Hvorfor går læger ikke ind for at få vores hormoner bragt op til et optimalt niveau

Af Dr. MD Henry Lindner –
Oversat af Vibeke Johansen
17. februar 2015
Til minde om Vibeke Johansen

Når en patient lider af symptomer, der kan skyldes hormonmangel, og deres niveauer af et eller flere hormoner er lave sammenlignet med andre personers (en persons niveauer kan være 1/2 eller endda 1/ 5 af andres og stadig være “normale”), skulle man tro, at lægen ville forsøge at hjælpe personen ved at optimere hans / hendes hormon niveauer.
Disse er, trods alt, de mest kraftfulde og gavnlige molekyler i det menneskelige legeme. Man skulle tro, at hormon optimering vil være en accepteret del af medicinsk praksis. I stedet bliver hormonmangel kun diagnosticeret hvis en persons hormonstatus er “lav” – i de laveste 2,5% af den almindelige befolkning, og i disse tilfælde gives kun nok hormon til at få deres niveauer op over bunden af intervallet. Værre er det, at hormoner er misforstået og frygtet, og muligheden for at optimere hormoner bliver set ned på.

Hvorfor?
Mange læger fastholder overbevisninger om hormoner og hormonoptimering. Men disse ville hurtigt blive korrigeret i et velfungerende medicinsk system. Uvidenhed fortsætter på grund af patenter i medicinalindustrien. Lovgivningen har forhindret bedre udøvelse af lægegerningen bl.a. af frygt for eventulle retssager.

Naturlige molekyler, afgørende for kroppens normale funktion, kan ikke patenteres. Medicinalindustrien har derfor ringe interesse i genoprettelse af sundheden ved at korrigere hormonelle lidelser, bivirkninger eller andre biokemiske lidelser. Naturlig medicin reducerer deres profit.

For at maksimere fortjenesten, som er virksomhederne bydende nødvendigt, skal de markedsføre kunstigt fremstillet hormonlignende medicin.

Desværre udøver medicinalindustrien – med deres milliarder af forsknings- og annoncekroner, kontrol over medicinsk information på alle niveauer – fra de undersøgelser, der udføres, til indholdet af tidsskrifter, udtalelser fra eksperter, til lægekonferencer, på henstillingerne til de lægefaglige organisationer, som de finansierer, helt ned til sælgeren som bringer lægemiddelprøver til lægens kontor. Læger kan reducere denne påvirkning, men har valgt at tage pengene i stedet.

Medicinindustrien har så perverteret det medicinske system, hvor lægerne har lært at se hvert symptom og hver lidelse som indikation for et patenteret lægemiddel. Læger forstår derfor ikke kroppen som et komplekst biomolekylært system. De undlader at søge eller korrigere årsagen, som i alle tilfælde er en hormonel, giftig, genetisk eller anden biomolekylær mangel/lidelse. Der tilskyndes til anvendelse af patenterede lægemidler for hvert symptom, mens optimering af vitale næringsstoffer og hormoner frarådes som ineffektive eller farlige.

Såvel blandt læger som endokrinologer, er der: Manglende kendskab til betydningen af optimale niveauer af næringsmidler og hormoner i den menneskelige biokemi og fysiologi, hvilket er ensbetydende med manglende kendskab til den menneskelige biokemi og fysiologi i almindelighed. Manglende kendskab til kompleksiteten i det hormonale system og de mange interaktioner mellem de forskellige hormoner. Manglende indsigt i aldring som en destruktiv proces/sygdom, og derfor manglende indsigt i at tabet af hormoner vil medføre tidlig aldring. Da de mener, at tabet af hormoner med alderen ingen negative virkninger har, tror de, at lave hormonniveauer ikke er et problem i almindelighed. Tro imod forældet endokrinologi model i stedet for en funktionel model, tror lægerne at det endokrine system fungerer perfekt, medmindre det er beskadiget af traumer eller sygdom. Faktisk fungerer intet perfekt når vi med alderen udsættes for fejlernæring, toksiner, sygdom og stress. De fleste personer med symptomatisk hormonmangel har ingen identificerbar sygdom. Normalt er årsagen en delvis dysfunktion i hypothalamus-hypofyse-systemet utilstrækkelig.

