Hashimotos thyroiditis
eller kronisk lymfatisk thyreoiditis er en autoimmun sygdom, skjoldbruskkirtlen angribes af en række celler og antistof medierede immun processer, der forårsager primær hypothyroidisme (lavt stofskifte). Det var den første sygdom der blev anerkendt som en autoimmun sygdom. Hashimotos blev først beskrevet af den japanske specialist Hakaru Hashimoto på et stykke papir, udgivet i Tyskland i 1912. Skjoldbruskkirtlen er en del af dit endokrine system, der producerer de hormoner, der koordinerer utallige af kroppens funktioner.
Hashimotos er en sygdom, som er kendetegnet ved fremadskridende ødelæggelse af skjoldbruskkirtlen, som med tiden resulterer i hypothyreoidisme (lavt stofskifte).
Mennesker med Hashimotos oplever ofte forskellige symptomer, af varierende sværhedsgrad. Nogle patienter oplever ikke nogen symptomer overhovedet, mens oplevelsen for andre kan være ganske alvorlige.
Hypothyroidisme symptomer omfatter:
Træthed
Vægtøgning
Forstoppelse
Depression
Tør hud
Hårtab
Følsomhed over for kulde
Struma
Disse symptomer forværres ofte over tid, som kirtlen gradvist ødelægges. Et andet aspekt af Hashimotos er, at du kan opleve midlertidige symptomer på hyperthyroidisme (højt stofskifte) Dette er kendt som “Hashitoxicosis”
Symptomer på Hashitoxicosis omfatter:
Angst
Vægttab
Tremor (ufrivillig rysten)
Sveden
Søvnløshed
Hjertebanken & hurtig hjerterytme
Struma
Tyndere hud
Hashitoxicosis opstår som følge af forstyrrelser i skjoldbruskkirtlens follikler, hvilket forårsager frigivelsen af stigende skjoldbruskkirtel-hormon. Men som sygdommen skrider frem, vil hypothyroidisme opstå.
Stofskiftehormoner virker direkte på:
- Hjernen
- Mave/tarmsystem
- Det kardiovaskulære system
- Knogler
- De røde blodlegemer
- Galdeblære og leverfunktionen
- Den steroide hormonproduktion
- Lipid og kolesterol balancen
- Proteinstofskiftet og legemstemperaturen
Hvad lægen ikke fortæller dig om Hashimotos
Antistofferne kan eksistere i kroppen i mange år, før de forårsager skade på skjoldbruskkirtlen, eller ændring af niveauet af skjoldbruskkirtel- hormoner i kroppen. Dette bevirker at du først kommer til lægen længe efter udbrud af sygdommen. De har da ofte lidt af uforklarlige symptomer og problemer i mange år. Dette betyder dog ikke, at autoantistofferne er inaktive i kroppen; de påvirker mange af kroppens funktioner, og forårsager problemer med kolesteroltal, ufrugtbarhed, abort, blandt meget andet.
90% af antallet af patienter med lavt stofskifte lider af autoimmun Thyroiditis (AITD). Uanset om dette afspejler starten af Hashimotos, eller blot begyndelsen til enden, melder forskningsdata intet om. Forskere har fundet ud af, at AITD kan være arveligt betinget, dvs., at man kan være genetisk disponeret for sygdommen, men også ikke genetisk (miljø) kan udløse en autoimmun sygdom, såsom kost, infektion, virus, graviditet eller cytokiner. (Cytokiner er grundlæggende signalproteiner, som formidler kommunikationen mellem vores celler. Udover at virke som alarmsignalstoffer ved infektioner, fungerer cytokinerne også som immunforsvarets regulatorer).
Antistoffer som er involveret, når vi har Hashimotos
Høje antal cirkulerende autoantistoffer. Thyroglobulin (TG) og skjoldbruskkirtlens peroxidase (Anti-TPO), er fundet i mennesker med Hashimotos og Ord’s.
Mindre kendt er det, at hos omkring 20% af patienter kan TSH receptor blokerende antistoffer påvirkes, og at 15-35 %
af Hashimotos patienter selv danner autoantistoffer mod hormonerne T4 og T3.
Kilde:
http://www.mayoclinic.org/
Uddrag, frit oversat af Anett Kromann
Udgivet 11.08.2014
Opdateret 11.03.2019
Seronegative autoimmun thyroiditis
“Seronegative Hashimoto’s thyroiditis” kan opstå i forbindelse med infektion af Epstein-Barr Virus (mononukleose). Ved “Seronegative Hashimoto’s thyroiditis” er blodprøver for antistoffer negative selvom man har Hashimotos.” Seronegative viser et mildere klinisk billede sammenlignet med klassisk Hashimotos.
Kilde:
http://www.eje-online.org
Opdateret 11.03.2019
Autoimmune sygdomme
Autoimmune sygdomme er en fælles betegnelse for en række sygdomme, som alle er karakteriseret ved, at immunsystemet angriber kroppens egne molekyler. Disse sygdomme opstår hos flere og flere mennesker i verden.
- Stofskiftelidelser
- Type 1 diabetes
- Leddegigt
- Dissemineret Sklerose
Disse er eksempler på autoimmune sygdomme, for kun at nævne nogle få.
For mere information og et skema over autoimmune lidelser se her: 300+ symptomer
Hvem er jeg?
Brevet til din familie, eller til dine venner
Mit navn er Hashimotos
Jeg er en usynlig autoimmun sygdom, der angriber skjoldbruskkirtlen og forårsager med tiden lavt stofskifte.
Jeg er hos dig hele livet.
Hvis du har lavt stofskifte, har du sandsynligvis mig.
