Lichen planus, vulvovaginal
Vulva er kvindens ydre kønsorganer med klitoris og de store og de små kønslæber. Vagina er skeden. En vulvovaginal lidelse betyder derfor en sygdom siddende i skridtet og skeden. Lichen planus er en kronisk betændelsestilstand, sandsynligvis af autoimmun oprindelse. Lichen planus kaldes også for lichen ruber, der dog nok er mest hyppig på huden, med mange kløende røde plamager.
Der findes tre forskellige varianter af sygdommen:
- Erosiv lichen planus – den hyppigste variant
- Papuloskvamøs lichen planus
- Hypertrofisk lichen planus
Forekomsten af vulvovaginal lichen planus er sjælden i forhold til lichen sclerosus, som den kan forveksles med.
Hvad forårsager lichen planus
Årsagen til sygdommen er ukendt. Der er ikke tale om en infektion med bakterier eller virus, og sygdommen smitter ikke. Den mest accepterede teori er, at sygdommen skyldes en autoimmun mekanisme, som medfører, at kroppens egne immunceller angriber huden og slimhinderne i skridtet og skeden.
Hvordan stilles diagnosen
Typiske gener er kløe, ubehag og evt. en brændende fornemmelse i skridtet. Der kan være blødning efter samleje og eventuelt smerter under samleje. I den tidlige fase af sygdommen findes blåviolette blanke sår med en netlignende overflade og hvide pletter. Hvis tilstanden udvikler sig videre, kan der komme udbredte sår i skridtet og gradvist kan udseendet af kønslæberne og skedeindgangen ændres. I op til 70% af tilfældene er der også betændelsesforandringer i skeden. Det viser sig ved rigeligt gulligt eller blodigt udflåd. Både samleje og gynækologisk undersøgelse kan være smertefuldt eller umuligt at gennemføre.For at kunne stille en sikker diagnose og for at udelukke andre tilstande, skal der tages vævsprøve (biopsi) fra hudforandringerne i skridtet, vævsprøven bliver efterfølgende undersøgt i mikroskop. Det er desværre ikke altid muligt at stille en præcis diagnose.
Hos nogle kan der samtidig findes slimhindeforandringer i tandkødet. Forandringer i mundhulen og skridtet kan optræde uafhængigt af hinanden. Tilstanden kan blive kronisk og medføre skrumpning og arvæv i skridtet med ændret udseende af skedeindgangen og kønslæber. I nogle tilfælde kan skeden blive afkortet som følge at betændelsen.
Lichen sclerosus et atrophicus
Er en hudsygdom som starter med hvidlige plettede forandringer ved kønsdelene og omkring endetarmsåbningen. Hudforandringerne giver kløe og ømhed, og efterhånden kan huden blive tynd, hvidlig og rynket (cigaretpapiragtig). Hyppigheden af sygdommen er ikke kendt, men den er formentlig sjældent forekommende.
Hvad forårsager tilstanden
Årsagen er ukendt, men sammenhæng til autoimmun sygdom mistænkes. Sygdommen kan hos nogen udvikle sig til hudkræft i det pågældende område (ca. 5% af tilfældene).
Hvilke symptomer og tegn giver tilstanden
Typiske gener er kløe, ømhed. Smerter ved samleje kan forekomme. De synlige hudforandringer er “cigaretpapir”-hud, det vil sige hud, som er tynd, hvid og rynket. Der kan ske en skrumpning af vævet, og skedeindgangen kan forsnævres. Der findes også en variant (pladeepitelhyperplasi), hvor der findes pletter med fortykket hud og farveændringer fra hvidt til gråt.
Hvordan stilles diagnosen
Sygehistorien og de typiske hudforandringer giver ofte mistanke om diagnosen. Nogle gange opfattes tilstanden som en svampeinfektion, men der opnås ingen bedring med antisvampe behandling. Ved synlige forandringer vil lægen ofte tage en vævsprøve, eventuelt henvise til en hudlæge, som tager en sådan prøve. Mikroskopi af vævsprøven vil da med stor sikkerhed kunne give diagnosen.
Hvordan er prognosen
Hos ca. 5% kan tilstanden udvikle sig til hudkræft i området. Det drejer sig om en relativ fredelig form for kræft, som kan behandles, men det er vigitgt at opdage tilstanden tidligt i forløbet. Derfor tilrådes det at kvinder med lichen sclerosus et atrophicus kontrolleres af læge (evt. dermatolog eller gynækolog) 2 gange årligt. Behandlingen ved lichen sclerosus et atrophicus er ikke kurativ, men hos de fleste vil behandlingen kunne afhjælpe symptomerne, således at sygdommen ikke bliver til et problem.
Kilde:
Uddrag fra
Sundhed.dk
PSORIASIS, ROSACEA OG HYPOTHYROIDISME (Lavt stofskifte)
Vidste du, at der er en forbindelse mellem disse sygdomme
Rosaceaer en kronisk betændelse med rødme af ansigtshuden. Huden i panden og over næse og kinder bliver efterhånden rød og hævet, og man kan se små udvidede blodkar – efterhånden kan der også opstå bumser. Forværrende faktorer er især sollys, men varm mad og drikke, stærkt krydderi og alkohol kan umiddelbart give anledning til forværring. Behandling med creme eller tabletter virker godt hos de fleste. Sygdommen brænder ud hos de fleste efter nogle år, men efterlader rødme og udvidede blodkar.
De første symptomer på rosacea er rødme. Denne rødme skyldes udvidelse af blodårer nær hudoverfladen. Efterhånden opstår en ny fase i sygdommen. Små blodårer på næsen og i kinderne udvides og bliver synlige (såkaldte telangiektasier). Huden kan giver gener i form af prikken og stikken.Små papler og pustler (bumser) udvikles efterhånden. De spreder sig over næsen, kinderne, panden og hagen. I nogle tilfælde kan talgkirtlerne på næsen blive forstørret, således at næsen bliver stor og klumpet (rhinophyma). Denne komplikation er hyppigst hos mænd, og udvikler sig langsomt over flere år. En del med rosacea udvikler irritation i øjnene, med øjenbetændelse eller betændelse i øjenlågsranden.
Kilde
Sundhed.dk