Samspil mellem organer & skjoldbruskkirtlen


Skjoldbruskkirtlen har bl.a. direkte indflydelse på 11 forskellige organer i kroppen

  • Knogler og knoglevækst
  • Blodsukker
  • Hjernen
  • Kolesterol og andre fedtstoffer i blodet
  • Galdeblæren
  • Kardiovaskulære system
  • Tarmene
  • Leveren
  • Hormoner fra kolesterol
  • Proteiner
  • De røde blodceller
  • Thymus

 

Skjoldbruskkirtlen og vores knogler og knoglevækst

Lav TSH eller høj TSH kan føre til en øget risiko for frakturer, selv efter TSH er blevet normal igen. Hos børn vil en mangel på thyreoideahormoner (stofskiftehormoner) påvirke den normale vækst. Voksne med hypothyreose (lavt stofskifte) og hashimotos patienter har tendens til at have højere knogletæthed end normalt. Der kan være problemer med collagen, knogleomsætningen, størrelsen af mineralske krystaller og knoglestrukturer. Så selvom knoglerne er tættere, vil nogle mennesker stadig være i risiko for knoglebrud, fordi knoglens kvalitet kan være dårligere.

IL-6, en inflammatorisk celle, ses almindeligvis hos Hashimotos patienter, dette kan føre til tab af knoglemasse.

 

Skjoldbruskkirtlen og blodsukkeret

Blodsukkeret styres af bugspytkirtlen. Bugspytkirtlen og skjoldbruskkirtlen er begge dele af det endokrine system. Det endokrine system er lavet af mange feedback-loops og deres forskellige hormoner ”snakker” alle med hinanden og foretager ændringer i kroppen, forsøger at holde tingene i balance. Disse systemer arbejder i begge retninger. De påvirker hinanden.

Insulin frigives fra bugspytkirtlen for at hjælpe cellerne i kroppen til at absorbere sukker, således at det kan anvendes. Binyrerne frigiver kortisol for at hjælpe sukker til at absorberes af cellerne i kroppen. Diabetes fører til en langsom absorption af glukose, en langsommere nedbrydning af insulin, et fald i hastigheden, hvormed glukosen absorberes i tarmen, en lavere glukose til insulin respons og endelig mindre glukose i cellerne for kroppen. Alt dette betyder mindre energi til at drive dine celler og hjernen, det bevirker træthed.

Alt dette påvirker binyrerne, og hypothalamus-hypofyse-binyre-aksen (HPA-aksen). For at forsøge at løse problemet ved ikke at have nok sukker, vil binyrerne frigive stress hormonet kortisol for at øge glukosen i cellerne. Hashimotos patienten har en vis grad af sukker ubalance beskrevet ovenfor. Hvis du er tynd, kan der være hypoglykæmi (lavt blodsukker).

Hvis du er overvægtig, kan det være insulinresistens eller metabolisk syndrom. Hvis du føler dig bedre tilpas efter du har spist, kan det skyldes lavt blodsukker. Hvis du er træt efter du har spist, kan du have insulinresistens. Alt dette skaber en ond cirkel, der kan resultere i at du ikke får det bedre. Alle hashimotospatienter burde tage blodsukkerproblemer alvorligt.

 

Skjoldbruskkirtlen og hjernen

Stofskiftehormoner er meget vigtige for at opretholde en sund hjerne.

I den voksne hjerne, har stofskiftehormoner evnen til at hjælpe hjernen med at vokse og ændre sig, og til at hjælpe hjernen med at ældes på en sund måde. Patienter taler om “hjerne tåge”, (uklarhed.)

Det er der mange grunde til. Det kan være inflammation i hjernen og en nedbrydning af blod-hjerne-barrieren. De proteiner, der beskytter hjernen (kaldet zonulin) er de samme proteiner, der beskytter tarmen. Så hvis du har utæt tarm, er der en god chance for, at du også har problemer i hjernen. Når der er inflammation kan du få “hjernetåge”. Der er 2 primære symptomer på dette:

  • Depression
  • Træthed

Det er ingen overraskelse, at den mest almindelige medicin der ordineres ved Hashimotos er antidepressiver. Du burde understøtte din hjerne, hvis du har disse symptomer. Hjernetåge er en reaktion på hjernens manglende celle aktivitet. Immunsystemet i hjernen er ikke specialiseret og sofistikeret som immunsystemet i resten af kroppen. Hjernens immunceller (kaldet mikroglia) har tendens til at overreagere hurtigt og når de gør det, kan du få inflammation (hjerne tåge). Hos nogle patienter kan stofskiftehormoner forbedre “tågen”.