Manglende forståelse af forskellen mellem bioidentisk hormonbehandling og brug af fremmede hormonlignende stoffer, som har skabt så mange problemer. (Anabolske steroider, progestiner, kortisol-lignende “steroider”, menopausebehandling, P piller osv.
Læger anser hormoner som lægemidler med “bivirkninger”. Hormoner er ikke narkotika; de er originale dele i et meget fintfølende og kompliceret system. Højere hormonniveauer kan ikke få en person til at få det bedre, medmindre hormonniveauet er mangelfuldt til at
begynde med. Hormoner har ikke “bivirkninger” som lægemidler har. De har kun “effekter”. Hormonbehandling er ikke “bevist”.
Hormoner kan forårsage problemer, hvis de gives i en for høj dosis, eller hvis der er mangel på balance mellem andre hormoner.

Eksempler:
Kvinder bliver ikke mere mandige når de gives testosteron – medmindre dosis er for høj. Voksne der får væksthormon udvikler ikke ødemer, ledsmerter, og diabetes, medmindre dosis er for stor. Hormoner er ikke narkotika og der bør ikke være lovgivningsmæssig magt over dem eller andre naturlige behandlinger. Lægerne stoler på indirekte og upræcise tests til at diagnosticere hormonmangler eller bestemme dosis. (Fx TSH, kortisol, ACTH stimulation test, etc.). Disse tests kan ikke diagnosticere de mere almindelige delvise hormonmangler forårsaget af hypothalamus-hypofyse dysfunktion. TSH testen kan ikke anvendes til at diagnosticere hypothyroidisme eller til at justere thyreoideahormon, ligesom LH ikke kan anvendes til at diagnosticere testosteronmangel eller bestemme testosterondosis – eller ACTH til at diagnosticere kortisolmangel, etc.
Misforståelser og gennemtrumfning af de brede referenceområder (vildledende kaldet ”normal-området”)
Det kliniske referenceinterval er fejlagtigt accepteret som værende et “normalområder”, (således at hvis et laboratoriesvar falder indenfor den gængs accepterede beslutningsgrænse, bliver tilstanden ikke opfattet som behandlingskrævende).
Dette normalområde er ikke optimalt – ikke engang tæt på – fordi 95% af målingerne falder inden for de accepterede kliniske værdier, og er foretaget på udiagnosticerede, tilsyneladende “sunde” voksne. Kun de laveste og højeste 2,5% i dette referenceinterval bliver betragtet som faregrænser, dvs. hvis en persons hormonniveau er nær bunden af referenceintervallet, vil han/hun være i den laveste 5 til 10% af alle voksne.

Hvordan kan en læge sige, det er “godt nok”. Selv når man er i de laveste 2,5%, vil lægen typisk gentage testen for at se om han kan få et “normalt” resultat. Kun hvis niveauet
stadig er lavt, vil lægen iværksætte hormonbehandling til “normalisering” af deres niveauer.
Faktisk har meget mere end 2,5% af befolkningen ikke tilstrækkelige niveauer som følge af aldring, endokrin dysfunktion og sygdom. Fordi så mange personer har lave niveauer af visse hormoner, er de 95% et meget lavt tal, nogle er endda “0” eller udiagnosticerede i den lave ende. Dr. Lindner kalder denne tankeløse praksis for “reference range endocrinology “. Lægen kigger på laboratoriets rapport, og hvis der ikke er noteret “høj “eller” lav “ved siden af hormonniveauet, erklærer lægen at der ikke er noget hormonelt problem – selv hvis patienten har symptomer, og hormonniveauet er nær bunden af intervallet.

Hormoner arbejder på et kontinuum fra det laveste til det højeste niveau. Man kan ikke tegne en linje og sige alt over denne linje er “normalt”, og alt under denne linje er “sygdom”. Der er ingen erstatning for et medicinsk skøn der kan afgøre, hvem der skal nyde godt af hormontilførsel. Dette spørgsmål skal i sidste ende afgøres ved en klinisk prøve, om tilførsel af hormonet til højere niveauer kan ende med, at det rent faktisk hjælper patienten.
Tro på mange hormonelle myter, som:

