Biotin og uregelmæssigheder i stofskifte-blodprøver

Mange patienter med stofskiftesygdom tager kosttilskud indeholdende Biotin.
Biotin kan påvirke dine stofskifte-blodprøver og give falske resultater i forhold til for eksempel Thyroidea cancer (skjoldbruskkirtel kræft) og Graves’.

I et eksempel henviste en praktiserende læge sin patient til en endokrinolog fordi patientens blodprøver pludseligt begyndte at afvige. T4 blev pludseligt meget højt selvom TSH forblev normal. Og dette var efter mange års stabile resultater i almindelig T4-monobehandling.

De prøver, endokrinologen foretog var ligeså inkonsistente: Frit T4 og Frit T3 var forhøjede, men T4, T4 index og TSH var normale.

Heldigvis var endokrinologen i stand til at opklare mysteriet ved at stille patienten et enkelt og meget simpelt spørgsmål: ”Tager du kosttilskud indeholdende biotin?”

Svaret var ja, patienten var for nyligt begyndt at tage 10 mg biotin hver dag i håb om at styrke hår og negle. Da hun holdt op med at tage biotin blev blodprøverne igen normale. De unormale prøveresultater havde således intet at gøre med hendes stofskiftesygdom, men var forårsaget af interferens [påvirkning] fra biotintilskuddet.

Endokrinologen, Mariash, præsenterede for nyligt sin case for The International Thyroid Congress fordi han i sin praksis har oplevet flere lignende tilfælde at biotin-interferens i stofskifteblodprøver, og ”de fleste endokrinologer kender ikke til problemet!”

En anden endokrinolog, Carol Greenlee, som praktiserer i Colorado, USA, er enig. Også hun møder flere og flere patienter med abnorme stofskifteblodprøver forårsaget af biotin-indtag.

”Bare i går så jeg en patient som havde været hele møllen igennem for at blive udredt for stofskiftesygdom. Hendes blodprøver indikerede hyperthyroidisme (højt stofskifte) forårsaget af Graves’, men kvinden tog store doser biotin. Denne kvinde har formentligt ikke Graves’ eller andre stofskiftesygdomme. Vi risikerer at behandle folk for sygdomme de ikke har, og det er skræmmende!”

Et ureguleret kosttilskud

Mange mennesker tager Biotin fordi de tror, det booster keratin og derfor er godt for hår, hud og negle. Det markedsføres under mange forskellige navne, herunder B7-Vitamin, H-Vitamin og Coenzym R og nogle gange sælges det blot som kosttilskud til at styrke hår og negle.

Biotin er et B-vitamin. Det anbefalede daglige indtag er 30 mcg (mikrogram). Det er også den mængde, der findes i et typisk multivitamin kosttilskud. Men nogle patienter – som for eksempel den case endokrinologen Mariash mødte – tager flere miligram biotin. Det sælges i helsekostforretninger både online og i fysiske butikker så patienten ser det ikke som en medicin, og tænker derfor ikke over at nævne det for lægen.

 


Et problem med blodprøveanalyse-metoder

Problemet blev opdaget fordi næsten alle laboratorier bruger biotin i blodprøveanalyser. De er afhængige af biotin-straptavidin tiltrækning som ankring til prøvens antistoffer eller til at fange antistoffer når de har reageret med patientens blod i prøven, forklarer Stefan K. Grebe som er professor i Laboratory Medicine & Pathology ved Mayo Clinic i Minnesota.

 

Overblik

Mange stofskiftepatienter tager kæmpe doser biotin som kan forårsage falsk forhøjet eller falsk lave resultater i en lang række blodprøver, herunder stofskifteprøver.

Folk bruger typisk biotin for at styrke hår, hud og negle. Og de tænker formentligt ikke over at informere deres læge om indtaget, ligesom lægen formentligt ikke hverken spørger eller kender de potentielle implikationer i forhold til blodprøverne.

Biotin-interferens [påvirkning] kan forårsage fejldiagnoser og fejlbehandling i et ukendt antal patienter.

Store doser biotin i en patients blodprøve kan forstyrre resultatet, men effekten kan være forvirrende, fordi det både kan forårsage forhøjede og lave værdier. Det afhænger af, hvilket stof, der testes for og inkubationstiden og endda forskellige analysemetoder ved de forskellige laboratorier.

