Gør dit stofskifte dig overvægtig?

Der er masser af grunde til, at vi kan blive overvægtige. Alle ved, at dårlig kost og stillesiddende livsstil kan føre til vægtøgning, men en underaktiv skjoldbruskkirtel, kan også spille en stor rolle, for et betydeligt antal mennesker. Det er underforstået, at stofskiftehormoner er nødvendige for stofskiftet og for, at stofskiftet fungerer optimalt; hvis dette ikke er tilfældet, vil vi være langt mere modtagelige for vægtøgning. Men måske er det største problem det faktum, at overvægt påvirker skjoldbruskkirtlens funktion og de fleste mennesker vil have meget svært ved at tabe sig, eller slet ikke være i stand til at tabe sig, medmindre, at skjoldbruskkirtlen fungerer normalt.

For at forstå dette, er vi først nødt til at gennemgå en normal skjoldbruskkirtelfunktion.

Stofskiftehormoner bliver produceret i skjoldbruskkirtlen. Skjoldbruskkirtlen modtager signaler, der sendes fra hypothalamus og hypofysen i hjernen. Hvis hypothalamus og hypofysen ikke fungerer korrekt, betyder det, at der ikke bliver transporteret nok stofskiftehormon rundt i kroppen. Skjoldbruskkirtlen producerer hovedsagelig T4, som derefter omdannes til enten T3 eller reverse T3.

T3 er den aktive form af hormonet, mens reverse T3 er inaktiv og blokerer dybest set T3 på celleniveau.

Stofskiftehormoner (primært T3) har mange og meget vigtige job at udføre i kroppen. Hver celle i kroppen har stofskiftehormon-receptorer, så når din skjoldbruskkirtel ikke fungerer optimalt, vil du føle det i hele kroppen.

Det følgende, viser hvilke gener, (hvordan manglende stofskiftehormoner og symptomer herved mærkes), når der er lavt stofskiftehormon på celleniveau.

 

For blot at nævne nogen:

  • Manglende energi og træthed
  • Overvægt
  • Du fryser, hvor raske mennesker ikke gør
  • Hårtab
  • Tør hud og skøre negle
  • Depression
  • Kolde hænder og fødder
  • Knogle og ledsmerter

 

En af de vigtigste funktioner T3 har i forhold til stofskifte og fedtforbrænding

Stofskiftehormonet T3 er vores krops speeder, når det kommer til stofskiftet. Hvis der er normal funktion af stofskiftehormoner rundt omkring i vores kroppe, vil vores stofskifte køre på fuld damp. Normalt vil vi forbrænde omkring den samme mængde kalorier, som vi indtager.

Men når der er et lavt T3 niveau og høje reverse T3 niveauer, bliver vores stofskifte trægt. Vi vil derfor ikke forbrænde så mange kalorier, som vi indtager og vi vil begynde at lagre fedt. Dette bliver en ond cirkel. Når man er overvægtig og lider af lavt stofskifte, eller insulinresistens/diabetes, bliver stofskiftehormonet endnu mindre effektivt. Dette gælder også med yoyo slankekure. Hvad der sker her, er, at det perifere væv vil begynde at producere reverse T3 . Reverse T3 forhindrer grundlæggende det aktive T3 i at gøre sit arbejde. Derfor kan vi udvikle alle mulige symptomer på lavt stofskifte, selvom de almindelige stofskifteprøver er normale. Dette bekræfter så også, hvorfor det er så vigtigt at få andre blodprøver udover TSH testen.

Så kan et lavt fungerende skjoldbruskkirtel gøre dig tyk? Måske. Kan en lavt fungerende skjoldbruskkirtel fastholde din overvægt? Sandsynligvis!


Reverse T3 

Det man opnår ved at sulte sig til vægttabet er, at kroppen går i “overlevelses-mode” og begynder at danne reverse T3, for at blokere for skjoldbruskkirtlen, der derved ikke længere kan fastholde det normale stofskifte. Kroppen begynder at spare på energien og indfører et hårdt regime for at overleve.

Tilstanden gælder både for allerede stofskiftesyge og for ellers stofskifteraske, hvor det så kaldes for Euthyroid Sick Syndrome (ESS) eller Non-Thyroidal Illness Syndrome. Et andet navn der sommetider bliver brugt ved en lignende tilstand er Wilson`s Syndrom**.
Heri findes svaret på, hvorfor så mange stofskiftesyge kæmper en fortabt kamp mod vægten, idet det er denne patientgruppe, der mest utrætteligt, forgæves forsøger alverdens metoder for enten at holde vægten i skak, eller, at reducere den.

Da de fleste lytter slavisk til overnævnte “skrøner” som både lægerne og myndighederne taler løs om, bliver resultatet, at enten efterlever de syge overvægtige de forkerte kostanvisninger og/eller – skærer direkte ned på kalorieforbruget, hvorved kroppen sætter ind med modforanstaltninger, en forøget dannelse af  = Reverse Triiodothyronine (reverse T3).