Justering af et hormon, der er under referenceområdet, til et hvilket som helst niveau inden for referenceområdet er godt. (I virkeligheden vil en måling i den nedre tredjedel af mange referenceområder være lig med hormonmangel, og mange undersøgelser viser fordelene ved højere niveauer inden for de områder.)
Hypothalamus-hypofyse systemet (HP), der styrer vores andre kirtler, fungerer altid perfekt medmindre det er ødelagt af sygdomme. (Naturligvis fungerer intet i kroppen altid perfekt, og delvis HP dysfunktion er den mest almindelige årsag til hormonmangel. Alle disse patienter er i øjeblikket udiagnosticerede).
Al hypothyroidisme (lavt stofskifte) skyldes sygdom i skjoldbruskkirtlen. (Faktisk betyder hypothyroidisme utilstrækkelig skjoldbruskkirtelfunktion i vævene. Utilstrækkelig TSH produktion er en almindelig årsag til hypothyroidisme, som er resistent over for thyroideahormon). En fri T4 værdi inden for referenceområdet er godt nok. (Faktisk er fri T4 området ikke engang et gennemsnit skabt ud fra befolkningsgennemsnittet. Laboratorier inkluderer læge bestilt skjoldbruskkirtel hormon test inden for referenceområdet – hvis TSH var normal. Så indberettede frie T4 intervaller går så lavt som 0,6 til 0.8ng / dl, når undersøgelser af ”ikke-patienter” viser 95% intervaller af 1 til 1.6ng / dl.)

Personer på Eltroxin/Euthyrox (T4 medicin) er normalt nødt til at have frie T4 niveauer i nærheden af eller over toppen af referenceområdet. TSH produktionen er ufejlbarlig – TSH test viser altid den overordnede hormonstatus hvad enten man er i behandling eller ej (Sludder, det er lige så sandsynligt at TSH produktionen er utilstrækkelig såvel som skjoldbruskkirtlens produktion er utilstrækkelig, såvel som enhver anden produktion af hormon eller neurotransmittere i det menneskelige legeme. Utilstrækkelig TSH produktion er et almindeligt problem.)
Man skal simpelthen normalisere patientens TSH niveauer ved hjælp af T4 medicin som er tilstrækkelig behandling. (Flere undersøgelser viser, at dette ikke er korrekt, “myndighederne” har erkendt, at det ikke er korrekt; men denne meningsløse, ikke kliniske praksis er næsten universel) Lav eller ikke målbar TSH hos en person i behandling betyder, at han/hun er overbehandlet og vil lide alle konsekvenser af højt stofskifte. (TSH er ikke en måleenhed for skjoldbruskkirtlens niveauer eller effekter.
TSH hyposekretion er ofte årsag til hypothyroidisme. Behandlingen skal altid justeres i forhold til symptomerne først og derefter kan de frit T3 og frit T4 niveauer tages i betragtning. Det er absurd at hævde, at en patient er hyperthyroid bare fordi TSH er lav – når patienten ingen symptomer har og frit T3 og frit T4 ligger inden for referenceværdierne 24 timer efter den daglige dosis.) Kroppen omdanner altid nok T4 til T3, derfor behøver læger ikke at ordinere T3 eller at teste for T3 eller reverse T3 niveauer.
(Falsk, mange personer på T4 har høj reverse T3 og ret lave frit T3 niveauer, og er hypothyroide som resultat. Reverse T3 modvirker aktivt T3, og det niveau skal kontrolleres, når behandlingen ikke er effektiv.) Frit T3, det aktive thyreoideahormon, er uden betydning for at diagnosticere eller behandle skjoldbruskkirtelinsufficiens. (Faktisk viser undersøgelser, at hos personer på T4 behandling, er den frie T3 fortsat lavere end i normale kontroller, og dets niveau svarer til symptomerne bedre end nogen anden test.)

Der er ingen fordel i at ordinere T3 eller Thyreoid (som indeholder T3 og T4), fordi kroppen altid konverterer nok T4 til T3. (Når en læge siger “altid”, ved du at han taler usandt.)
Thyreoid og alle skjoldbruskkirtelprodukter er forældede behandlinger og der er ikke samme mængde hormonindhold fra parti til parti. (Dette er 1970’s propaganda fra producenten af Synthroid (T4). I virkeligheden er de USP-certificerede, fordi de gennemgår den samme test for hormon indhold som Synthroid og andre T4 præparater.
Thyroid er mere effektivt end levothyroxin (T4) medicin, fordi de indeholder de aktive thyroidhormoner, T1, T2, T3, T4 samt calcitonin. Der er behov for indholdet, fordi lavere TSH mindsker konverteringen fra T4 til T3 i hele kroppen).
Høje skjoldbruskkirtelniveauer vil forårsage knogletab. (Forkert. Højere skjoldbruskkirtelniveauer vil blot øge alle processer i kroppen, så hvis en person er ved at miste knoglemasse vil de knoglemasse, vil de gendanne det hurtigere. Løsningen er ikke at holde post menopausale kvinder hypothyroide, men at genskabe deres knoglemasse via: østradiol, progesteron, testosteron og DHEA). Testosteron er dårligt for en mands hjerte. (Faktisk er lavt testosteron en risikofaktor for hjerteanfald hos mænd).

