Skjoldbruskkirtel dysfunktion og hjertekarsygdomme


Skjoldbruskkirtlens dysfunktion og hjertekarsygdomme

En PhD Thesis af Læge Christian Selmer
Christian Selmer, Jonas Bjerring Olesen, Morten Lock Hansen, Lene Mia von Kappelgaard,
Jesper Clausager Madsen, Peter Riis Hansen, Ole Dyg Pedersen, Jens Faber, Christian Torp-Pedersen, og Gunnar Hilmar Gislason


Hyperthyroidisme/hyperthyreose = højt stofskifte

Hypothyroidisme/hypothyreose = lavt stofskifte

 

Kontekst: Dysfunktion af skjoldbruskkirtlen er tidligere blevet associeret med en øget risiko for død af hjertekarsygdomme og øget risiko for død generelt, men der findes kun begrænsede data om mild dysfunktion af skjoldbruskkirtlen og dødelighed.

 

Formål: Formålet med dette studie var at undersøge dødelighed af hjertekarsygdom og for dødelighed generelt hos personer med klinisk manifesteret dysfunktion af skjoldbruskkirtlen (stofskiftehormonniveauer uden for normalområdet), og med subklinisk/mild dysfunktion (ændringer i stofskiftehormonniveauer inden for normalområdet med risiko for at udvikle manifesteret stofskiftesygdom).

 

Design: Studiet er et retrospektivt kohortestudie (data er indhentet bagudrettet og studiet er udført på en gruppe mennesker, der er fulgt over et stykke tid).

 

Deltagere: Forsøgsdeltagerne, alle uden tidligere stofskiftesygdom, havde fået taget stofskifteblodprøver (TSH og frit T4) i forbindelse med konsultation hos egen læge i perioden 2000-2009 i København. Information om hjertekarsygdom og dødelighed blev indhentet fra nationale registre.

 

Resultater:

I alt 47.327 dødsfald ud af 563.700 inkluderede personer blev registreret i løbet af forsøgsperioden.

Den generelle dødelighed var øget med ca. 25% både hos personer med manifesteret hyperthyroidisme og subklinisk hyperthyroidisme i forhold til personer med normal skjoldbruskkirtelfunktion.

Derudover var risikoen for alvorlig hjertekarsygdom (såsom blodprop i hjerte eller hjerne, hjertesvigt eller hjerneblødning) øget med ca. 10-15% hos personer med manifesteret og subklinisk hyperthyroidisme i forhold til personer med normal skjoldbruskkirtelfunktion. Denne øgede risiko skyldtes i høj grad en øget risiko for hjertesvigt.

En lille reduktion, knap 10%, i den generelle dødelighed sås hos personer med subklinisk hypothyroidisme med et TSH niveau på 5-10.

Ved hjælp af biokemiske data fra Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium og de danske landsdækkende registre (Landspatientregisteret og Lægemiddelstatistikdatabasen, Dødsårsagsregistret og det Centrale Person Register, har vi været i stand til at gennemføre undersøgelser på alle niveauer af forstyrrelser i skjoldbruskkirtlens funktion og set på sammenhængen med forkammerflimren (atrieflimren) og dødelighed (mortalitet).

 

Konklusioner: Hjertesvigt er den hyppigste årsag til en øget kardiovaskulær mortalitet ved både manifesteret og subklinisk hyperthyroidisme (højt stofskifte). Subklinisk hypothyroidisme kan være forbundet med en lavere generel dødelighed (lavt stofskifte).

Subklinisk dysfunktion af skjoldbruskkirtlen er meget udbredt i den danske befolkning og mistænkes for, at øge risikoen for udvikling af en lang række lidelser herunder hjertekarsygdomme. Der har været megen debat herom, og i øjeblikket er den reelle betydning af milde funktionsforstyrrelser i skjoldbruskkirtlen ikke fuldt belyst.

Tidligere undersøgelser har specielt lidt under mangel på inkluderede patienter og begrænsede mængder af biokemiske data. Derfor har det ikke tidligere været muligt at rapportere for hele spektret af forstyrrelser i skjoldbruskkirtlens funktion i én samlet befolkningsundersøgelse.

 

Denne afhandling viser:

 

Hyperthyroidisme (højt stofskifte):

Patienter med nydiagnosticeret atrieflimren uden kendt stofskiftesygdom har tilbøjelighed til at udvikle manifesteret hyperthyroidisme. Dermed kan atrieflimren være det første tegn på tidlige stadier af hyperthyroidisme.

Subklinisk hyperthyroidisme er forbundet med øget risiko for atrieflimren og død primært pga. hjertesvigt. Til gengæld er mild hyperthyroidisme ikke forbundet med en øget risiko for cancer eller blodprop i hjertet eller hjernen.
Specielt interessant var fundet af øget risiko for atrieflimren og dødelighed hos patienter med ”høj/normal” funktion af skjoldbruskkirtlen, dvs. lavt TSH inden for det normale referenceområde, (subklinisk hyperthyroidisme). Studierne har således vist, at selv milde forstyrrelser i skjoldbruskkirtlens funktion har betydning for udvikling af hjertekarsygdomme. Patienter med mild hyperthyroidisme har en øget risiko for at udvikle hjertekarsygdomme og bør monitoreres og behandles i overensstemmelse hermed.

 

Hypothyroidisme (lavt stofskifte):

Subklinisk/mild hypothyroidisme er forbundet med lav risiko for atrieflimren og tilmed nedsat dødelighed (hos de med TSH 5-10 = over referencen) sammenlignet med personer med normalt stofskifte. Patienter med hypothyroidisme kombineret med høj TSH mere end >10 havde dog øget risiko for blodprop i hjertet.
Subklinisk hypothyroidisme med øget TSH men T4 inden for referenceområdet har vist sig at forårsage en række negative forhold inkl. forandringer i hjertefunktionen, insulinresistens, forhøjet systemisk vaskulær modstand*, øget homocystein niveau**, øget inflammatoriskmarkør niveau, ændret endotelfunktion*** og forhøjede kolesterolniveauer.

På trods af disse observationer er optimal behandling af subklinisk hypothyroidisme stadig kontroversiel, og det er uklart, om det er forbundet med en øget dødelighed.

Der er en tydelig mangel på randomiserede, kontrollerede undersøgelser på dette område.

 

Vaskulær modstand beskriver i hvilken grad blodkarrene i det kardiovaskulære system –  arterier, kapillærer og vener – påvirker tilstrømningen af ​​blod til de forskellige organer i kroppen
Homocystein er en aminosyre, som dannes i alle kroppens celler i forbindelse med omdannelsen af svovlholdige aminosyrer, fx under nedbrydningen af proteiner fra kosten. Folinsyre, B12 vitamin og B6 vitamin (pyridoxin) fremmer nedbrydningen af homocystein.
Blodkarrenes inderste lag er beklædt med endothelceller. Endothelcellelaget afgør blandt andet hvilke stoffer/molekyler, der frigives fra blodkarrene. Endothelfunktionen har især stor betydning for kroppens betændelsesreaktioner.

Med tilladelse fra Læge Christian Selmer og Hjerteforeningen

http://journals.plos.org
https://www.herlevhospital.dk
Tilrettet til Stofskiftesupport af læge P. Reim.
Udgivet 30 juli 2015
Opdateret 8.03.2017

Print Friendly, PDF & Email

stofskiftesupport.dk

Du er ikke alene

Oversæt / Translate »