 

Skjoldbruskkirtlen og kolesterol

Hos stofskiftepatienter kan fordelingen og udnyttelsen af kolesterol være forstyrret. Fordelingen er meget langsommere, så resultatet vil være højere kolesterol, triglycerider og LDL. Det kan være langsommere på grund af et fald i nedbrydningen af fedt, når de forlader leveren eller i et fald på LDL-receptorer. Det er derfor nogle stofskiftepatienter har forhøjet kolesterol, triglycerider og LDL (og undertiden lavt HDL). Når de får deres stofskifte under kontrol, er det ikke usædvanligt at se deres kolesterol, LDL og triglycerider vende tilbage til normalen.

 

Skjoldbruskkirtlen og galdeblæren 

Galdeblære funktionen kan også være negativt påvirket ved stofskifteproblemer. Undersøgelser har vist, at galdeblæren i nogle tilfælde forstørres. Undersøgelser fortæller om en stigning i antallet af galdesten og sten i galdegangen. En grund til dette kunne skyldes, at hormonet thyroxin (T4) forårsager at galdeblære åbningen slappes (kaldet sphincter Oddi). Dette gør at galden ikke flyder normalt og gør at sten dannes i galdegangen, mere sandsynligt. Galden hjælper til med at nedbryde kolesterol, så når der er mindre galde, mindre galde flow og galdeblæren er langsom og træg, vil du have de perfekte omstændigheder for stendannelse.

 

Skjoldbruskkirtlen og kredsløbet

Stofskiftehormoner har stor indflydelse på mange funktioner i arterier og vener i kroppen. Lave T3 niveauer er ofte forbundet med hjerte-kar-sygdomme. En af de mest almindelige problemer, som stofskiftepatienter har, er kolde hænder og fødder. Hårtab kan også være forårsaget af dårlig blodgennemstrømning. Neglevæksten er også et tegn på dårlig blodgennemstrømning.

Lav skjoldbruskkirtel funktion betyder at der er mindre nitrogenoxid*, tilgængeligt i blodkarrene, det kan tilføje problemer med kolesterol, og der kan dannes plak i arterierne. For de patienter, der tager stofskiftemedicin, er nogle af disse problemer blevet vendt af medicinen.

Nitrogenoxid (NO) er svagt opløselig i vand. Siden 1980’erne har det været kendt, at NO fungerer som signalstof i  kredsløbsorganer. Stoffet dannes løbende som frit radikal i de celler (endothelceller), der dækker det indre af blodkarrene. Herfra spredes det bl.a. til blodkarvæggenes glatte muskulatur, der regulerer blodkarrenes sammentrækning. Her stimulerer det dannelsen af signalstoffet cGMP (cyklisk guanosinmonofosfat), der afslapper muskelcellerne, hvilket medfører en udvidelse af blodkarrene. NO kan dermed regulere blodtilførslen til en lang række organer. Udvikling af åreforkalkning står formentlig i forbindelse med hæmning af dannelsen af NO.

 

Tarmene og skjoldbruskkirtlen, et perfekt eksempel på en ond cirkel 

Stofskiftehormoner har en direkte effekt på bevægelsen gennem hele mave-tarmkanalen. Stofskiftehormoner øger tarmens neurotransmittere, øger blodgennemstrømningen til tarmene og støtter reparation og regenerering af tarmene. Hypothyroidisme kan resultere i langsom bevægelse gennem spiserøret, kan påvirke muskelfunktion i dette område og kan påvirke de nerver, der forårsager bevægelse.

Hypothyroidisme har også en effekt på vagus nerven og dette kan, både direkte og indirekte, bremse bevægelsen gennem tarmene. Faktisk kan den samme neurodegeneration (nedbrydning af nerveceller), der finder sted i hjernen også finde sted i det enteriske nervesystem i tarmen Det enteriske nervesystem forgrener sig i tarmene og er så omfattende, at man også kalder det for ”mavehjernen”.