Testosteron forårsager prostatakræft. (Tværtimod er lavt testosteron en risikofaktor for cancer. Læs Dr. Morgentaler s “Testosteron for Life”.) Testosteron forårsager levertoksicitet. (En anden forkert opfattelse i forbindelse med anvendelsen af hormontilførsel. Visse testosteronlignende lægemidler blev skabt til oral behandling og forårsagede levertoksicitet. De bliver ikke længere ordineret. Transdermal og injiceret testosteron har ingen negative virkninger på leveren, men du kan stadig høre denne myte fra “myndigheder”.)
Man behøver ikke optimale testosteronniveauer, hvad der er “normalt” for alderen er OK. (Mange undersøgelser viser, at højere, ungdommelige niveauer forbedrer vigtige sundhedsmæssige parametre (insulinfølsomheden, blodtryk og livskvalitet.) Østradiol niveauer skal holdes lave hos mænd på testosteron terapi. (Faktisk falder mandligt østradiol niveau med alderen, på grund af faldende testosteron niveauer. Østradiol har samme sundhedsmæssige fordele for mænd som for kvinder – at forebygge åreforkalkning, osteoporose og demens.) Al kvindelig østrogenerstatning er ens og vil forårsage blodpropper, slagtilfælde og hjerteanfald ligesom oral Premarin® og p-piller. (Faktisk vil transdermal østradiol undgå effekt på leveren og ikke øge blodpropper overhovedet) Naturlig progesteron er ikke anderledes end enhver anden kunstig gestagen. (Sludder. De består af forskellige molekyler og undersøgelser viser markante forskelle til fordel for progesteron.) Progesteron forårsager brystkræft. (I virkeligheden er der overvældende beviser for, at progesteron beskytter mod brystkræft, i modsætning Prøver® og andre gestagener, som gør øge risikoen for brystkræft.)

Genskabelse af en kvindes østradiol- og progesteronniveau øger risikoen for brystkræft. (Nej det ses ikke i diverse studier…) Kvinder behøver ikke østradiol genopbygning efter overgangsalderen. (Sludder, østradiol er afgørende for forebyggelse af mange alvorlige sygdomme (arteriosklerose, demens, osteoporose osv.) for ikke at glemme livskvalitet (humør, søvn, hedeture osv.). Østradioltilskud skal ledsages med tilstrækkelig progesteron for at reducere uhensigtsmæssige effekter i bryster og livmoder.)
Kvinder på østrogenerstatning behøver ikke progesteron, hvis de ikke har en livmoder. (Men de har stadig bryster og progesteron har vist sig at modvirke østrogens skadelige virkninger i det kvindelige bryst, hvilket reducerer risikoen for brystkræft. Progesteron har andre kendte gavnlige virkninger -. På humør, søvn, og knoglemasse) Kvinder behøver ikke testosteron. (Hos kvinder forbedrer testosteron psykisk funktionsevne, muskelstyrke og seksuel funktion)
Kvindelig hormontilførsel skal ikke individualiseres. (Nå, ingen læge faktisk mener dette, men det American College of Obstetrik og Gynækologi ha offentliggjort denne erklæring under pres fra medicinalindustrien)

Voksne behøver ikke væksthormon i kroppen. (Faktisk er væksthormonmangel velkendt for at reducere sundhed og livskvalitet, ældre voksne har ofte næsten intet væksthormon, og undersøgelser har vist, at tilførsel er sikkert og fordelagtigt.) Voksne har det kortisol, de har brug for, medmindre de har en sygdom, der ødelægger deres binyrer eller hypofyse. Cortiolmangel findes ikke. (Faktisk er kortisolmangel almindelig, især hos kvinder, men er fejldiagnosticeret som depression, fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom, hypoglykæmi, søvnløshed, reumatisk sygdom, etc., og læger fejlbehandler disse patienter med antidepressive og amfetamin, det er helt ukendt for dem at i det mindste delvist hæve kortisolniveauet) Kortisol er ikke anderledes end nogen af de kunstige patenterede steroider, undtagen i dosis. (Sludder. Kun det rigtige, bioidentiske kortisol-hydrocortison molekyle fungerer korrekt i det menneskelige legeme.) Indtagelse af kortisol vil på langt sigt medføre Cushings syndrom. (Vrøvl. Læger er ikke klar over, at når de ordinerer kortisol eller en kunstigt steroid, vil de fuldstændig undertrykke DHEA produktionen – dette medfører en alvorlig hormonmangel og mange bivirkninger)

