Kan lav eller lav/normal skjoldbruskkirtelfunktion føre til type 2 diabetes?


Kan lav eller lav/normal skjoldbruskkirtelfunktion føre til type 2 diabetes?

Mennesker med prædiabetes og lav skjoldbruskkirtelfunktion (forhøjede stofskiftetal) har mere end dobbelt så stor sandsynlighed for at udvikle type 2 diabetes i forhold til mennesker med normale stofskifteniveauer, viser en ny undersøgelse offentliggjort 30. september 2016 i tidsskriftet BMC Medicine

Forskere fra Erasmus Medical Center i Holland fulgte 8,492 voksne, i alderen 54-74, i næsten otte år. I begyndelsen havde 1338 prædiabetes og 7114 havde normale blodsukkerniveauer. Efter 7,9 år havde 798 udviklet type 2 diabetes. Samlet set har mennesker med lav skjoldbruskkirtelfunktion – selv i lavt til normal området – øget risiko for diabetes med 13%. Men blandt de med prædiabetes er risikoen for at udvikle type 2 diabetes varierende med 15% og for de med normal skjoldbruskkirtelfunktion med 35%. Selv ved ”lav til normal” skjoldbruskkirtelfunktion øges risikoen.

Dette er den første store undersøgelse for at spore lav og lav/normal skjoldbruskkirtelfunktion og risiko for diabetes 2. ”Der er ingen andre undersøgelser som omhandler forholdet mellem diabetes og stofskiftet i det euthyroide område eller hos personer med prædiabetes,” noterer forskerne.  

Ledende forsker Layal Chaker, Department of Endocrinology and Epidemiology på Erasmus Medical Center fortalte, at det er for tidligt at anbefale stofskifteblodprøver for mennesker med prædiabetes. Og mens behandling af lav skjoldbruskkirtelfunktion kan hjælpe folk med type 2 med kontrol af deres blodsukker, vides det ikke, om behandling kunne forhindre eller forsinke udfaldet. 

”Vores resultater tyder på, at screening hos mennesker med prædiabetes kunne komme i betragtning til yderligere forskning,” siger Dr. Chaker.

”Der er mange måder, hvorpå høje stofskiftehormonniveauer kan øge risikoen for diabetes,” sagde han. ”Først og fremmest er stofskiftehormoner afgørende for kroppens stofskifte og energiforbrug. Høje niveauer af stofskiftetal er forbundet med højere Body Mass Index, som igen er en risikofaktor for diabetes.”

Men der synes at være en dybere forbindelse. ”Når vi tegner os for [BMI] i vores analyser ser vi fortsat en sammenhæng af stofskiftehormonniveauerne med risiko for diabetes, især hos personer med glucoseniveauer inden for det prædiabetiske område,” siger han. ”Stofskiftehormoner er også direkte involveret i kontrollen af ​​insulinsekretion og glucosehomeostase. Hypothyroidisme (lavt stofskifte) er associeret med nedsat insulinfølsomhed og glucosetolerance og behandling af hypothyroidisme har vist sig at forbedre dette. Den nøjagtige mekanisme eller de mekanismer, der er involveret i sammenligningen skal undersøges.”

Deltagerne i undersøgelsen er alle en del af det store, igangværende Rotterdam Study for at spore udviklingen af ​​aldersrelaterede sygdomme hos beboerne i Ommoord, et stort kvarter i den hollandske by Rotterdam. De frivillige deltageres status var allerede blevet kontrolleret ved at måle niveauet af thyreoidea stimulerende hormon (TSH) og thyroxin (også kaldet T4). Forhøjet TSH og reduceret T4 indikerer lav skjoldbruskkirtel funktion.

Hvis yderligere forskning bekræfter en sammenhæng for mennesker med prædiabetes og lav eller lav-normal thyreoideafunktion, kunne det kraftigt opfordres at vedtage en sund livsstil for at forhindre prædiabetes eller endda begynde diabetesbehandling eller stofskiftehormonbehandling tidligere, noterer forskerne. 

Endokrinolog Larry A. Distiller, Center for Diabetes & endokrinologi i Sydafrika, har studeret satser for hypothyroidisme hos personer med type 2 diabetes Han er enig i, at der ikke er nok beviser til at foreslå stofskiftescreening for mennesker med prædiabetes. ”Rutinemæssig screening for hypothyroidisme hos patienter med diabetes eller prædiabetes er omstridt,” siger Dr. Distiller.

”Nogle retningslinjer anbefaler rutinemæssig screening, men de fleste gør ikke. Både hypothyroidisme og diabetes er almindelige tilstande og almindelige ting forekommer almindeligvis, så det er svært at antage at det ene fører til det andet.

Dr. Distiller tilføjede, at der er ”ingen beviser” på, at det at behandle hypothyroidisme ville kunne forhindre at prædiabetes udvikler sig til type 2 diabetes.

Kilde:
https://www.endocrineweb.com
Originalartiklen: https://bmcmedicine.
Udgivet fra kilden 10/11/2016
Opdateret fra kilden 02/15/2017
Frit oversat af Anett Kromann
Udgivet 6.06.2017


Tillæg:
StofskifteSupport har kendskab til patienter med diabetes 2 og hypothyroidisme. Vi har fundet frem til 2 patienter med begge lidelser.
Den ene patient har ved hjælp af henholdsvis kombinationsbehandling (medicinering med Liothyronin T3 & Eltroxin/Euthyrox) den anden patient ved hjælp af magistrel medicin Thyroid, overvundet diabetes 2, deres tal er nu normaliseret. Begge har været medicineret med diabetes medicin, men har nu ikke mere brug for medicinen. Blodprøverne for patienterne og forløbet vil blive tilføjet her på siden.

Print Friendly, PDF & Email