Hvad er Graves’ (Basedows) – Graves’ ophthalmopati – og hvorfor mig
Graves’ (også kaldet Thyreotoksikose eller Basedows). Ved sygdommen kan skjoldbruskkirtlen være forstørret og øjnene kan være udstående. Sygdommen ses hyppigst hos yngre mennesker, den vil for ca. en tredjedel resultere i deciderede øjenproblemer. Tidligere deltes der skarpt op mellem Graves’ og Basedows sygdom, det blev kun kaldt kun Basedow, hvis patienten havde øjenproblemer.
Sygdommen er opkaldt efter den tyske læge Karl Adolph von Basedow, der som den første beskrev sygdommens symptomer. Graves’ er en autoimmun sygdom, der retter sig mod skjoldbruskkirtlen.
Vores Immunsystem tror fejlagtigt, at skjoldbruskkirtlen er syg, og angriber den derfor. Så i stedet for at helbrede skjoldbruskkirtlen, får antistofferne skjoldbruskkirtlen til at producere for mange hormoner. Overarbejde for skjoldbruskkirtlen og antistoffer kæmper frem og tilbage – flere antistoffer betyder flere hormoner og dette forårsager hyperthyroidisme (højt stofskifte).
I de fleste tilfælde er årsagen til Graves’ et af følgende:
- Arveligt
- Alvorlig anden sygdom
- Graviditet
- En særdeles stressende begivenhed (dvs., død, skilsmisse, trusler på livet)
- Alvorlig hormonel ubalance (andre hormoner i vores krop)
- Under en enorm mængde stress, der handler om vigtige spørgsmål i livet, beskæftigelse, familie osv.
Når de udløsende faktorer er overstået, vil antistofferne fortsætte med at angribe skjoldbruskkirtlen, og derved forårsage, at skjoldbruskkirtlen fortsætter med at producere de høje niveauer af hormoner. Det er virkelig en ond cirkel. Angst, nervøsitet, hedeture, hjertebanken, der bevirker, at antistofferne vil blive endnu mere aggressive i deres angreb for at redde skjoldbruskkirtlen.
Jeg har Graves’, hvad nu
Lægen vil typisk ordinere medicin til højt stofskifte i omkring 6 måneder til et år. Hvis symptomerne fortsætter, vil lægen normalt foreslå kirurgi eller RAI til patienten (radioaktiv jod behandling), hvilket ofte fører til permanent lavt stofskifte.
Hvor skal man begynde
Det er vigtigt at overvåge dit blodtryk. Tal med din læge om, hvordan og hvornår dit blodtryk skal tages. Når livet synes at komme ud af kontrol, er det vigtigt at give sig selv fred og ro. Lav en liste over de ting, der vil hjælpe dig med at komme igennem den svære stund.
At finde den rigtige endokrinolog
Du bør overveje at få en second opinion. Graves’ sygdom kan være vanskelig at diagnosticere, og det er vigtigt at føle sig godt tilpas og tryg. Drøft alle behandlingsmuligheder med din læge. RAI (radioaktiv jod behandling) og kirurgi kan give svære symptomer.
Vigtige blodprøver
- TSH
- Frit T3
- Frit T4
- TRAb (Graves antistof test)
- Anti-TPO (Hashimotos antistof test, Graves og Hashimotos kan opstå samtidig)
- Kolesterol
- D-vitamin
Kilde:
thyroidhug.com/
Med tilladelse fra Thyroidhug frit oversat af Anett Kromann
Udgivet 9.08.2014
Opdateret 25.01.2017
Symptomer
Det er vigtigt at bemærke:
Ikke alle vil opleve de samme symptomer eller i samme grad. Livsstil, alder og hvor længe en person har lidt af Graves’ før diagnosen, spiller en stor rolle. I årenes løb vil en person typisk svinge fra højt til lavt stofskifte, med symptomer svingende fra milde til svære.
