Cøliaki og stofskiftet (gluten allergi)


Et betydeligt antal patienter med autoimmun sygdom i skjoldbruskkirtlen har også cøliaki (gluten allergi). Forbindelsen mellem cøliaki og autoimmun sygdom i skjoldbruskkirtlen er kendt. Cøliaki og autoimmune stofskifte lidelser deler en fælles genetisk disposition. Denne genetiske disposition kan forklare den højere forekomst af autoimmune sygdomme blandt cøliaki patienter, end i den raske befolkning.

Cøliaki er en kronisk, T-celle medieret, inflammatorisk tyndtarmssygdom, der udløses ved indtagelse af glutenholdige fødevarer hos genetisk disponerede mennesker. Sygdommen har en autoimmun komponent, idet patienter med aktiv sygdom har cirkulerende antistoffer mod vævstransglutaminase.

Vævstransglutaminase (TG2, tTG) er et enzym, der findes i mange organer. De cirkulerende antistoffer forsvinder imidlertid, når patienten sættes i behandling med glutenfri kost.

Glutenintolerance er en autoimmun sygdom og må ikke forveksles med allergier mod typer af gluten (for eksempel hvede), selvom behandlingen af begge sygdomme er meget ens – nemlig at undgå den udløsende fødevare. Forskellen ligger blandt andet i den måde, hvorpå immunforsvaret aktiveres på. Ved cøliaki stimulerer gluten immunforsvaret til at producere antistoffer, der angriber kroppens egne celler (her især tarmslimhinden). Ved allergi derimod er der i forvejen antistoffer mod et glutenprotein, der kan starte en betændelsesreaktion. Derudover skal man ved cøliaki undgå alle former for gluten, mens allergien kun er rettet mod et specifikt glutenprotein, for eksempel i hvede eller rug.

Det er blevet påvist i forskellige undersøgelser, at forekomsten af ​​cøliaki hos patienter med autoimmun sygdom i skjoldbruskkirtlen er 4-15 gange større, end i den raske befolkning. Forskellige resultater for forekomsten af ​​cøliaki ved Hashimotos thyroiditis er undersøgt, mellem 3,3% og 4,8% hos voksne. Ifølge en undersøgelse offentliggjort i World Journal of Gastroenterology, bør patienter med Hashimotos Thyroiditis screenes for cøliaki og patienter med kendt cøliaki bør screenes for Hashimotos Thyroiditis.

I en stor undersøgelse offentliggjort tidligere af en gruppe i UK bekræftede cøliaki blev fundet i 4,5% af voksne med Graves’ sygdom.

Ifølge University of Chicago Celiac Program, vil indførelse af en glutenfri kost hos patienter med cøliaki, med subklinisk Thyroiditis (kun forøgede autoantistoffer men ingen sygdom endnu) være effektiv i de fleste tilfælde for at bringe autoantistoffer ned til normal inden for to år. Ifølge undersøgelsen, vil en patient med cøliaki, som allerede er diagnosticeret med autoantistoffer, på glutenfri diæt, måske ikke være så effektiv.

Kilde:
http://www.celiaccentral.org
Uddrag, frit oversat af Anett Kromann
Udgivet 25.04.2015
Opdateret 06.03.2017


Gode råd

Hvis du er diagnosticeret med cøliaki, vil dit immunsystem reagere på gluten og føre til skade på slimhinderne i din tarm. Dette forårsager symptomer på cøliaki, herunder oppustethed, diarré, kvalme, træthed og hovedpine. Det sker kun, hvis du spiser gluten.

Ved at undgå alle gluten (nogle mennesker har også brug for at undgå havre), kan din tarm helbredes og dine symptomer forbedres.

 

Glutenfri diæt er den eneste behandling for cøliaki 

På glutenfri kost kan du spise nogle naturlige glutenfrie levnedsmidler, såsom:

  • Kød
  • Fisk
  • Frugt og grøntsager
  • Ris
  • Kartofler
  • Linser

Du kan også spise forarbejdede fødevarer, der ikke indeholder gluten, såsom færdigretter og supper.