 

Dette kan føre til 3 fælles problemer:

Forstoppelse: En af de mest almindelige klager hos hashimotos og hypothyreose patienter er forstoppelse. Tarmen er langsom, og det tager længere tid at tømme sig.

Malabsorption: Folk med hypothyreose og hashimotos samt cøliaki kan have svært ved at absorbere vigtige vitaminer, mineraler og næringsstoffer fra deres fødevarer. Dette kan føre til et væld af helbredsproblemer, herunder lavt proteinindhold, anæmier (blodmangel), og vitaminmangel. Patienter kan opleve diarré, der også kan føre til dårlig absorption (optagelse).

Dysbiosis:  Problemer i tarmkanalen med overvækst af gær, skadelige arter af bakterier og svampe.

 

Skjoldbruskkirtlen og leveren 

Hormonet T4, der udskilles af skjoldbruskkirtlen omdannes bl.a. i leveren til hormonetT3, som derefter har stor indvirkning på kroppen. Patienter med leversygdomme, såsom skrumpelever, vil have problemer med at konvertere T4 til T3.

Højt TSH har også vist sig at forårsage en unormal reaktion i hypofysen, hvilket signalerer til skjoldbruskkirtlen om at frigive flere hormoner. Hypothyreose og Hashimotos patienter kan også opleve problemer vedrørende leveren. En hypothyroid tilstand kan føre til problemer med afgiftning, især fase II afgiftning. Dette kan føre til en tilstoppet lever og flere problemer med at konvertere T4 til T3.

Dette er grunden til, at leverens afgiftning er så vigtig for hashimotos patienter, uanset om de tager stofskiftehormoner eller ej.

 

Skjoldbruskkirtlen og at opretholde en normal vægt

Mange stofskiftepatienter har problemer med at opretholde en passende vægt. For de, der ikke er i stand til at tabe sig, kan der være flere forskellige grunde. Stofskiftehormoner er ansvarlige for metabolisk aktivitet, en langsommere metabolisme betyder en manglende evne til at tabe sig eller, i nogle tilfælde, vægtøgning.

En hypothyroid tilstand kan også bremse kroppens evne til at bruge fedtsyrer, når dette sker, kan fedt ikke opdeles. Et langsommere stofskifte og fedt der ikke nedbrydes kan føre til træthed. Hypothyroidisme kan også forårsage, at mindre væksthormon fremstilles, der derefter fører til tab af muskelmasse og en manglende evne til at opbygge muskler. For stofskiftepatienter, der har svært ved at gå ned i vægt, kan problemet være, at deres skjoldbruskkirtel undergår en immun angreb (hashimotos), og ender i hyperthyroid (højt stofskifte) tilstand. Dette kan vare i en længere periode.

Hvis en patient forbliver i en hyperthyroid tilstand, bør patienten få taget TRAb blodprøven for Graves’.

 

Skjoldbruskkirtlen og proteiner

Når en person er hypothyroid kan serumprotein-niveauer øges, fordi kapillærer (de mindste blodårer kaldes kapillærer) tillader en større mængde proteiner til blodbanen. Albumin (frit protein) nedbrydes også langsommere. Dette kan bevirke forhøjet protein i både blodet og i urinen.

 

Skjoldbruskkirtlen og de røde blodlegemer

En hypothyroid tilstand kan føre til flere forskellige typer af anæmi;

 

Normocytic normochromic anæmi: Hypothyroidisme kan forårsage et fald i produktionen af hormonet erythropoeitin (er et hormon, som naturligt produceres i nyrene for at stimulere knoglemarven til produktion af røde blodlegemer) dette kan forårsage denne form for anæmi. Der er omkring 14 forskellige slags. Til denne behandling bør der fokuseres på skjoldbruskkirtlen.

Makrocytisk anæmi: Lav skjoldbruskkirtel aktivitet kan føre til dette på grund af et fald i absorption af vitamin B12 og folsyre forårsaget af et fald i saltsyre. Til dette må man udelukke autoimmun tilstand.

Perniciøs anæmi: Dette er en autoimmun sygdom forårsaget af et autoimmunt angreb på intrinsic faktor, som er ansvarlig for at hjælpe kroppen til at absorbere vitamin B12. En af realiteterne for autoimmune sygdomme er, at der sommetider angribes flere væv. Hos omkring 12% af hashimotos patienter, kan der også være et autoimmunt angreb på intrinsic faktor (produceres i mavesækken). Hvis du har mistanke om anæmi, kan en autoantistof test bestilles. (IF ab). Hvis denne er positiv, kan du have perniciøs anæmi. Disse mennesker reagerer bedre på B12 injektioner.

