En rejse gennem vores endokrine krop

endokrineDet endokrine system består af kirtler, der producerer og udskiller hormoner, kemiske stoffer, der produceres i kroppen, der regulerer aktiviteten af celler eller organer. Disse hormoner regulerer kroppens vækst, metabolisme (de fysiske og kemiske processer i kroppen), og seksuel udvikling og funktion. Hormoner, der frigives til blodbanen og kan påvirke et eller flere organer i hele kroppen.

Hormoner er kemiske budbringere skabt af kroppen. De overfører information fra et sæt af celler til et andet for at koordinere funktionerne i forskellige dele af kroppen.

De store kirtler i det endokrine system er hypothalamus, hypofysen, skjoldbruskkirtlen, biskjoldbruskkirtlerne, binyrerne, pinealkirtlen (koglekirtlen), og kønsorganer (æggestokke og testikler). Bugspytkirtlen er også en del af dette system; den har en rolle i hormon produktionen, samt fordøjelsen.

Det endokrine system er reguleret ved tilbagekobling på stort set samme måde som en termostat regulerer temperaturen i et rum. For de hormoner, der er reguleret af hypofysen, sendes et signal fra hypothalamus til hypofysen i form af et “hormon”, som stimulerer hypofysen til at udskille en “stimulerende hormon” i omsætning. Det stimulerende hormon signalerer derefter målkirtlen til at udskille sit hormon. Da niveauet af dette hormon stiger i kredsløbet, vil hypothalamus og hypofysen lukke udskillelse af hormon og hormonet, som igen nedsætter sekretion af målkirtlen. Dette system resulterer i stabile koncentrationer af hormoner, der er reguleret af hypofysens blod.

Hypothalamus

Hypothalamus er placeret i den nederste centrale del af hjernen. Denne del af hjernen er vigtig i reguleringen af mæthed, stofskifte, og legemstemperatur. Desuden udskilles hormoner, der stimulerer eller undertrykker frigivelsen af hormoner i hypofysen. Mange af disse hormoner er frigivende hormoner, som udskilles i en arterie (hypophyseal portal systemet), der bærer dem direkte til hypofysen.
I hypofysen, er disse frigivende hormoner signal sekretion af hormoner. Hypothalamus udskiller også et hormon kaldet somatostatin, som får hypofysen til at stoppe udskillelsen af væksthormon.

Hypofysen

Hypofysen er placeret i bunden af ​​hjernen under hypothalamus og er ikke større end en ært. Den er ofte betragtet som den vigtigste del af det endokrine system, fordi den producerer hormoner, der styrer mange funktioner i andre endokrine kirtler. Når hypofysen ikke producerer et eller flere af sine hormoner eller ikke nok af dem, kaldes det Hypopituitarisme.

Hypofysen er opdelt i to dele: den forreste lap og den bageste lap.

Den forreste hypofyselap producerer følgende hormoner, der reguleres af hypothalamus:


Væksthormon: hormonerendokrine hypoth

Stimulerer væksten af knogler og væv. Væksthormonmangel hos voksne resulterer i problemer med at opretholde passende mængder af kropsfedt og muskler og knoglemasse, samt den følelsesmæssige og mentale trivsel.

 

Thyreoideastimulerende hormon (TSH): 

Stimulerer skjoldbruskkirtlen til at producere thyreoideahormoner (Manglende thyreoideahormoner er enten på grund af en defekt i hypofysen eller skjoldbruskkirtlen selv kaldes hypothyreose.)

 

 

 

Biskjoldbruskkirtlerne

Biskjoldbruskkirtlerne er to par små kirtler indlejret på bagsiden af skjoldbruskkirtlen, et par på hver side. De frigiver parathyreoideahormon (PTH), som spiller en rolle i reguleringen af calcium i blodet og knoglemetabolisme.

Binyrerne

De to binyrer er trekantformede kirtler placeret på toppen af hver nyre. Binyrerne består af to dele. Den ydre del kaldes adrenal cortex, og den indre del kaldes adrenal medulla. Den ydre del producerer hormoner kaldet kortikosteroider, som regulerer kroppens stofskifte, balancen af salt og vand i kroppen, immunforsvaret, og seksuel funktion. Den indre del eller binyremarven, producerer hormoner kaldet katekolaminer (f.eks. adrenalin). Disse hormoner hjælper kroppen med at klare fysisk og følelsesmæssig stress ved at øge hjertefrekvens og blodtryk

 

Pinealkirtlen

Koglekirtlen eller pinealkirtlen, ligger i midten af hjernen. Det udskiller et hormon kaldet melatonin, som kan hjælpe med at regulere vores søvncyklus.

 

Reproduktive Kirtler

De reproduktive kirtler er de vigtigste kilder til kønshormoner. Hos mænd, udskiller testiklerne, der ligger i pungen, hormoner kaldet androgener; og det vigtigste hormon kaldet testosteron. Disse hormoner påvirker mange mandlige karakteristika (f.eks. seksuel udvikling, vækst af ansigtshår og kønsbehåring) samt sædproduktionen. Hos kvinder, producerer æggestokkene, som ligger på begge sider af livmoderen, østrogen og progesteron samt æg. Disse hormoner styrer udviklingen af kvindelige egenskaber (f.eks. bryst vækst), og de ​​er også involveret i reproduktive funktioner (f.eks. menstruation, graviditet).

Thymus

Thymus, indeholder kirtelvæv og producerer flere hormoner, Thymus er tættere forbundet med immunsystemet, end med det endokrine system. Thymus spiller en afgørende rolle ved udvikling af T lymfocytter eller T celler, en yderst vigtig form for hvide blodlegemer. T celler forsvarer kroppen mod potentielt dødelige patogener, såsom bakterier, vira og svampe. I modsætning til de fleste organer, vil Thymus forstørres hele barndommen, mens den langsomt skrumper ind fra starten af ​​puberteten og i hele voksenlivet. Som Thymus krymper, bliver dens væv erstattet af fedtvæv. Krympningen skyldes rollen skjoldbruskkirtlen har i voksenalderen – immunsystemet producerer de fleste af sine T celler i barndommen og kræver meget få nye T celler efter puberteten.

Bugspytkirtlen

Bugspytkirtlen er et aflangt organ placeret bag maven. Bugspytkirtlen retter sig mod fordøjelsessystemet og hormonelle funktioner. En del af bugspytkirtlen, (exokrine pancreas), udskiller fordøjelsesenzymer. Den anden del af bugspytkirtlen, den endokrine bugspytkirtel, udskiller hormoner kaldet insulin og væksthormon. Disse hormoner regulerer niveauet af glukose (sukker) i blodet.

Denne kirtel producerer væksthormon og andre hormoner (kemiske budbringere i kroppen). Når der ikke produceres nok væksthormon, vil væksten være langsommere end normalt. Hvis andre hypofysehormoner er fraværende, eller til stede i utilstrækkelige mængder, kaldes sygdommen Hypopituitarisme.

Væksthormon mangel kan forekomme i alle aldre. Væksthormon er nødvendig for normal vækst og udvikling hos børn. Hos voksne er der behov for væksthormon til at opretholde de rette mængder af kropsfedt, muskler, og knogler. Hos voksne kan lavt eller fraværende væksthormon også forårsage følelsesmæssige symptomer, såsom træthed og manglende motivation.

Kilde:
emedicinehealth
Uddrag, frit oversat af Anett Kromann
Udgivet 27.10.2015
Opdateret 11.03.2019

Print Friendly, PDF & Email
Scroll Up
Oversæt / Translate »