Årsager til Hashimotos Thyroiditis
Skrevet af Kresimira (Mira) Milas MD, Direktør for Endocrine Surgery Center, Endocrinology and Metabolism Institute i Phoenix, USA.
Hashimotos thyroiditis eller inflammation i skjoldbruskkirtlen er en autoimmun lidelse. Sygdommen skyldes en fejl i dit immunsystem. I stedet for at beskytte dit skjoldbruskkirtelsvæv angriber dine immunceller det. Disse immunceller kan forårsage hypothyroidisme (underaktiv skjoldbruskkirtel), struma (forstørret skjoldbruskkirtel) eller begge dele. I sidste ende kan thyroiditis processen ødelægge hele din skjoldbruskkirtel, hvis den forbliver uopdaget eller ubehandlet.
Hashimotos thyroiditis invaderer store mængder af beskadigede immunceller i skjoldbruskkirtlen. Disse immunceller kaldes lymfocytter; et andet navn for hashimotos ”lymfocytisk thyroiditis” er afledt heraf.
Når disse lymfocytter invaderer skjoldbruskkirtlen, ødelægger de celler, væv og blodkar i kirtlen. Processen med at ødelægge skjoldbruskkirtlen er langsom, derfor vil mennesker, der har hashimotos, gå mange år uden nogen mærkbare symptomer.
Fordi skjoldbruskkirtlen i det væsentlige kommer under angreb fra invaderende celler, er den ikke i stand til at producere så meget stofskiftehormon som den normalt skulle. Til sidst forårsager dette hypothyroidisme. I ekstreme tilfælde kan immuncellerne bevirke, at skjoldbruskkirtlen bliver forstørret og betændt til det punkt, at den producerer en synlig masse i halsen, kaldet struma.
Lægerne er ikke helt sikre på, hvorfor immunsystemet, som egentlig skal forsvare kroppen mod skadelige vira og bakterier, vender sig mod kroppens sunde væv. Men hvad forskere forstår er, at der er nogle faktorer, der kan gøre dig mere modtagelige for denne sygdom;
Dog skal i mellemtiden nævnes ord’s eller atrofisk thyreoiditis (red.)
Ord’s eller atrofisk thyreoiditis er klinisk identisk med hashimotos thyreoiditis, bortset fra manglende struma.
Diagnosen stilles på kombinationen af lavt stofskifte og højt niveau af skjoldbruskkirtlens antistoffer, hvor kroppens egne antistoffer bekæmper cellerne i skjoldbruskkirtlen.
Tilstanden er permanent uden mulighed for remission.
Symptomer på ord’s thyroiditis omfatter symptomer på hypothyroidisme og atrofi af skjoldbruskkirtlen. (Atrofi er et lægeligt udtryk som betegner svind af væv, legeme eller organ), dette sker ikke ved hashimotos, hvor vævet ikke forsvinder, men ødelægges.
Fysiologiske antistoffer til skjoldbruskkirtlen peroxidase (Anti-TPO) og / eller thyroglobulin (TBG) medfører gradvis ødelæggelse af follikler (betegnelse for bl.a. de strukturer i skjoldbruskkirtlen, hvori hormoner dannes) i skjoldbruskkirtlen. Følgelig kan sygdommen påvises klinisk ved at kigge efter disse antistoffer i blodet. Det er også kendetegnet ved invasion af skjoldbruskkirtlens væv af leukocytter, hovedsagelig T-lymfocytter.
En forstørret skjoldbruskkirtel ved autoimmun hashimotos er mere udbredt end ord’s thyroiditis, som ikke afstedkommer forstørret skjoldbruskkirtel.
Risikofaktorer ved Hashimotos thyreoideitis
Hvis du har en autoimmun sygdom, virker dit immunsystem svigtende. Derfor er du i højere risiko for at udvikle hashimotos end de, der ikke har en autoimmun lidelse.
