Når stofskiftesygdomme maskerer sig som mentale lidelser
Der er millioner af stofskiftesyge i verden
Af Dana Trentini
Thyroid Federation International anslår i 2014 at der er op mod 750 millioner stofskiftesyge på verdensplan, altså 10,14 % af verdens befolkning (WHO), men over halvdelen formodes at være uvidende om deres tilstand.
- Hvor mange er blevet diagnosticeret med en mental lidelse?
- Hvor mange kæmper med symptomer, herunder depression, angst, panikanfald, aggression, bipolar, OCD, fobier, og skizofreni?
- Hvor mange ender på psykiatriske afdelinger?
- Hvor mange kæmper med selvmordstanker?
- Hvor mange stofskiftesyge lider af mentale problemer, trods, at de er i behandling for deres sygdom?
- Hvor mange stofskiftesyge på medicin klager til deres læge over mentale symptomer som depression og angst?
I stedet for at se nærmere på stofskiftet, insisterer lægen på, at blodprøverne er normale og udskriver recept på psykofarmaka.
Vi ved ikke, hvor mange. Vi bekymrer os imidlertid over, at der er mange stofskiftesyge i denne situation, mange flere, end vi selv kan forestille os.
Dette antyder ikke, at mental sundhed og beslægtet medicin og behandling ikke er nødvendig for mange mennesker. Der er ingen skam i at modtage relateret behandling. Det er ikke, hvad denne artikel handler om. Det er vigtigt og gavnligt for mange.
Problemet er, at sygdom i skjoldbruskkirtlen har magt til at forstyrre den mentale sundhed, hvis skjoldbruskkirtlens funktion ikke bliver rutinemæssigt testet. Der bør tages en blodprøve for hver person, der udviser mentale symptomer. For hver person diagnosticeret med sygdom i skjoldbruskkirtlen, der fortsat lider af symptomer som ovennævnte, er der behov for en omfattende undersøgelse for at sikre, at behandlingen er optimal.
De psykiske symptomer forbundet med Hashimotos thyroiditis går forud for det altfavnende, klassiske billede af hypothyroidisme (lavt stofskifte).
Symptomerne omfatter forskellige mentale afvigelser, depression, irritabilitet og forvirring. Faktisk kan patienterne fejlagtigt diagnosticeres som havende psykotisk depression, paranoid skizofreni eller en manisk fase af en maniodepressiv lidelse. Diagnosen skal omfatte en grundig evaluering af skjoldbruskkirtlens funktion, herunder tests for autoantistoffer.
Med Hashimotos følger ofte op og nedture i TSH, en vild rutsjebanetur, der skifter mellem symptomer på hyperthyroidisme (højt stofskifte) hyperaktivitet, irritabilitet, manglende evne til at sove, og hypothyreose symptomer som træthed og depression. Dette skift mellem højt og lavt stofskifte, minder meget om de udsving der forekommer ved bipolar lidelse (manisk depression). Standarden for Hashimotos syge er at vente, indtil kroppen har angrebet nok af skjoldbruskkirtlen, så TSH stiger til over det normale, for først derefter at behandle med medicin, alt imens kroppen angriber skjoldbruskkirtlen, og personen lider af mentale symptomer. I den traditionelle lægeverden undlades der at overveje alle de potentielle underliggende spørgsmål, herunder maven, fødevarer, overfølsomheder, gluten intolerance (Cøliaki), blodsukker ubalance, binyre dysfunktion, kroniske infektioner, mangel på næringsstoffer (vitaminer/mineraler) og tungmetal forgiftning. Det er muligt, at disse mentale symptomer kan løses, ved at tage fat på den autoimmune tilstand ved Hashimotos thyroiditis og/eller Graves’ før TSH stiger.
T3 hormon behandling
I den traditionelle lægeverden er T4 (Eltroxin, Euthyrox) den gyldne standard behandling for hypothyroidisme (lavt stofskifte). Mange læger rundt om i verden nægter at ordinere andet stofskifte medicin, herunder T3 (Liothyronin) medicin og animalsk medicin (Thyroid).
Skjoldbruskkirtlens antistoffer
I den traditionelle lægeverden, stoler lægerne på en eneste blodprøve, nemlig TSH, for at diagnosticere og behandle skjoldbruskkirtlens dysfunktion. Utallige stofskifte patienter har en “normal” TSH, men de lider af invaliderende symptomer, herunder mentale problemer. Et komplet blodprøve panel bør mindst omfatte TSH, Frit T4, Frit T3, og skjoldbruskkirtlens autoantistoffer, men disse blodprøver bliver som regel ikke taget.
Selv når antistofferne for Hashimotos og Graves’ tages og viser sig at være over referencen, vil den traditionelle læge ikke behandle, hvis TSH er “normal”.
Se Dr. Holtorf’s video herunder:
Holtorf Medical Group artiklen Thyroid Dysfunction As Cause of Depression omfatter forskning, der viser at behandling af depression og bipolare lidelser med T3 medicin er effektivt.
Mange depressive og bipolare patienter har en udiagnosticeret stofskifte dysfunktion, som den underliggende årsag, eller en stor bidragsyder til deres depression, der ikke opdages i standard blodprøverne.
I et studie med mere end 4000 patienter, er The Star * D det største studie, der sammenligner antidepressiv virkning for depression. Den fandt, at 66% af patienterne ikke reagerer på antidepressiva eller har bivirkninger alvorlige nok til at stoppe brugen. Forsøget viste, at T3 var effektiv, selv når andre medikamenter – såsom citalopram (Celexa), bupropion (Wellbutrin), sertralin (Zolft), venlafaxin (Effexor), eller kognitiv terapi – ikke var. T3 viste sig at være 50% mere effektiv, selv med mindre end optimal dosis på 50 mcg, under direkte sammenligning med væsentligt færre bivirkninger end almindeligt anvendte terapeutiske fremgangsmåder med standard antidepressiva.
Med en forståelse af skjoldbruskkirtlens fysiologi og tilhørende funktionsforstyrrelser, der er til stede hos depressive patienter, er det klart, at T3 tilskud bør overvejes hos alle depressive og bipolare patienter på trods af “normale” blodprøve niveauer.
Kent Holtorf, MD er direktør for Holtorf Medical Group. I linket til videoen herunder, fortæller han om blodprøver og fejlbehandlinger. Han deler en undersøgelse, der viste at T3 medicin er en bedre antidepressiv end de gængse antidepressiver.
Det er tid til forandring
Kilde
http://hypothyroidmom.com/when-thyroid-disease-masquerades-as-psychiatric-disorder/
https://www.holtorfmed.com/thyroid-dysfunction-as-cause-of-depression/
https://www.nimh.nih.gov/funding/clinical-research/practical/stard/allmedicationlevels.shtml
Uddrag, frit oversat af Anett Kromann
med tilladelse fra Dana
Udgivet 8.08.2015
Opdateret 10. marts 2019