Voksne behøver ikke tilskud af DHEA, det mest rigelige steroid hormon. (Tænk over det. DHEA ignoreres af læger fordi den er tilgængelig over-the-counter; de kan ikke skrive en recept på det. Det skal være værdiløst fordi medicinalindustrien ikke kan tjene penge på det! Resultatet af de mange myter om hormontilførsel er:
Uberettiget frygt for tilførsel af naturlige hormoner; dog ingen frygt for tilførsel af de tusindvis af kunstige kemikalier velsignet af medicinalindustrien!
Manglende kendskab til hormongenopbygning: præparater, formidlingsmetoder, doser, overvågning, interaktioner, fejlfinding, osv.

De fleste læger ved intet eller alt for lidt om hormonbehandling. Frygt for sagsanlæg eller fagligt mistillidsvotum for at ”forvilde” sig uden for det, officielt sanktionerede ”sådan har vi altid gjort” referenceområde, som er udspredt via
medicinindustriens forskning, “ekspertudsagn”, og lægefaglige tidsskrifter. Overordinering af patenterede lægemidler til behandling af symptomer og lidelser, der er forårsaget af utilstrækkelige hormoner og vitale næringsstoffer eller virkninger (f.eks. overforbrug af antidepressive, psykofarmaka som Ritalin® og Provigil®, angstdæmpende medicin, kolesterolsænkende medicin, smertestillende medicin, P-piller, anti-koagulerende medicin, osteoporose medicin som Fosamax® tc.).

Næsten alle læger mener, at ”en medicin for hvert symptom” modellen som der undervises i på skoler, konferencer og i tidsskrifter, er den eneste sande medicinske praksis. De mener, at de ideer og praksis, der anbefales i lærebøger og tidsskrifter er ren og klar lægevidenskab som er bestemt af objektive eksperter. Hvis de skulle tvivle på deres uddannelse, så ville hver enkelt af dem være nødt til at forske i alle spørgsmål på egen hånd – en skræmmende og tidskrævende opgave. Det er så meget lettere bare at gå med systemet. Desuden vil lægen ikke engang betvivle ”myndigheden”, medmindre han/hun på en eller anden måde konfronteres med det faktum, at systemet er forkert. Selv da skal han/hun have tid, lyst og evne til på egen hånd at genlære mange aspekter af medicin. Meget få læger er derfor i stand til at indse sandheden om hormonelle forstyrrelser og hvordan man kan genoprette dem, og de få der gør, vil gøre det sent i deres karriere. Ingen læger bliver oplært i denne viden i på læge uddannelsen, eller i deres praksis. Konsekvensen er, at de, der kontrollerer medicinsk oplysning kontrollerer medicinsk praksis. Follow the money.

Man skulle tro at veluddannede endokrinologer bør være eksperter i at diagnosticere hormonmangler af alle slags, herunder optimering af hormonniveauer for at sikre helbred og livskvalitet. Desværre er det ikke det, de er uddannet til at gøre.

De lærer referenceområde-endokrinologi. De tror på de fleste hormonmyter. Hvad værre er, de overholder den meningsløse TSH-baserede behandling. De er ude af stand til at diagnosticere delvis central hypothyroidisme og binyretræthed. Hertil kommer, at de ikke ved ret meget om testosteron, for det overlades til urologer. De ved ikke meget om kvindelige hormoner fordi de overlader østradiol og progesteron til gynækologer. Eftersom alle hormoner påvirker hinanden garanterer denne opsplitning, at endokrinologer ikke kan forstå det hormonelle system som en helhed, ej heller kan de være dygtige til at genoprette optimale /ungdommelige hormonniveauer og balancer. Måske en dag vil “Genoprettende Endokrinologi” som omtalt her, blive indført som et universelt anerkendt speciale, og befolkningen vil have adgang til dygtige specialister. Hormoner og vitale næringsstoffer bliver gendannet til optimale niveauer for sundhed og velvære, er ikke alternativ, komplementær, eller anti-aging medicin. Det er grundlaget for sund medicinsk praksis.

Kilde:
http://hormonerestoration.com/Docs.html

Oversat af Vibeke Johansen
17. februar 2015 – opdateret 10. august 2023 –
Til minde om Vibeke Johansen