Nedenfor er eksempler på de mest almindelige autoimmune lidelser:
- Addisons sygdom (sygdom i binyrebarken)
- Rheumatoid arthritis (leddegigt)
- Type 1diabetes
Hvis du har en autoimmun lidelse, er der en risikofaktor for at udvikle hashimotos. Det er derfor, du bør få kontrolleret for hashimotos thyroiditis én gang imellem (din læge bestemmer præcis, hvor ofte du skal blive testet). På den måde får du den bedste chance for at sygdommen opdages tidligt.
Hashimotos diagnose
Ud over at foretage en fysisk undersøgelse og tage hensyn til dine unikke symptomer, vil din læge bruge en eller flere laboratorietests til at diagnosticere hashimotos. Denne artikel vil dække de 3 mest almindelige diagnostiske tests, thyroid-stimulerende hormon test (TSH), anti-thyroid antistof test og den frie T4 hormon test.
TSH
TSH er en blodprøve, der er en af blodprøverne til diagnosticering af hypothyroidisme. Husk, hashimotos er den mest almindelige årsag til hypothyroidisme.
Thyroid-stimulerende hormon produceres ikke af din skjoldbruskkirtel – det produceres af din hypofyse i din hjerne. Når hypofysen opdager selv det mindste fald i hormonproduktionen, frigiver den en større mængde TSH for at opmuntre skjoldbruskkirtlen til at producere flere hormoner.
Målet med TSH testen er at bestemme, om dit TSH niveau er inden for det normale interval. Hvis det er højere end de burde være, kan dette angive hashimotos (og igen hypothyroidisme). Husk, at højere TSH niveauer betyder, at din hjerne mener, at skjoldbruskkirtlen ikke producerer nok hormoner og har brug for stimulering (“S” i TSH) for at producere flere hormoner.
Anti-thyroid-antistof test
Den mikrosomale antistof test (også kendt som thyroid peroxidase antistof test – anti-TPO)) og anti-thyroglobulin antistof testen, bruges almindeligvis til at påvise tilstedeværelsen af hashimotos.
Når immunceller angriber din skjoldbruskkirtel, hvilket er tilfældet med hashimotos, produceres antistoffer. Anti-thyroid antistof test opdager tilstedeværelsen af disse antistoffer og måler deres niveauer. Denne test bruges som regel til at bekræfte eller udelukke hashimotos som grund til hypothyroidisme.
Frit T4 test-
Thyroxin eller T4 er et stofskiftehormon i blodet, og din læge kan måle niveauet af frit T4 i blodbanen for at hjælpe med at diagnosticere hashimotos. Frit T4 er den del af det totale T4 stofskiftehormon, der er tilgængeligt for dit væv. Ved hashimotos, vil hypofysen i hjernen typisk producere mere TSH (din blodprøve for TSH vil være høj), fordi den mener, at skjoldbruskkirtlen ikke producerer stofskiftehormon nok. (Din frit T4 blodprøve kan være under normal, eller i den lave ende af normal).
Der findes talrige tests i dag, som din læge kan bruge til at hjælpe med at diagnosticere hashimotos. Hvis du bemærker nogen af symptomerne på Hashimotos – eller hvis du har risikofaktorer forbundet med dette syndrom – tøv ikke med at diskutere testmuligheder med din læge.
Komplikationer
Hashimotos øger din risiko for at udvikle en række autoimmune sygdomme. Nogle eksempler omfatter:
- Addisons sygdom
- Graves ‘sygdom
- Tidlig ovariecancer
- Type 1 diabetes
- Lupus erythematosus (en lidelse der forårsager betændelse i et antal af kroppens systemer, herunder lunger og hjerte)
- Perniciøs anæmi (en lidelse, der forhindrer absorption af vitamin B12)
- Rheumatoid arthritis
- Trombocytopenisk purpura (en lidelse der forstyrrer blodets evne til at størkne)
- Vitiligo (en lidelse der producerer hvide pletter på huden på grund af angreb på hudpigmentceller)
Hashimotos thyreoideitis og thyreoideum lymfom
Det er en meget sjælden komplikation, men hashimotos kan øge din risiko for at udvikle en specifik form for skjoldbruskkirtelkræft kendt som lymfomkræft. Lymfomkræft kan behandles og helbredes, når det registreres tidligt. Derfor er det så vigtigt at være opmærksom på knuder i din skjoldbruskkirtel, og få dem undersøgt af din læge så hurtigt som muligt.