Jeg er den primære årsag til lavt stofskifte mange steder i verden.
Jeg er meget lusket – jeg dukker ikke altid op i dine blodprøver.
Andre omkring dig kan ikke se eller høre mig, men din krop mærker mig.
Jeg kan angribe dig overalt på kroppen, og på hvilken som helst måde.
Jeg kan medføre alvorlige smerter, eller – hvis jeg er i godt humør – kan jeg bare få dig til at have ondt over det hele
Kan du huske da du havde energi og vi rendte rundt og havde det sjovt?
Jeg tog energien fra dig og gav dig udmattelsen i stedet.
Prøv lige at have det sjovt nu.
Jeg kan tage din søvn fra dig og i stedet får du hjernetåge og manglende koncentration.
Jeg kan give dig lyst til at sove hele døgnet, jeg kan også forårsage søvnløshed.
Jeg kan give dig rysteture og få dig til at fryse eller svede, hvor alle andre føler sig normalt tilpas
Jeg kan også give dig hævede hænder eller fødder, opsvulmet ansigt og øjenlåg samt hævelser alle mulige andre steder
Jeg kan give dig panikanfald eller gøre dig meget deprimeret.
Jeg kan også forårsage andre psykiske problemer.
Kender du humørsvingninger? Det er mit værk. Gråd uden grund? Vrede uden grund? Det er nok også mig.
Jeg kan gøre så dit hår falder af eller bliver tørt og skørt, forårsage akne, forårsage tør hud, der er ingen grænser
Jeg kan gøre så du tager på i vægt, og ligegyldigt hvad du spiser, eller hvor meget du træner, kan jeg få dig til at tage på
Jeg kan også gøre så du taber dig – jeg diskriminerer ikke
Nogle af de andre autoimmune sygdomme slutter sig ofte til mig, hvilket giver dig endnu mere at beskæftige dig med
Hvis du har planlagt noget, eller ser frem til en stor dag, kan jeg tage det fra dig. Jeg spørger dig ikke
Jeg valgte dig af forskellige årsager: Du har måske haft en virus, eller været ude for en bilulykke, fået et piskesmæld, eller måske var det de mange års traumer du havde (jeg trives med stress). Jeg giver mig gerne videre til dine børn. Uanset årsagen, jeg er her for at blive! Jeg tror du vil prøve at konsultere en læge for at forsøge at slippe af med mig. Det griner jeg lidt af. Bare prøv! Du bliver nødt til at gå til mange, mange læger, før du finder en, der kan hjælpe dig. Du vil blive sat på den forkerte medicin, såsom smertestillende piller, sovepiller, energipiller, depressionsmedicin, angstdæmpende medicin, – alt det vil lægen udskrive til dig!
Der er så mange andre måder, jeg kan gøre dig syg og elendig på, listen er uendelig – højt kolesteroltal, galdeblæreproblemer, blodtryksproblemer, blodsukkerproblemer, hjerteproblemer osv… det er sikkert mig. Kan du ikke blive gravid, eller har du haft en abort? Eller har du født for tidligt? Det er nok også mig. Vejrtrækningsproblemer? Jep, sandsynligvis mig. Leverskader? Jep, sandsynligvis også mig. Tænder og tandkødsproblemer? Jep! Nældefeber eller kløende udslæt? Jep, sandsynligvis. Listen er uendelig… Lægen fortæller dig at du bare skal dyrke motion, passe din seng og spise ordentligt, så går jeg væk. Jeg lover, jeg bliver hos dig!
Du vil blive bedt om at tænke positivt. Du vil blive stukket, prikket, og mest af alt, du vil ikke blive taget alvorligt, når du forsøger at forklare det endeløse antal læger, du har konsulteret, hvor invaliderende jeg er, og hvor syg og udmattet du virkelig føler dig. Efter al sandsynlighed vil du få en henvisning til en psykiater fra disse “forstående” læger.Din familie, venner og kolleger vil alle lytte til dig, indtil de er trætte af at høre om, hvordan jeg sørger for, at du har det elendigt, og hvor invaliderende jeg kan være. Nogle af dem vil sige ting som “Åh, du har bare en dårlig dag” eller “Jamen, husk, du kan ikke gøre de ting, du plejede at gøre for 20 år siden”. De hører ikke, at du sagde for 20 dage siden.
De vil også sige ting som, “hvis du bare bevæger dig lidt, kommer ud og beskæftiger dig med andre ting, vil du føle dig bedre tilpas”. De vil ikke forstå, at jeg tager den energi, som får hele din krop og dit sind til at fungere, så du bliver forhindret i at have energien til at gøre disse ting. Nogle vil begynde at bagtale dig, de vil kalde dig hypokonder, alt imedens du føler, at du er ved at miste din troværdighed. Du forsøger at få dem til at forstå. Især hvis du er midt i en samtale med en “normal” person, ikke kan huske, hvad du ville sige. Der vil blive sagt ting som, “Åh, min bedstemor havde det, og hun har det fint på sin medicin”, mens du desperat forsøger at forklare, at bare fordi hendes bedstemor har det godt på den medicin, betyder det ikke, at du har det godt på den samme medicin! De forstår ikke, at det at have denne sygdom påvirker din krop fra toppen af hovedet til spidsen af tæerne, og at hver eneste celle og hvert eneste organ bliver påvirket, og at ethvert menneske kræver forskellig behandling. Ikke to mennesker er ens!
Det eneste sted, du vil få støtte og forståelse i forbindelse med mig, er hos andre mennesker, der også har mig.
Vi er de eneste, der virkelig kan forstå mig… og dig.
Jeg er Hashimotos
Frit oversat af Anett Kromann
Udgivet 11.08.2014