Nogle ingredienser er forvirrende, da de kan være fremstillet af hvede, men den endelige ingrediens er glutenfri, f.eks. glucosesirup. Læs mere om information på etiketter og ingredienser som indeholder denne.

Der findes også glutenfri  fødevarer, såsom specielt fremstillet glutenfrit brød, mel, pasta, kiks og småkager. Disse er tilgængelige i supermarkeder og i helsekostbutikker.

 

Drikkevarer

Der er masser af både alkoholiske og læskedrikke, som ikke indeholder gluten:

  • Frugtjuice
  • Saftevand
  • Sodavand
  • Cider
  • Vin
  • Sherry
  • Spiritus
  • Portvin
  • Likører

Der er også specielt fremstillede glutenfri øl og lagers. Du kan som regel finde dem i helsekost butikker.

 

Følgende drikke er ikke egnet for folk med cøliaki:

  • Byg
  • Squash
  • Øl
  • Pilsner
  • Stout
  • Ales

 

Hvornår får jeg det bedre

Den tid det tager for en person, for at få det bedre på en glutenfri kost, varierer. Mange mennesker har det bedre inden for et par dage, og som regel forsvinder symptomer som kvalme, diarré og oppustethed inden for et par uger. Nogle symptomer kan tage længere tid, eller et symptom kan blive bedre før et andet. Den tid det tager for tarmen at helbrede sig fuldstændigt, varierer fra person til person, og kan tage mellem seks måneder og to år.

 

Hvis du laver en fejl

En glutenfri diæt er en læreproces, ikke kun for dig, men også for din familie og venner. Fejl kan ske, mens du følger en glutenfri kost, især hvis du har først for nylig blevet diagnosticeret.

Hvis du har cøliaki og spiser gluten ved en fejltagelse, vil du normalt begynde at have symptomer et par timer efter at have spist, og symptomerne kan vare fra få timer til flere dage. Dog er der variationer fra person til person, og det afhænger af, hvor meget gluten, du har spist, hvor følsom du er, og hvor længe du har været på en glutenfri diæt.

Hvis du har cøliaki, vil det, at spise gluten skade din tarm. Hvis du laver lejlighedsvise fejl og spiser gluten ved et uheld, er det usandsynligt, at det forårsager varige skader.

 

Hvad gør man hvis man har symptomer?

Hvis du har diarré eller du har opkastning, er det vigtigt at holde dig godt hydreret ved at drikke masser af vand.

Det vigtigste er at komme tilbage på din glutenfri diæt for at forsøge at forhindre yderligere symptomer.

Hvis dine symptomer er meget svære eller ikke forbedres, skulle du søge læge.

 

Hvordan stiller lægen diagnosen cøliaki?

Får man mistanke om glutenintolerance, vil den første undersøgelse som regel være en blodprøve, hvor man måler transglutaminase antistof, endomysie-antistoffer og gliadin-antistoffer. Disse bliver forhøjede på baggrund af betændelsesreaktionen, som gluten starter hos patienter med glutenintolerance. Blodprøverne kan dog være falsk forhøjede hos visse personer, og den endelige diagnose bør derfor bekræftes ved en mave-kikkertundersøgelse og slimhindeprøve fra tyndtarmen. For begge undersøgelser gælder dog, at de skal udføres, inden du går på en glutenfri diæt. Dette skyldes, at tarmslimhinden heler op, og antistofferne i blodet forsvinder hurtigt, efter du stopper med at spise glutenholdig kost.

Du kan finde opskrifter på glutenfri kost her 

Kilde:
https://www.coeliac.org.
http://www.netdoktor.dk
Uddrag, frit oversat af Anett Kromann
Udgivet 25.04.2015
Opdateret 6.03.2017

Print Friendly, PDF & Email