Skjoldbruskkirtlen kontrollerer – eller har en effekt på – hver eneste del af dit sind og din krop. Den regulerer dine hormoner, stofskiftet, puls, kropstemperatur og meget mere. Diagnosticeres sygdommen tidligt, vil forløbet være mildt, men de fleste mennesker bliver ikke diagnosticeret, før de har lidt i årevis. Det er meget let at blive bange og overvældet, når du læser denne lange liste af symptomer:
Mulige psykologiske og følelsesmæssige symptomer på Graves’
- Træthed
- Angst
- Panikanfald
- Humørsvingninger
- Ekstremt Emotionel
- Vrede
- Depressionslignende tilstande
- Søvnløshed
- Svækket hukommelse
- Hjernetåge
- Nervøsitet
- Paranoia
- Overreaktion på stimuli
- Impulsiv
- Blander ord og sætninger sammen
Mulige fysiske symptomer på Graves’
- Hjertebanken
- Åndenød
- Vægttab eller vægtøgning
- Øget appetit og tørst
- Fedtet tyndt hår og eller hårtab
- Skøre negle og hår
- Tør hud
- Mangel på D-vitamin
- Hovedpine, migræne
- Svingende blodsukker
- Hævede hænder, fødder og væskeophobning
- Stiv nakke eller nakkesmerter, der holder i flere uger ad gangen
- Snurren i hænder og fødder
- Muskelsmerter, svaghed i musklerne
- Ledsmerter
- Ømme eller forstørrede bryster
- Urininkontinens, lækage
- Lav eller høj libido, erektil dysfunktion
- Depigmentering (hvide pletter i huden)
- Pretoria myxødem (appelsinhud)
Kilde:
Uddrag fra
Sundhedsindex
Udgivet 9.08.2014
Opdateret 25.01.2017
Øjenproblemer (TAO) Graves’ og stofskifteproblemer (Graves’ ophthalmopati)
Graves ophthalmopati er en inflammatorisk sygdom i øjnene som ses hos patienter med hyperthyroidisme (højt stofskifte), hvor skjoldbruskkirtlen er overaktiv. Patienter med Graves’ ophthalmopati kan opleve symptomer, der spænder fra rødme omkring øjnene til udstående øjne. En øjenlæge vil normalt overvåge dig, for tegn på stigende sværhedsgrad og komplikationer.
Graves’ øjensygdom kan forekomme hos patienter, der allerede ved de har en stofskiftesygdom, dog er det nogen gange det, der bringer personen til lægen. De symptomer, der opstår ved Graves’ øjensygdom omfatter:
- Tørre øjne
- Rindende øjne
- Røde øjne
- Udstående øjne
- Dobbeltsyn
- Svært at lukke øjnene
- Problemer med synet
- Poser under øjnene
- Hængende øjenlåg
- Tab af hår i den ydre del af øjenbrynene
Forskning tyder på, at årsagen til sygdom i øjnene er en autoimmun lidelse. En ubalance eller et problem kan opstå i immunsystemet. Immunsystemet beskytter normalt vores krop fra invasion fra bakterier eller virus, den beskytter os mod unormale celler såsom kræft. Ved øjensygdommen, fremmer immunsystemet en unormal reaktion på muskler og fedtvæv omkring øjnene.
Selv om mange patienter med øjensygdomme vil have unormale blodprøver for stofskiftehormon niveauer, er der nogle mennesker, der får øjensymptomer, selvom deres hormonniveauer er normale. Hvis du er nyligt diagnosticeret med en øjensygdom, kan din øjenlæge bede dig om at konsultere en endokrinolog eller tjekke dine hormonniveauer. Selv om det er vigtigt at hormon-niveauerne holdes så tæt på det normale som muligt, vil dette ikke garantere, at patienten ikke vil udvikle øjensygdom.
Patienter med Graves’ ophthalmopati har normalt Graves’. Graves’ forårsaget af det autoimmune angreb på skjoldbruskkirtlen. Immunsystemet identificerer et protein der findes på skjoldbruskkirtlen celler som er fremmede og reagerer på disse celler, hvilket fører til hævelse og inflammation. Det samme protein er fundet i øjets muskler, og mange patienter med Graves’ oplever mild øjenirritation som et resultat af inflammationen. Patienter med svær Graves’ ophthalmopati har udstående øjne, da de irriterede muskler skubber øjet ud af position.