Fordi hashimotos kan øge risikoen for visse autoimmune lidelser, bør du tale med din læge om, hvilke skridt du skal tage for at håndtere disse risici effektivt. Din læge kan anbefale periodiske tests for at sikre, at enhver tilknyttet komplikation detekteres og behandles så tidligt som muligt.
Symptomer på Hashimotos
Du bemærker måske ikke tegn eller symptomer på hashimotos i starten, eller måske kan du mærke en hævelse foran på halsen (struma). Hashimotos skrider typisk langsomt frem over tid og forårsager kronisk skade, hvilket fører til en nedgang i stofskiftehormoniveauer i dit blod. Tegn og symptomer er hovedsageligt de af en underaktiv skjoldbruskkirtel (hypothyroidisme).
Tegn og symptomer på hypothyroidisme omfatter:
- Træthed og træghed
- Øget følsomhed over for kulde
- Forstoppelse
- Bleg, tør hud
- Et blusende ansigt
- Skøre negle
- Hårtab
- Udvidelsen af tungen
- Uforklaret vægtøgning
- Muskelsmerter, ømhed og stivhed
- Muskel svaghed
- Overdreven eller langvarig menstruationsblødning (menorrhagia)
- Depression
- Hukommelsessvigt
Besøg din læge, hvis du udvikler disse tegn og symptomer:
- Træthed uden nogen åbenbar grund
- Tør hud
- Blegt, opsvulmet ansigt
- Forstoppelse
Du skal også besøge din læge for periodisk test af din stofskiftefunktion, hvis:
- Du er blevet opereret i skjoldbruskkirtlen
- Du har fået behandling med radioaktivt jod eller hvis du har fået medicin for højt stofskifte
- Du har fået strålebehandling af dit hoved, nakke eller øvre bryst
- Hvis du har højt kolesterol, skal du tale med din læge om, hvorvidt hypothyroidisme kan være en årsag
Hvis du modtager hormonbehandling for hypothyroidisme forårsaget af hashimotos sygdom, planlæg opfølgende besøg så ofte som din læge anbefaler. Det er vigtigt at sikre, at du får den korrekte dosis medicin. Over tid vil den dosis, du har brug for til tilstrækkeligt at erstatte din stofskiftelfunktion, ændre sig.
Forebyggelse
Desværre er der ingen kendt måde at forhindre hashimotos på. Men på den lyse side er denne lidelse behandlingsmæssig. Jo hurtigere du bliver diagnosticeret, jo hurtigere kan du begynde at modtage behandling.
Det er stadig ikke helt forstået, hvorfor immunsystemet angriber kroppens sunde væv i stedet for at beskytte dem, så det er ikke muligt at forhindre denne mekanisme i øjeblikket. Da du ikke kan forhindre denne lidelse, er det så meget vigtigere at genkende symptomerne. Hvis du forstår symptomerne og besøger din læge så hurtigt som muligt efter at have genkendt dem, har du den bedste chance for at forhindre sygdommens progression.
Som enhver sygdom er diagnosering af hashimotos vigtigt, fordi det giver dig tidligere adgang til behandling. Nogle af de mest almindelige symptomer på hashimotos – hypothyroidisme og struma -er lydhøre over for den korrekte behandling.
Hvis du er bekymret over forekomsten af mulige symptomer, tøv ikke med at diskutere dem med din læge.
Kilder:
https://www.endocrineweb.com
http://online.liebertpub.com
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/
http://www.mayoclinic.org/
https://en.wikipedia.org/
Frit oversat af Anett Kromann
Udgivet 16.08.2017
Opdateret 11.03.2019