Er der en forbindelse mellem Lyme sygdom (Borrelia) og skjoldbruskkirtlen?

Lyme sygdom er en tilstand, der er forårsaget af en bakterie, kendt som Borrelia burgdorferi. Denne bakterie/organisme overføres normalt via bid af en skovflåt, selv om sygdommen også kan overføres via lopper og myg. Lyme sygdom er af typen borreliose, forårsaget af spirokæten Borrelia, der første gang blev beskrevet i 1975, efter ophobning af flere sygdomstilfælde i byen Lyme i Connecticut, USA.

Lyme sygdom kan have ødelæggende virkninger på kroppen og kan udløse autoimmune sygdomme som Hashimotos Thyroiditis. Bakterierne Borrelia burgdorferi har vist sig at krydsreagere med thyreoideavæv, der udløser autoimmunitet ved, hvad der er kendt som molekylær mimicry. Hashimotos påvirker rigtig mange mennesker og er den mest almindelige, autoimmune sygdomme i verden, og kan føre til symptomer på hypothyroidisme, som omfatter:

  • Træthed
  • Depression
  • Vægtøgning
  • Forstoppelse
  • Søvnløshed
  • Tørre og skøre negle
  • Kolde hænder og fødder
  • Hårtab
  • Gigt
  • Hjernetåge
  • Prikken og stikken

 

Mange af disse symptomer følger med Lyme sygdom og dens infektioner. Ved behandling af en patient med en Lyme sygdom med Hashimotos, er man også nødt til at tage hensyn til, hvad man kan gøre for patientens immunforsvar, og man skal være meget opmærksom på, hvilke behandlingsmetoder, der anvendes. Naturlægemidler kan have en stimulerende virkning på forskellige dele af immunsystemet og kan således gøre autoimmuniteten værre.

 

Andre faktorer, der skal ses med autoimmunitet, kan nævnes:

Hvordan ligger D-vitamin værdien, gluten, giftige metaller (såsom kviksølv), tarmbarrierefunktion, maveinfektioner og jod. Mange mennesker med Lyme er ikke blevet undersøgt for autoimmunitet. Mange af de faktorer, der er anført ovenfor, er også meget vigtige i behandling af Lyme sygdom.

D-vitamin er yderst vigtig for immunsystemets funktion og mere specifikt, selve balancen i immunsystemet. Hashimotos patienter har vist sig at have unormale D-vitamin-receptorer, og patienten kræver meget højere doser af D-vitamin for bedre resultater. Giftige metaller, især kviksølv, kan spille en væsentlig rolle i begge disse lidelser. Det er påvist, at kviksølv kan udløse Hashimotos. Faktisk har tjekkiske undersøgelser vist, at når kviksølvholdige amalgamtandfyldninger fjernes fra patienter med Hashimotos, vil deres antistofniveauer falde markant.

Tarmbarrieren har vist sig at bidrage til Hashimotos, som spiller ind med gluten intolerance og tarminfektioner. Mange Lyme patienter har infektioner såsom gær, parasitter, bakterier og skimmelsvampe. En særlig infektion, kendt som Erminia enterocolitica, har vist sig at udløse Hashimotos. Infektioner i tarmen kan gøre det meget vanskeligt at behandle Lyme patienter, idet 70% af immunsystemet sidder i tarmen.

Hvis der tilføres gavnlige bakterier til mavetarmkanalen, er det med til at styrke immunforsvaret og “fortrænger” dermed skadelige virkninger. Som tarmbarrieren brydes ned, vil patienter udvikle utæt tarm (Leaky Gut), som fører til flere og flere fødevarer intolerancer. Det værste er gluten, majs, soja, og mejeriprodukter. De fleste patienter med Lyme har det meget bedre, når de undgår disse fødevarer. Rickettsia (infektion fra bid) er en med-infektion, der synes at være tilstede sammen med Hashimotos. Rickettsia påvirker binyrerne og kan forårsage vedholdende binyreproblemer og komplet binyretræthed. Binyrerne er afgørende for immunsystemets funktion, søvn, thyreoideafunktion, energi, blodsukker og det naturlige anti-inflammatoriske kortison. En støtte til binyrene er normalt nødvendig hos Lyme- & Hashimotos patienter, da de er uløseligt forbundet i de fleste aspekter af disse lidelser. Lakridsrod er et eksempel på en urt, der stimulerer immunsystemet og støtter binyrerne. Desværre kan det også gøre Hashimotos meget værre ved overstimulering af immunsystemet.

Der bliver brugt høje doser af jod af nogle praktiserende læger til at behandle Lyme sygdom og thyreoidea lidelser. Jod er en fremragende antibiotika, men det kan også have ødelæggende virkninger på de autoimmune sygdomme, herunder Hashimotos.

Japanerne har fundet ud af, at Hashimotos patienter, der indtager jod, faktisk øger lymfocyt angreb på skjoldbruskkirtlen. Dette sker, fordi jod øger aktiviteten af enzymet thyroid peroxidas og dermed øges inflammation i kirtlen selv. Hvis jod skal bruges ved Lyme sygdom, skal patienten først undersøges for Hashimotos Thyroiditis.

Hvis du har Hashimotos, så sørg for, at din læge gør det nødvendige forarbejde for at finde ud af, hvorfor du har Hashimotos i første omgang. Det kunne have været forårsaget af Borrelia burgdorferi, men det kan også være noget andet. En korrekt diagnose og behandling af stofskifteproblemet kan bidrage væsentligt til at overvinde borreliose.

 

Kilde:
http://www.publichealthalert.org
Science / Research
af Dr. Nikolas R. Hedberg
Uddrag, oversat af Anett Kromann
Udgivet 21.01.2015
Opdateret 17.03.2019

Print Friendly, PDF & Email
Scroll Up
Oversæt / Translate »