5 punkts sammenfatning ATA-USA


5 punkts sammenfatning af de nye ATA retningslinjer for behandling af stofskiftesygdom i USA

brain-treeHoltorf Medical Group er startet og ledet af læge Kent Holtorf, som er uddannet på 2 forskellige universiteter i USA og som står i spidsen for de 5 Holtorf Centre, som bl.a. beskæftiger sig indgående med bio identiske hormoner.

ATA’s nye hypothyreodisme (lavt stofskifte) retningslinjer betyder indlysende forhindringer for stofskiftepatienter på disse 5 følgende måder:

  • ATA, som har modtaget betydelige pengebeløb fra firmaer, som er involveret i fremstillingen af levothyroxin, sammensatte en ”task force”, dvs. en arbejdsgruppe, som herpå meget belejligt fandt frem til at levothyroxin bør være ”indbegrebet af standard for stofskiftepleje”. Dette kan sagtens gøre det mere besværligt for patienter at finde læger, som er villige til at udskrive noget som helst, der ikke er levothyroxin og dertil – ud over læger – naturligvis også private forsikringer og private plejeorganisationer. (HMOer).

 

  • ATA arbejdsgruppen for hypotyreoidisme/lavt stofskifte- Retningslinjer ignorerede fuldstændig forskning, der på nogen som helst måde påviste enten T3 eller naturligt, tørret stofskiftehormons overlegenhed eller ligeværdighed som medikament, og udtalte endvidere, at fordi der ikke findes evidens/belæg for at T3/naturligt, tørret stofskiftehormon, skal levothyroxin herefter betragtes som værende overlegent og ”plejestandard”. Dette gør det – igen – langt mere besværligt for patienter at finde en læge, som vil udskrive noget som helst, der ikke er levothyroxin, og desuden yderligere gøre det mere besværligt for forsikringsudstedere og private plejeorganisationer at dække udgifter til medicinsk behandling, der ikke består af levothyroxin.

 

  • ATA arbejdsgruppens retningslinjer hævder at patienter, der lider under fortsatte stofskiftesymptomer, men som har fået taget en TSH (hypofyse-) blodprøve, der ligger inden for referencerammerne for levothyroxin behandling, i stedet for bør videre visiteres til udredning for psykiske lidelser og mulige somatiske problemstillinger. Dette betyder selvfølgelig også, at i stedet for at få optimal behandling – hvilket nogle behandlere mener burde inkludere en T3 og/eller antistof testning samt behandling med T3 eller naturlige stofskiftehormoner – ja, så vil patienter herefter i stigende grad opleve, at de uden videre visiteres til udredning for sindslidelser og ovenikøbet skal behandles med anti-depressive midler eller ADHD-medicin for angst-problematikker, i stedet for stofskifte behandling.

 

  • ATA arbejdsgruppens retningslinjer hævder at medicinsk etik forbyder at der kan udskrives medikamenter (læs = T3 og naturligt, tørret stofskiftehormon) som er ”ringere end standardpleje” samt at patienter, som ”efterspørger uhensigtsmæssige terapier” (som f.eks. T3 og naturligt, tørret stofskiftehormon)” ikke er i besiddelse af deres fulde beslutningsdygtighed” – og disse patienter bør derfor beskyttes af deres læger. Dette kan meget vel betyde, at praktiserende læger i stigende tal vil nægte at tage forespørgsler vedrørende disse behandlinger (T3 og naturligt, tørret stofskiftehormon) alvorligt.

 

  • ATA arbejdsgruppens retningslinjer advarer om, at læger, der udskriver T3 og naturligt, tørret stofskiftehormon, meget vel kan imødese juridiske konsekvenser eller endog tilbagetrækning af deres autorisation til at praktisere som selvstændige læger. Dette vil igen yderligere afskrække læger med åbent sind fra at udskrive T3 eller naturligt, tørret stofskiftemedicin, da de selvfølgelig vil frygte juridisk eller fagprofessionel censur – eller ligefrem, at have udsigt til at miste deres bestalling.

 

Alt dette er i bund og grund en krigserklæring fra ATA’s side imod de alternativt arbejdende læger, som for størstepartens vedkommende ikke er bestyrelses godkendte endokrinologer, og som er mere tilbøjelige til at ville bruge T3 og naturligt, tørret stofskiftehormon præparater.

 

Hvem er ATA

Den Amerikanske Telemedicin Association (ATA) er den førende internationale ressource og fortaler for at fremme anvendelsen af ​​avancerede fjerntliggende medicinske teknologier. ATA og dens forskelligartede medlemskab, arbejder for at fuldt ud at integrere telemedicin i transformerede sundhedssystemer for at forbedre kvalitet, lighed og prisoverkommelighed af sundhedsydelser i hele verden.  

ATA er etableret i 1993 som en non-profit organisation med hovedkvarter i Washington, DC, medlemskab af foreningen er åben for enkeltpersoner, sundhedsinstitutioner, virksomheder og andre organisationer, med interesse i at fremme udviklingen af ​​telemedicin i hele verden. ATA ledes af en bestyrelse, der vælges af foreningens medlemmer.

http://www.americantelemed.org
http://www.thyroid.org/thyroid-hormone-treatment/

Kilde:
http://www.holtorfmed.com/
http://en.wikipedia.org/wiki/Kent_Holtorf
Uddrag frit oversat af Malou Geleff
Udgivet 19.10.2014

Print Friendly, PDF & Email

stofskiftesupport.dk

Du er ikke alene

Oversæt / Translate »