Jernmangel: Hypothyroidisme kan også påvirke jernoptagelsen på grund af fald i mavesyre og overdrevent blodtab fra progesteron modstand. Hvis jern er mangelfuld, bør TIBC (total jern bindende kapacitet) kontrolleres. Dette vil give forhøjet jernmangel og er en god markør for at opdage tidlig jernmangel. Til dette suppleres med jern,  C vitamin kan forbedre absorption. Når du ser et unormalt mønster i en CBC (komplette røde og hvide blodlegemer), bør skjoldbruskkirtlens tilstand evalueres. Når der er et stofskifteproblem, bør en CBC altid vurderes. Og her er grunden til dette:

Hvis en patient er anæmisk, gives der ikke ilt nok til cellerne, og ingen behandling vil hjælpe fordi cellerne mangler ilt.

 

Thymus, kirtlen, der beskytter dig længe efter den er væk
Af Robert M. Sargis MD, ph.d.

  • Thymus, placeret bag dit brystben imellem lungerne, er kun aktiv indtil puberteten
  • Efter puberteten, begynder thymus langsomt at skrumpe og den bliver erstattet af fedt.
  • Thymosin er det hormon fra thymus, der stimulerer udviklingen af sygdomsbekæmpende T-celler.
Thymus fungerer ikke i vores fulde levetid, men den har et stort ansvar, når den er aktiv, den hjælper kroppen til at beskytte sig mod autoimmunitet, som opstår, når immunsystemet vender sig mod sig selv. Derfor spiller thymus en afgørende rolle i lymfesystemet (kroppens forsvars netværk) og i det endokrine system.
 
Før fødslen og gennem hele barndommen, er thymus medvirkende til produktion og modning af T-lymfocytter eller T-celler, en bestemt type hvide blodlegemer, der beskytter kroppen mod visse trusler, herunder virus og infektioner. Thymus producerer og udskiller thymosin, et hormon er nødvendigt for T-celle udvikling og produktion.
 
Thymus er speciel ved, at den i modsætning til de fleste organer, kun er aktiv hos børn. Når du når puberteten, begynder thymus langsomt at skrumpe og blive erstattet af fedt. Heldigvis producerer thymus alle dine T-celler indtil du når puberteten. Krympningen skyldes den reducerede rolle den spiller i skjoldbruskkirtlen i voksenalderen – immunsystemet producerer de fleste af sine T-celler i barndommen og kræver meget få nye T-celler efter puberteten.
 
 
Thymus anatomi
 
Thymus er placeret i den øverste forreste (front) del af brystet direkte bag brystbenet og mellem lungerne. Det rosa-grå organ har to thymiske lapper.
 
Thymus når sin maksimale vægt i pubertenen, der vejer den ca. 28,3495231 gram.
 
 
Thymosin: Hormonet som produceres af thymus
 
Thymosin stimulerer udviklingen af T-celler. Gennem din barndom, vil de hvide blodlegemer kaldet lymfocytter passere gennem thymus, hvor de omdannes til T-celler. 
Når T-celler er fuldt modnet i thymus, migrerer de til lymfeknuderne (grupper af immunsystemceller) i hele kroppen, hvor de hjælper immunsystemet med at bekæmpe sygdomme.
Selvom thymus kun er aktiv indtil puberteten, vil dens funktion som endokrin og lymfe kirtel spille en væsentlig rolle for din langsigtede sundhed.

 

Bottom Line

Alle disse symptomer, du oplever, er ikke et uheld eller en tilfældighed. Der er meget klare grunde til, at din krop reagerer på, hvad den går igennem.

Når du forstår disse forbindelser, og forstår, hvad man skal kigge efter, og hvad du kan gøre ved det, kan du få en langt bedre livskvalitet, fordi du har de rette værktøjer til at styre din tilstand.

Der er en stor forskel mellem at være doven og træt hele tiden.

 

Kilde:
http://hypothyroidmom.com
Uddrag frit oversat af Anett Kromann
Udgivet 26.12.2014
Opdateret 15.06.2017

Print Friendly, PDF & Email