Muskelsmerter/svaghed udløst af stofskiftet


Muskelsvaghed og smerter i musklerne – udløst af stofskiftet

Selvom det ikke er generelt velkendt eller forstået, kan hypothyroidisme (lavt stofskifte) og hyperthyroidisme (højt stofskifte) forårsage en række muskler eller led relaterede sygdomme. Både hypothyreose og hyperthyreose er kendt for at forårsage det, der kaldes myopatier – den medicinske betegnelse for sygdomme, der påvirker skeletmuskulaturen. I skeletmuskulaturen er musklerne tilsluttet dine knogler.

Et eksempel på en skeletmuskel er din biceps i overarmen eller quadriceps i låret. Myopatier ses oftest i hvad der er kendt som de proximale muskler. Disse er musklerne, der sidder i lår og skulder og læg området, som er tættest på midten af kroppen. Ved myopatier forårsaget af betændelse eller metaboliske tilstande, såsom autoimmun sygdom i skjoldbruskkirtlen, kan hvide blodlegemer angribe dele af musklen og de omgivende blodkar, eller unormale niveauer af visse biokemiske stoffer akkumuleres i musklerne, hvilket fører til svaghed eller smerte. Forskellige forhold vedrørende skjoldbruskkirtlen kan også være forbundet med særlige typer af muskel- og ledproblemer. muskel- og ledsmerter ved hypothyroidisme.

Hypothyroidisme kan skabe en bred vifte af muskel og led relaterede symptomer. Mest almindeligt, skyldes disse symptomer hævelse i muskler, eller hævelse, der presser på nerverne.

 

Forskellige relaterede problemer:

  • Generel muskelsvaghed og smerter, herunder kramper, og stivhed
  • Generelle ledsmerter, smerter, stivhed, kendt som “artropati”
  • Tendonitis i arme og ben (irritation, inflamation)
  • Karpaltunnelsyndrom – som indebærer smerter, prikken, svaghed, smerter eller følelsesløshed i håndled, fingre eller underarm. Det er på grund af hævelse af membraner, der komprimerer en nerve i underarmen.
  • Tarsaltunnelsyndrom – svarende til karpaltunnel, med smerter, prikken, brænden og andet ubehag i svangen af foden, bunden af foden, der eventuelt strækker sig til tæerne.

Lavt stofskifte, eller underbehandlet lavt stofskifte, giver muskelsvaghed og muskelsmerter (Hypothyrid myopati) hos 30 – 80% af patienter med lavt stofskifte. Muskelsvagheden kan begynde allerede inden der er tegn på lavt stofskifte i blodprøverne. Muskelsvagheden skyldes ændringer i musklerne.

Muskelfibre nedbrydes, musklerne bliver hårde, stive og tykke, og vanskelige at styre. Det giver ændret gang, specielt når det er koldt.

Musklen kan danne en bule, hvis den rammes af et slag. De opsvulmede muskler kan specielt findes især i tungen og i arme og ben. Det kan blive så voldsomt, at de stopper for blodgennemstrømningen til andre dele af lemmerne. Når stofskiftet genoprettes, svinder muskelsvagheden, og den normale funktion kommer tilbage. Jo tidligere behandlingen begyndes, jo hurtigere bliver balancen genoprettet.

 

Muskelsvaghed, udløst af lavt stofskifte
Muskler bliver ofte påvirket både ved klinisk og subklinisk hypothyroidisme (subklinisk = truende lavt stofskifte). Mere end 60% af patienter med lavt stofskifte har et forhøjet indhold af stoffet keratinkinase i blodet (enzym). Keratinkinase niveauet stiger jo mere udtalt lavt stofskifte bliver, og bliver normalt igen, når skjoldbruskkirtlens funktion atter normaliseres ved medicinering. Keratinkinase er det stof, som bl.a. bruges som mål for om muskelvævet er beskadiget – f.eks. efter en blodprop i hjertet.

Der er tydeligvis muskelsvaghed forårsaget af lavt stofskifte hos 30-80% af patienter med lavt stofskifte. Muskelsvagheden kan begynde inden der kommer måleligt lavt stofskifte eller kan udvikle sig sideløbende med stofskiftets ændringer. Kliachko og Prikhozhan studerede 81 patienter i 4 uger efter at medicinbehandlingen ophørte. Halvdelen udviklede muskelsmerter, 82% havde forsinket ankel refleks, 14% havde objektiv muskelsvaghed, 6% havde muskelkramper, og hos 6% blev der observeret muskelsvaghed på elektromyografi, (EMG, metode til undersøgelse af den tværstribede muskulaturer og de tilhørende nervers aktivitet).

 De kliniske tegn på hypothyreoid muskelsvaghed omfatter: 

  • Svaghed
  • Kramper
  • Ømme eller smertefulde muskler
  • Træge bevægelser og reflekser
  • Muskler vil danne knuder, ved let slag
  • Forsinket ankelreflex – se billedet

Der kan også være en øgning i muskelmassen. Patienten har en langsom og klodset gangart, typisk når det er koldt. Muskelsvagheden har tendens til at inddrage bækken og skulderområdets muskler.

