Anne


Anne’s beretning

August 2013

EFTER at have været tilknyttet samme læge/lægehus i hele mit liv, er jeg pludselig ikke velkommen dér længere; blot fordi jeg søgte indsigt om bedre behandling/anden medicin, end hvad den praktiserende læge og endokrinolog kunne tilbyde og hjælpe mig med.

VED et tilfæIde blev jeg for 13 år diagnosticeret med Hashimotos og deraf lavt stofskifte og er igennem alle årene blevet behandlet med syntetisk T4 medicin, Eltroxin. Har egentlig aldrig været super tilfreds, da mange af symptomerne ikke forsvandt, men troede på dét tidspunkt, at der ingen anden medicin fandtes til min sygdom. For 4-5 år siden begyndte jeg at få super mange smerter i maven, som jeg i de sidste par år er blevet udredt for – uden egentlig diagnose, andet end, at ”det må så være IBS; irritabel tarm – og det skulle jeg lære at leve med”.. Ved nærmere eftertanke begyndte mine mavesmerter i år 2008/2009, hvor indholdet i Eltroxin blev ændret – min praktiserende læge fortalte mig ikke på daværende tidspunkt, at ”recepten” var ændret, det fandt jeg selv ud af gennem diverse medier og andre ”med-patienter”..

EFTER at have set Helle Sydendal på TV og har læst Helles bog, blev jeg mere og mere interesseret i min sygdom og forsøgte at sætte mig mere ind i det, derfor opsøgte jeg netværk via Facebook, og er blevet meget klogere siden da (for bare 3-4 måneder siden..) Via ovennævnte fandt jeg ud af, at der rent faktiske ER anden medicin – både syntetisk og naturligt! Jeg henvendte mig til egen læge og forelagde mit problem med stadig mange symptomer, trods medicinering i alle år – egen læge kunne/ville ikke andet end at henvise til endokrinolog, som (også) kun ville hjælpe med skift til anden syntetisk medicin Euthyrox, forsøgsvis. Mit ønske var at forsøge mig med naturligt stofskifte hormon Thyreoid, produceret magistralt på Glostrup Apotek! Jeg gav syntetisk Euthyrox en chance, men blot efter et par uger kløede jeg helt vildt over hele kroppen og havde ikke lyst til at fortsætte med det, heller. Én meget positiv ting at sige om skift fra Eltroxin til Euthyrox er, at mine mavesmerter forsvandt nærmest straks!!, ergo kan jeg udlede, at det var ”ny” Eltroxin, der var skyld i/årsag til mine mavesmerter –> og altså havde jeg ikke ”IBS”, men specialisterne gik åbenbart ikke op i, hvilken medicin jeg fik, for de tog ikke engang tilløb til at undersøge/vurdere, om det var medicinens skyld, at min mave gjorde ondt. Nå, men altså, jeg kunne hermed vurdere selv, at jeg ikke tålte syntetisk medicin længere – maveonde af Eltroxin, kløe af Euthyrox.

NU gik jeg efter naturligt stofskiftehormoner, som er tørret hormoner fra grisens skjoldbruskkirtel (som man i øvrigt med held havde brugt op til 70èrne, indtil medicinalindustrien tog over), men hvem ville/kunne hjælpe??

ATTER engang var det gruppen i netværket på FB, der hjalp mig på vej – jeg fik mange kærlige skub – ”se så at komme af sted til privatlæge, der kan hjælpe med recept på Thyreoid, så du kan få det bedre” og så tog Fanden ved mig; jeg opsøgte privatklinik, fik en god lang snak – OG blev hørt/lyttet til og gik fra denne klinik med en god portion glæde og en recept i hånden på de naturlige stofskifte hormoner Thyreoid! Sådan! Det var ikke engang MEGET dyrt, men dog egenbetaling.

NU kommer så fortællingen om – som overskriften siger – hvorfor jeg blev sat på gaden af min egen, praktiserende læge, som jeg har haft gennem hele mit liv: Ultimo september skrev jeg et pænt brev til både praktiserende læge og endokrinolog, at jeg havde annulleret mit næste besøg hos endokrinolog med den begrundelse, at jeg var tvunget til at opsøge privatlæge (af alle de ovenstående årsager) – at de jo ikke kunne/ville hjælpe mig videre i min søgen på at få et bedre liv, så jeg synes, at jeg skyldte at fortælle om min beslutning – om ikke andet så til min journal! Endvidere spurgte jeg – ligeledes pænt – om hjælp til blodprøvetagning fremover, trods det, at behandling for Hashimoto nu ligger i mine egne hænder – og dén specialist, som jeg nu er tilknyttet – med henblik på denne sygdom. Der skal jo tages blodprøver hver 6-8 uge, i al fald i starten. (Lægen kunne måske have brugt mig som et led i at erhverve sig ny viden og behandling af stofskiftepatienter med anden medicin end syntetisk, og kunne have fuldt min udvikling og lære noget af det).

DER gik ikke meget mere end et par dage, så sad jeg med brev i hånden fra min praktiserende læge – hvor der ”kort og kontant” stod følgende:

 

”Tak for dit brev. Retningslinjerne er således, at det er pågældende læge, der ordinerer medicin, der skal sikre, at relevante prøver tages. Hvis du har valgt en privat læge, må du altså bede ham om at sørge for de fornødne blodprøver, om nødvendigt mod egenbetaling. Vi har gennemgået din sygehistorie/journal og er enige om, at vi ikke føler du har tillid til vores vurderinger og heller ikke til det ambulatorium vi har henvist dig til. Da vi naturligvis er interesseret i at du får den rette behandling af din sygdom, vil vi således bede dig finde en anden praktiserende læge, som kan hjælpe dig. Vi kan eftersende din journal til din nye læge, hvis du orienterer vores personale om, hvortil den skal sendes. Med venlig hilsen XXXX”.

Rasende smed jeg brevet fra mig, men allerede dagen efter efterrationaliserede jeg og tænkte, skidt pyt med det, måske det var på tide med lægeskift alligevel efter ”100 år” og mange andre tanker, måske havde jeg selv valgt lægen fra i sidste ende; jeg mener uden hjælp at hente dér?

Hårrejsende er det da, at man bliver kastet væk på denne måde, min allerførste tanke var, MÅ de virkelig det – smide én ud? Så rettede jeg henvendelse til mit netværk på FB og blev gjort opmærksom på, at ja – de HAR rent faktisk lov til at ophøre ”samarbejdet” med dig – det er dog yderst sjældent, at det sker – der skal virkelig meget, meget til (evt. trusler/vold fra patient til læge).. SÅ meget modgang, blot fordi, at man ønsker at kunne blive rask!!

Jeg har vendt ”miseren” til noget positivt; håbet på, at ny praktiserende læge vil være meget mere forstående og lyttende (lægen er p.t. ikke fundet, men jeg er godt på vej.) Jeg har jo heldigvis min specialist, som jeg stadig konsulterer. Wish me luck!

Hilsen Anne

Print Friendly, PDF & Email