Kendskabet til Reverse T3 er af en ret ny dato og ingen er endnu fuldt ud klar over den fulde rækkevidde af dette hormons funktion i kroppen. Godt nok opfattes reverse T3 aktuelt som skadeligt, men i virkeligheden ser det ud til, at reverse T3  bl.a. udgør kroppens indbyggede selvforsvar mod alle livstruende tilstande, hvor den velkendte “stress”  jo er et signal til kroppen om, at en truende fare er på vej – krig, sult, vandmangel, sygdom m.v. hvor et langsigtet energi-spare-regime er påkrævet.

Kroppen kan ikke skelne mellem f.eks. nervøs “stress”, eller stress pga. store praktiske byrder i hverdagen. For kroppen er “stress” altid et signal om en overhængende fare.

Skulle der i virkeligneden ske en naturkatastrofe, oversvømmelse, orkaner, kometnedslag, hvor hele det europæiske kontinent blev udsat for et totalt sammenbrud af infrastruktur – transport, forsyninger, produktionen af fødevarer, ville mennesker dø som fluer som følge af hungersnød – det ville være de, med det høje reverse T3, der ville overleve længst. Det er reverse T3, der sørger for, at kroppen sparer på ressourcerne og får dem til at række længst muligt.

**Wilsons syndrom bør ikke forveksles med Wilsons sygdom – en sjælden arvelig lidelse, der forårsager, at der ophobes for meget kobber i visse organer.

Vi gør opmærksom på, at ikke alle med stofskifteproblemer bliver overvægtige, man kan sagtens have lavt stofskifte og være tynd (red.)

Kilde:
Dr wiggy
Uddrag, frit oversat af Anett Kromann
Udgivet 13. august 2014
Opdateret 16.01.2017


Vægtøgning trods behandling;
Hypothalamus i hjernen kan være indblandet
af Holtorf Medical Group

Dette forskningsresultat, skaber forståelse af overvægt, stofskiftesygdom, og den hormonelle effekt ved overvægt.

Hvad forskningen bekræfter, er, at hvis du er overvægtig og fortsat har symptomer – på trods af “normale stofskiftehormon niveauer” – kan årsagen være en underliggende hypothalamus dysfunktion, der gør det umuligt at tabe sig. Forskningen blev præsenteret på en forelæsning ved Dr. md. Saad Sakkal, i maj 2014 ved det årlige møde i American Association of Clinical endocrinologists (AACE).

 

Hvad er hypothalamus5598379_s

Din hypothalamus er på størrelse med en mandel og sidder i hjernen, der forbinder dit nervesystem til dit endokrine system, og med din hypofyse der fungerer som en mellemled. Hypothalamus job, er at frigøre hormoner, der derefter får hypofysen til at frigive (eller stoppe med at producere) hypofyse hormonet TSH.

Denne hormonelle proces styrer kroppens temperatur, sult, tørst, søvn cyklusser og daglige cykliske rytmer. Celler i hypothalamus optager den inaktive form af stofskiftehormonet T4 (thyroxin), og konverterer T4 til det aktive thyreoideahormon T3 (Triiodothyronine).

T3 stimulerer derefter produktionen af TSH i hypofysen, som så regulerer stofskiftehormon produktionen.

Når hypothalamus ikke fungerer korrekt – eller er beskadiget på en eller anden måde (såsom efter hjernekirurgi) – kan det påvirke din skjoldbruskkirtels evne til at optage T4 og konvertere det til T3. I denne situation, fortsætter dit nervesystem med at reagere, som om du sulter, og du fortsætter med at tage på i vægt. Vægtøgning reagerer ikke, selv på drastiske ændringer i kosten eller på motion. Hypothalamus dysfunktion kan også forekomme hos mennesker, der har en dysfunktion i Leptin, (som dannes i fedtvævet) og melanocortin (Melanocyt-stimulerende hormon beskriver en gruppe af hormoner, der produceres af hypofysen, hypothalamus og hudceller som påvirker):

 

  • Appetitten
  • Energien
  • Kropstemperaturen
  • Insulinniveauet
  • Det samlede stofskifte

Hvis du har problemer med hypotalamus, vil dit stofskifte være så svækket, at selv ved en svær kaloriefattig diæt, vil kroppen fokusere på at lagre kalorier, frem for at forbruge dem. Dette forårsager den fortsatte vægtøgning. Der kan der også være en overproduktion af insulin, hvilket yderligere kan bidrage til overvægt.

Kilde:
Holtorf group
Uddrag frit oversat af Anett Kromann
Udgivet 13. august 2014
Opdateret 16 01. 2017

Print Friendly, PDF & Email
Scroll Up
Oversæt / Translate »