Medicinskift

Beretning fra H ved overgang fra Eltroxin til Thyreoid

Min historie 2013

 

Jeg skiftede Eltroxin ud med Thyreoid, da jeg var så træt og mine fødder gjorde så ondt. Som om jeg gik på millioner af små nåle konstant. Jeg havde været på Eltroxin 2 år inden mit skift, og jeg besluttede mig for at skifte den dag mine prøver var flotte og jeg stadig ikke kunne hænge sammen af træthed. Flotte prøver vil sige flot TSH samt T4 – men lav T3. Jeg havde kun et håb om de 2 ting ville ændre sig – det med fødderne og trætheden.

MEGET ændrede sig i løbet af de næste 2 år. Ting som jeg ikke havde tænkt kunne ændre sig, og ting jeg ikke anede hang sammen med stofskiftet. Det skal sige mine fødder er normale igen, og jeg arbejder fuld tid – endda meget fuld tid. Indimellem 10-12-14 timer om dagen.Her følger det ting jeg har oplevet har ændret sig i løbet af de 2 år jeg har været på Thyreoid. Ca. i den rækkefølge jeg har opdaget tingene:

  • Jeg har pludselig varmen (efter at have frosset ind til knoglerne i årevis.
  • Kan pludselig også holde varmen i stiv kuling – både hænder og fødder.
  • Efter ca. 1 måned er det nemmere at komme op om morgenen. Kun 1 gang snooze, hvor jeg har sovet over med mere før
  • Fingerkræfter tilbage, opdagede det ved jeg pludselig stod og åbnede et låg jeg havde brugt redskaber til
  • Efter godt 1 måned oplever jeg ganske korte øjeblikke hvor mine fødder faktisk ikke gør ondt. Og har gået lidt ture uden at give op, måtte ligge på sofaen dagen efter
  • Synet ændre sig lidt. Som om det er blevet mere klart. En ”tåge” er forsvundet
  • 1½ måned ca. efer skift er der nu et par timer daglig mine fødder er ok
  • Mine negle ændrede sig, så jeg igen kunne have lange negle. De yderste hjørner (hvide) har krøllet indad og trykket på fingeren så de måtte være korte
  • Efter 2 måneder kan jeg klare at stå i kø – altså STÅ op. Før blev jeg dårlig
  • Min behåring på kroppen vender tilbage
  • Fødderne normale om morgenen
  • Væske i kroppen forsvinder/ minus morgenhævning
  • 3 måneder efter skiftet er min frisør helt oppe at køre over mit hår. Det kommer tilbage i totter, har ændret både farve og struktur. Det grå er forsvundet og der er kommet krøller. Farven er brun – jeg har altid været blond. Der er lige en enkelt tot tilbage af det ”gamle” (Jeg havde mistet 2/3 dele i en 10 cm bane over hovedet fra øre til øre)
  • Jeg kan igen koncentrere mig. Kan læse bøger og brugsanvisninger. Selv på Engelsk!
  • Min angst forsvinder
  • Min ”depression” ændres til enkeltepisode
  • 1.3 år efter skift begynder min negl på storetåen at vokse ud normalt. I mange år har den været underlig, og alle midler har været brugt. Den vokser fortsat ud normalt, og er næsten helt pæn efter 2 år
  • Stopper med at ryge (psyken er klar
  • Mit psoriasis forsvinder helt
  • Har ikke døjet med facetled overhovedet siden Thyreoid. Det gjorde jeg ellers før – som lægen måtte manipulere på plads
  • Fødderne er blevet helt normale som tiden er gået. jeg kan det samme som før. Det er disse ømme fødder der viser sig først, når jeg af en eller anden årsag skal op i dosis. Jeg har på thyreoid lært mine symptomer at kende, så jeg ved på forhånd hvordan mine blodprøver ligger.
  • For mig er thyreoid nemt at styre.Inden jeg helt kendte symptomer og thyreoid lærte jeg også mine overdoseringssymptomer at kende.
  • Det er at jeg roder rundt i sengen og ikke kan sove. Når jeg nedsætter går der 3-4 dage før jeg kan mærke det. Jeg er endt ud på helt samme dosis Thyreoid som jeg fik af Eltroxin.

 

Hilsen H

Print Friendly, PDF & Email
Scroll Up
Oversæt / Translate »