenerative aldersbetingede sygdomme er forbundet med inflammation, og D vitamin beskytter mod dette. D vitamin beskytter derfor godt mod arteriel sygdom, hjertesygdomme, cancer, autoimmunitet (herunder dissemineret sklerose og type 1 diabetes), neurodegenerative tilstande, osteoporose, allergier og så videre, faktisk enhver tilstand forbundet med inflammation.

Det største problem med statiner er, at de hæmmer to vigtige enzymsystemer. For det første Coenzym Q10, dette er det vigtigste antioxidant inde i mitokondrierne (cellestruktur, der medvirker ved energistofskiftet i celler (celler med cellekerne). Mitokondrierne (Mitokondrier er små legemer, som findes i celler og som har til opgave at oxidere nedbrydningsprodukter fra føden) kan betragtes som cellens kraftværker, og den vigtigste acceptor og donor af elektroner. Det betyder, at mitokondrierne vil være langsomme og aldersprocessen kan derved blive fremskyndet. Der er nu god dokumentation for, at dårlig mitokondriefunktion er en central del af kronisk træthedssyndrom, og det forklarer, hvorfor statiner næsten altid gør, at patienter med kronisk træthed får det værre.

Statiner hæmmer også dannelsen af selenbaserede proteiner, såsom glutathion peroxidase (enzym). Dette er en af de vigtigste antioxidanter i blodet og essentiel for at opretholde kolesterol i sin ønskværdige uoxiderede tilstand.

Det er en kombination af de to ovennævnte faktorer, der forklarer den ødelæggende effekt statiner har på nogle mennesker med muskel stofskifte. Folk får tydelig muskelømhed, stivhed, svaghed og træthed. Hjertemusklen er kun en smule forskellig fra andre muskler, så det er ikke underligt, at hjertet også påvirkes, og teoretisk set kan dette medføre hjertesvigt.

Da statiner forstyrrer antioxidant-forsvaret og energiforsyningen, kan de bidrage til Alzheimer’s, tågehjerne og dårlig hukommelse.


D Vitamin er et hormon, og kolesterol er et pro hormon (red.)

Læs om antioxidanter her på sund forskning


Kilde:
http://www.drmyhill.co.uk
Uddrag, frit oversat af  Dorrit B. Chatzoglou og Anett Kromann
Udgivet 7. juni 2015

Print Friendly, PDF & Email