Er TSH utilstrækkelig til at kontrollere behandling med syntetisk T4 (Eltroxin-Euthyrox-Tirosint i DK).

Er en TSH indenfor reference lig med ”normalt stofskifte” ved monobehandling med T4?

Dr. Antonio Bianco, som er endokrinolog og tidligere formand for The American Thyroid Association (ATA) fra Rush Medical School i Chicago skriver i oktober 2016 i Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism
(Tidsskriftet for klinisk endokrinologi og stofskifte red.):


Er en normal TSH lig med ”normalt stofskifte” ved monobehandling med T4?

Dr. Antonio Bianco undersøgte 469 patienter, som fik monobehandling med T4 mod hypothyreose (lavt stofskifte), og sammenlignede dem med en kontrolgruppe af raske. Han opdagede, at:

  1. Patienter med monobehandling på T4 ”har højere niveau af frit T4 og lavere niveau af frit T3 end raske eller kontrolgruppen”
  2. Patienter med monobehandling på T4 ”er mere tilbøjelige til at være overvægtige på trods af, at de indtog færre kalorier”
  3. Patienter med monobehandling på T4 ”er mere tilbøjelige til at tage antidepressive og kolestorolsænkende medicin (statiner) sammenlignet med kontrolgruppen”

Dr. Antonio Bianco påviser tydeligt, at for mange patienter vil en T4 dosering, som får blodprøven på TSH ned i normalområdet, ikke nødvendigvis fjerner symptomer.

Lavt stofskifte – Case

Mary er en 57-årig kvinde med kronisk træthed, tørt og skørt hår, tør hud, smerter og ømhed i muskler og depression – alle symptomer på lavt stofskifte. Mary har været hos et utal af endokrinologer, praktiserende læger og har endda søgt råd hos frisøren. Hendes seneste læge udskrev medicinen ”Levothyroxin (50 mcg)” (I DK Eltroxin/Euthyrox red.), som ikke har hjulpet på hendes symptomer. Hendes psykiater her yderligere udskrevet et SSRI 1 et antidepressivt middel kaldet Zoloft 2 til hende, da hun har en depression. Hun tager også Xanax for angstanfald og søvnløshed. Mary kom ind på klinikken og var frustreret over at den konventionelle medicinske behandling, ikke hjalp hende.

Sædvanlig stofskifteundersøgelse

Vores sædvanlige vurdering omfatter gennemgang af tidligere medicinsk behandling, fysisk undersøgelse samt blod- og urinprøver (Urinprøve for jod tages ikke i DK red.). ( Mary’s blodprøver viste en TSH på 5,2, frit T3 på 260 (USA måling) og frit T4 på 1,4. TPO antistoffer var meget forhøjede (1.100), hvilket indikerede Hashimotos Thyroiditis. En urinprøve viste et jod-niveau på 47 mg/dl, hvilket indikerer jodmangel (baseret på WHO’s retningslinjer).

 

Skift fra T4 til animalsk udvundet medicin Thyroid

Mary skiftede fra T4 behandling til Thyroid og inden for en uge meldte hun om forbedring i de kliniske symptomer. Seks uger senere blev Mary’s dosis af Thyroid gradvist øget til 2,5 tabletter om dagen (tabletter på 65 mg stykket). Mary melder om forbedringer. Hun er trappet ud af antidepressive, hun har ikke længere brug for dem.

 

Ved gynækolog

10 uger senere gik Mary til gynækolog for at få det årlige skrab fra livmoderhalsen til celleprøver. Der blev taget en blodprøve, som viste en lav TSH (0,1, som er under referencerammen).

Gynækologen kigger på TSH og siger til Mary, at hun tager for meget stofskiftemedicin, og at hun skal sætte dosis ned. Mary ringer til læge Bianco og gengiver informationen. To læger giver hende forskellig information, og hun ved ikke, hvem hun skal tro på. Dette scenarie udspiller sig i min konsultation hver uge med en ny patient. I virkeligheden er Mary på den korrekte dosis stofskiftemedicin, og vi forventer en lav eller undertrykt TSH, når man er medicineret med Thyroid.

Thyroid, som indeholder både T3 og T4 er en mere stærk og sikker stofskiftemedicin sammenlignet med medicin, som kun indeholder T4. Det er min vurdering, som er baseret på 10 års klinisk erfaring med udskrivelse af Thyroid, siger Dr. Bianco. Vi har desuden erfaret, at patienter, som skifter fra syntetisk medicin til Thyroid, er meget mere tilfredse med deres behandlingsprogram.

Førende medicinsk litteratur er enig.

I første del af denne serie gennemgik vi, hvordan blodprøven TSH ikke er en pålidelig markør til at påvise, om behandlingen er tilstrækkelig. Med andre ord:

Når patienten tager en korrekt dosis Thyroid og bliver helt fri for symptomer, vil TSH typisk falde ned under referencerammen, hvilket også kaldes et supprimeret TSH”.