Ved Mariashs laboratorium bruges et fluoriderende biotin-streptavidin målingssytem, så biotin i blodprøven kan give falske forhøjede resultater, men hverken Total T4 eller TSH bliver påvirket. Men på Greenlees laboratorium giver den samme biotin i blodprøven falskt lavt TSH resultat, imens frit T3 og frit T4 ikke påvirkes. Biotin forårsagede også falske positive skjoldbruskkirtel-receptor antistof-prøver (TRAb), hvilket kan betyde en Graves’ fejldiagnose.

Grebe mener, at det er op til den praktiserende læge at være opmærksom på problemet. ”Hvis resultatet fra laboratoriet er ulogisk eller inkonsistent i forhold til det kliniske billede, bør lægen altid overveje blodprøve-interferens før han eller hun kaster sig over mere eksotiske forklaringer såsom TSH-hormon-producerende hypofyse tumorer eller lignende.”

Mærkelige blodprøve-resultater og en åbenbaring

Greenlee havde en patient som skulle udredes for en mulig binyre-cancer. Patienten havde symptomer såsom væskeophobning og vægtøgning. Hendes ansigt var rødt og hun havde skægvækst og hårtab på hovedet. Både kortisol og testosteron var skyhøje ved blodprøverne. Hendes stofskifteprøver var også forvirrende, med lavt TSH men normalt T4 og T3.

En CT-scanning af binyrerne udelukkede tumorer som årsag til kvindens blodprøve-resultater og symptomer. Kvinden blev bedt om at komme tilbage næste morgen og blev denne gang bedt om at faste op til blodprøverne. Denne gang var blodprøveresultaterne normale. Greenlee troede måske at der var sket en fejl på laboratoriet. At prøverne var blevet forbyttet.

Der gik faktisk et stykke tid førend mysteriet blev løst. Det viste sig, at patientens problemer stammede fra et middel mod hårtab som kvinden brugte. Midlet indeholdt minoxidil og biotin. Kvinden brugte midlet selvom det ikke anbefales til brug for kvinder. Hun puttede midlet på hovedet hvilket resulterede i et rødt, behåret ansigt. Og anormale blodprøver.

Den sidste brik i puslespillet fandt Greenlee da hun sad og forberedte en tale til en konference og faldt over en reference til biotin-interferens ved parathyroid-hormon-blodprøve (PTH-biskjoldbruskkirtel). Yderlige research ledte til mange andre tilfælde af biotin-interferens. Så gav det mening at patientens fastende blodprøver var normale, for biotin er et vandopløseligt vitamin, og var derfor ikke tilstede i forstyrrende mængder. Biotinen var årsag til de anormale kortisol, testosteron og TSH resultater. Greenlee konfererede med Grebe for at lære mere om blodprøveanalyse-metoder og de arbejdede tæt sammen med laboratorier for at gøre dem opmærksomme på potentiel interferens.

Biotin årvågenhed

Greenlee identificerer altid patienter, som tager biotin nu. ”Vi har store skilte overalt i vores klinik hvorpå der spørges om folk tager biotin. Før havde vi smuk kunst på væggene, men vi er ligeglade med det nu, for det her er mere vigtigt!”

”Det kan være farligt ikke at være opmærksom på dette problem,” siger Mariash og tilføjer at det er endnu mere vigtigt, fordi laboratorier kan ændre analysemetoder uden forvarsel. Ifølge Grebe sker biotin-interferens kun ved biotin-doser som er mindst 3 gange så høje som det anbefalede daglige indtag. Men dette niveau nås hurtigt ved de megadoser mange tager.

Grebe foreslår at læger beder deres patienter holde op med at tage biotin og genteste dem, hvis blodprøverne er anormale. Biotin er et vandopløseligt vitamin, så det er hurtigt ude af kroppen igen, og selv en dag kan gøre en stor forskel på blodprøven.

Og selvom litteraturen først og fremmest fokuserer på problemer med stofskifte-, parathyroidea- og binyreblodprøve-resultater, kan biotin-interferens være en potentiel medspiller i andre anormale blodprøveresultater.

Kilde:
http://endocrinenews.endocrine.org/january-2016-thyroid-month-beware-of-biotin/
Oversat af Joan Lowe

Publiceret januar 2016
Udgivet 24. oktober 2016


Her fødevarer med indhold af B7 biotin, som kan erstatte ren biotin (red.):

http://www.rapsol.dk/

 

Scroll Up
Oversæt / Translate »