Konservative behandlinger for Graves’ ophthalmopati kan omfatte, at hæve hovedet om natten for at mindske hævelse, ved hjælp af isposer til at løse inflammation, og anvende smørende øjendråber til at løse tørre øjne og smerter. Anti-inflammatoriske lægemidler kan også være nyttige for at reducere hævelse. I svære tilfælde vil kirurgi være nødvendigt for at omforme øjets struktur så det kan rumme hævelsen, når andre behandlinger har fejlet.
Behandling af underliggende hyperthyroidisme vil ikke nødvendigvis løse Graves’ ophthalmopati. Den autoimmune reaktion er stadig til stede, og mens stofskiftehormonerne kan normaliseres, vil immunsystemet fortsat angribe musklerne i øjet. Mennesker med Graves, der udvikler øjenirritation bør informere deres læge om deres sygehistorie, da dette kan være meget relevant for diagnose og behandling. Følgende retningslinjer for regelmæssige øjenundersøgelser vil hjælpe til at identificere sygdomme som grøn stær, allergier, og synsforstyrrelser tidligt i forløbet, når de er lettere at behandle.
- Mange patienter med Graves sygdom oplever milde øjensmerter og irritation.
- Rødme i øjnene er et fælles tegn på Graves’ ophthalmopati.
- En overaktiv skjoldbruskkirtel kan føre til en inflammatorisk sygdom i øjnene.
Symptomer og behandling
En øjensygdom kan påvirke forskellige dele af øjet samt det omgivende væv. Betændte tårekanaler kan forårsage våde eller tørre øjne, og dette kan ske på forskellige tidspunkter. Smøring med øjendråber eller salve kan lindre denne irritation. Immunreaktion forårsager hævelse i væv af øjenlåg og kredsløb, som kan gøre, at øjenlågene ser oppustede ud, eller som hvis personen har “hævede” øjenlåg. Dette kan også føles som en trykkende fornemmelse omkring øjnene.
Ved øjensygdommen TAO vil musklerne i øjenlågene stramme og trække det øverste låg op, og det nedre øjenlåg nedad. Dette skaber et forskrækket udseende og alt for meget af det hvide i øjnene vises. Dette kan forbedres kirurgisk, ved at flytte øjets muskler. De muskler, der styrer bevægelserne af øjnene kan øges i størrelse ved ekspandering. Dette skaber problemer med dobbeltsyn og fokus.
Symptomer på rødme, irritation, tryk og dobbelt syn kan behandles med smøring, anti-inflammatorisk medicin og prismer for dobbelt syn, og vil kræve en vis tid for at stabilisere sig, før din læge vil anbefale kirurgisk indgreb. Typisk vil den aktive eller inflammatoriske fase af øjensygdommen vare fra et til tre år. I løbet af denne tid, vil din læge undgå kirurgisk behandling af disse symptomer, fordi vævet er under konstant forandring, og resultaterne vil ikke være stabile. Men der er nogle problemer, der er farlige for dit syn, og disse kræver mere øjeblikkelig behandling. Da øjet er skubbet fremad, og fordi øjenlågene er trukket åbne af musklerne, kan du have svært ved at lukke dine øjenlåg. Dette kan føre til sår på hornhinden, der forårsager ardannelse og permanent tab af synet. Øjeblikkelig behandling er nødvendig. Sår på hornhinden ville medføre rødme i øjet, smerter og synet aftager.
Du bør søge øjeblikkelig hjælp fra din læge. En anden fare opstår, når det hævede væv komprimerer synsnerven. Synsnerven fungerer som en forlængerledning mellem øjet og hjernen til at bære budskabet af synet. Når nerven er komprimeret, er dit farvesyn unormalt, lys kan virke svagere end normalt, og skarpheden af synet falder. Disse ændringer kan vendes med behandling, men kan udvikle sig til permanent synstab. Fortæl din læge omgående, hvis du oplever nogle af disse symptomer.
De fleste mennesker med TAO får ikke hornhindesår eller optisk neuropati, men det er vigtigt at forstå symptomerne, så du ved, hvornår du skal søge hjælp.
Kilde:
Thyroid Disease
Uddrag, frit oversat af Anett Kromann
Udgivet 9. august 2014
Opdateret 25. januar 2017