Med andre ord vil TSH blive ret lav, og det vil forurolige konventionelle klinikker, som fejlagtigt tror, at patienten tager for meget stofskiftemedicin. Dette spørgsmål kan nemt besvares ved at måle frit T3. Denne blodprøve vil vise, at T3 er inden for normalområdet, og på den måde udelukke enhver mulighed for ”højt stofskifte”. Desværre har de fleste konventionelle læger ikke den viden der skal til for at bestille en prøve for frit T3, og de har begrænset viden om stofskiftepatienter.

 

Undertrykkende dosis er nødvendig – TSH er ikke en pålidelig markør 

Mange patienter klarer sig rigtig godt på syntetisk stofskiftemedicin. Der er dog omkring 20 % (en femtedel) af de patienter, der tager syntetisk stofskiftemedicin, der ikke klarer sig godt og stadig har symptomer på lavt stofskifte. Hvorfor? En minimal mængde T4 medicin, som f.eks. 50-88 mcg T4 medicin, kan være nok til at sænke THS, og endokrinologen vil derfor mene at behandlingsdosis er tilstrækkelig. Den er ikke tilstrækkelig. Dette bliver forklaret af Dr D.S. Oreilly i hans artikler, og Dr. Henry Lindner har i sin detaljerede artikel understreget, hvorfor undertrykkelse af TSH ned under laboratoriets reference er nødvendig for tilstrækkelig behandling af lavt stofskifte.


I Japan er man enige

I en anden artikel er man enig. Denne gang fra Center for Excellence in Thyroid Care, Kuma Hospital, Japan, hvor forfatteren udtaler at:
”Doser af stofskiftemedicin, som undertrykker TSH er nødvendige for at opnå et normalt T3 niveau efter fjernelse af skjoldbruskkirtlen.

 

Niveauer hos patienter, som har fået fjernet skjoldbruskkirtlen ved operation

Igen er der vidende læger, der mener, at undertrykkelse af TSH under laboratoriets referenceramme er nødvendig for tilstrækkelig behandling af lavt stofskifte. I studiet fra Kuma Hospital fandt lægerne ud af, at ”før operation var det var nødvendigt at give doser af T4 medicin, som undertrykker TSH, for at opnå medfødte niveauer af T3 hos patienter, der har fået fjernet skjoldbruskkirtlen”.

Ledende læger har igen fundet ud af, at for at opnå tilstrækkelig behandling af lavt stofskifte er det nødvendigt at undertrykke TSH, så den kommer under laboratoriets referenceramme. I dette studie fra Kuma Hospital fandt lægerne ud af, at doser, som kan undertrykke TSH er nødvendige til behandling af patienter, som har fået fjernet skjoldbruskkirtlen, hvis de skal opnå samme niveau af T3, som de havde inden operationen.

Thyroid

Når man er medicineret med Thyroid, og dosis gradvist er justeres op fra ½ tablet dagligt til vedligeholdelsesdosis på 2 -3 tabletter (65 mg) dagligt, vil blodprøver typisk vise en TSH, som er under referencerammen og frit T3, som er i den øvre ende af normalområdet. Det er forventeligt med en lav TSH. Det er ikke tegn på højt stofskifte.

 

Hvorfor har endokrinologer forkludret behandling af lavt stofskifte i mange årtier?

Syntetisk stofskiftemedicin er det fjerde mest udskrevne lægemiddel i USA med 70 millioner recepter. Abbot-labs i USA,  fremstiller syntetisk stofskiftemedicin bruger deres omfattende indtjening til finansiering og grundlæggelse af endokrinolog-grupper og -selskaber, deres møder og bevillinger til klinisk forskning.
Endokrinologer understøtter centrale meningsdannere, så de på møder kan holde foredrag, som støtter syntetisk stofskiftemedicin og TSH testen. Dette bliver gjort på trods af at T4 medicinens kliniske underlegenhed og TSH-testens upålidelighed til at overvåge tilstrækkelig behandling.


[1] SSRI er en forkortelse af den engelske betegnelse “Selective Serotonin Reuptake Inhibitor”, som refererer til midlernes biokemiske virkningsmåde på hjernecellerne.
https://min.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/

[2] Angstdæmpende medicin, som bruges i USA: https://www.drugs.com/xanax.html


Kilde: links til studier findes her, nederst på siden:
http://jeffreydachmd.com/2016/10/antonio-bianco-tsh-inadequate-for-levothyroxine-treatment/
Oversat af Maj Britt Jørgensen med tilladelse fra Jeffrey Dach
Udgivet 22. oktober 2016
Opdateret 5. januar 2019

Print Friendly, PDF & Email
Scroll Up
Oversæt / Translate »