Patienten kan være mere alvorligt påvirket af muskelsvaghed. Rabdomyolyse (generel nedbrydning af skeletmusklerne) i forbindelse med lavt stofskifte, kan i nogle tilfælde føre til nyresvigt. Enkelte tilfælder af Camptocormia (foroverbøjning af rygsøjlen) viser, at i sjældne tilfælde kan andre muskelgrupper være påvirket. Det er sjældent, at mellemgulvet og muskler involveret i åndedrættet, er påvirket; dette kan kræve langsigtet respiratorstøtte.

Muskelsmerter, især under og efter anstrengelse, er en fremtrædende del af hypothyreose myopati (medfødt muskelsygdom). Patienten kan også opleve udbredte, smertefulde muskelkramper. Af denne grund er det vigtigt at holde øje med hypothyroidisme hos patienter med muskelsmerter af uvis årsag.

Andre diagnosemuligheder omfatter andre årsager til smertefulde, stive muskler, såsom polymyalgia Rheumati (muskelgigt) og Polymyositis (sjælden alvorlig gigt sygdom).

Musklerne hos personer med hypothyreoid myopati har ofte en følelse af øget volumen og fasthed. Denne udvidelse af musklerne er mest tydelig i tungen, arme, og ben. Der har endda været lejlighedsvise beretninger om patienter med hypothyroidisme, som udviklede en akut kompartmentsyndrom (dvs.trykket i en muskel bliver så stort, at blodtilførslen til vævet længere ude i kredsløbet afskæres), eller man kan få akut muskel ødem (væskeansamling). Tydelig muskel pseudohypertrophy (forstørrelse) forbundet med muskelstivhed og kramper hos voksne med hypothyroidisme, er også kendt som Hoffman’s sygdom.

Ændringer pga. stofskiftet kan behandles med stofskiftemedicin. Et underskud eller overskud af stofskiftehormon, uanset årsag, vil forventes at få indflydelse på disse smerter. Nedsat respons på nervernes impulser til musklerne og ændringer i musklernes kulhydrat-stofskifte, kan være med til at give mælkesyredannelse i musklerne, svaghed, smerte efter anstrengelse og træthed, som det sker ved hypothyroidisme. Ændringer i myosin (protein, der er hovedbestanddelen af de tykke, kontraktile filamenter i muskelceller), lactatdehydrogenase (mælkesyredehydrogenase, enzym, som katalyserer omdannelsen af pyrudruesyre (pyruvat) til mælkesyre (laktat)).

 

Behandling og prognose 

Den eneste effektive behandling for hypothyroid mypati er at forsøge at genoprette patienten til det normale stofskifteniveau. De fleste patienter reagerer på behandling med stofskiftemedicin med fuldstændig klinisk og biokemisk bedring, men hos andre kan dette tage tid.

Khaleeli og Edwards rapporterer, at 7 ud af 19 patienter med hypothyroid myopati stadig havde muskelsvaghed 12 måneder efter, at deres stofskifte var genoprettet. Torres og Moxley beskrev, at vedholdende svaghed varede 6 år efter genopretningen af stofskiftet hos en patient. Nogle patienter kan udvikle øget muskelsvaghed og smerte efter de begynder på medicinsk behandling, og kortvarig tilførsel med kortikosteroid kan være nyttigt, hvis svagheden er et problem.

Senest er opmærksomheden rettet mod hyppigheden af neuromuskulære symptomer hos patienter med subklinisk hypothyroidisme, og forslaget er, at sådanne patienter bør behandles tidligt, ikke alene for at forebygge udviklingen af hypothyroidisme, men også for at forbedre deres neuromuskulære funktion.

Kilde:
Handbook of Clinical Neurology
Uddag oversat af Anne B. Olsen

Udgivet 13. august 2014
Opdateret 4.12.2016


Hypothyroid myopati

Myopati, er en unormal tilstand af de tværstribede muskler. Patienten oplever muskelsvaghed, smerter, kramper, muskelømhed og kramper i forskellige grader.

Sygdom i det endokrine system, herunder skjoldbruskkirtlen, biskjoldbruskkirtlerne, hypofyse, æggestokkene, testiklerne, bugspytkirtlen resulterer i tegn og symptomer.

Hovedkategorier af endokrin myopati er forbundet med:

  • Adrenalindysfunktion (som i Cushing sygdom eller steroid myopati)
  • Stofskiftedysfunktion (som i myxedema koma eller thyrotoksisk myopati)
  • Biskjoldbruskkirtlel dysfunktion (som i multipel endokrin neoplasi)
  • Hypofyse dysfunktion
  • Binyredysfunktion

Steroid myopati er den mest almindelige endokrine myopati.

Kilde:
http://emedicine.medscape.com
Frit oversat af Anett Kromann

Udgivet  16.02.2015
Opdateret 4.12.2016