Undertrykt TSH og blodprøver


TSH niveauet svinger henover døgnet og afspejler ikke skjoldbruskkirtlens hormonniveau

TSH (Thyreoidea Stimulerende Hormon) niveauer bruges af endokrinologer til at diagnosticere og behandle problemer med skjoldbruskkirtlen. Følgende er fra første afsnit i American Association of Clinical endocrinology medicinske retningslinjer: 

“Det følsomme thyreoidea stimulerende hormon (TSH eller thyrotropin) er den bedste screeningstest for hyperthyroidisme (højt stofskifte) og hypothyroidisme (lavt stofskifte), og er i de fleste ambulante, kliniske situationer den mest følsomme test til påvisning af mildt, højt eller lavt stofskifte.”

Det er ikke logisk

TSH er et hypofyse hormon, ikke et skjoldbruskkirtel hormon, så TSH er et indirekte mål af skjoldbruskkirtlens hormonniveau. Der er mange tilfælde, hvor TSH niveauet falder til under referenceområdet (hvilket iflg. Endokrinologisk praksis indikerer hyperthyroidisme), når patienten faktisk er klinisk hypothyroid eller Euthyroid, men bestemt ikke hyperthyroid.

Mange har frie og total T3 niveauer samt frie og total T4 niveauer, der ligger inden for referencen med lave TSH niveauer, hvilket er i modstrid med dette paradigme. På grund af denne pseudoundertrykkelse, bør et lavt TSH ikke anvendes til at diagnosticere hyperthyroidisme (højt stofskifte) uden at man samtidigt vurderer frit og totalt T3 og frit og totalt T4.

På samme måde bør et lavt TSH heller aldrig stå alene, som argument for at nedsætte dosis, når man er i behandling for lavt stofskifte. Beslutning om dosering baseret alene på TSH er en form for paradigme lammelse; en fiksering på det aktuelle paradigme på trods af overvældende bevis for, at paradigmet er fejlbehæftet. Kan det tænkes at dette fejlbehæftede paradigme er årsagen til, at så mange med “normale” TSH niveauer har så mange hypothyreose symptomer?

En TSH blodprøve kan undertiden være nyttig. Lave TSH niveauer (nær nul) med højt stofskifte symptomer kan være det første tegn på, at en patient (som ikke er i behandling med skjoldbruskkirtelhormoner (syntetiske eller animalsk udvundne), har Graves‘ sygdom. Yderligere antistoftest (blodprøve) bekræfter diagnosen. Et TSH over 1,0 (hos personer i behandling) kan indikere en vis grad af lavt stofskifte, og dosisøgning kan være berettiget, eller der skal ses på andre faktorer såsom jernmangel, kortisol og blodsukker (diabetes).

Det nuværende TSH referenceområde er sandsynligvis for højt, da laboratorieprøverne inkluderer udiagnosticerede hypothyroide patienter (lavt stofskifte). Data viser, at afroamerikanere, som har en meget lav forekomst af Hashimotos Thyroiditis, har en gennemsnitlig TSH på 1,18. Det kan være mere repræsentativt for den sande normale gennemsnitlige TSH hos en normal befolkning.

En anden undersøgelse fandt øget åreforkalkning (som korrelerer med hjertesygdomme) hos patienter, hvis TSH var mellem 2,01-4,0, hvilket er inden for normalreferencen.

 

Forfatterne konkluderede, at “det kan foreslås, at TSH-værdier mellem 2,01 og 4,0 g enhed/ml indikerer et nedsat stofskifte og at et sådant TSH ikke blot er “højt normalt”. Det konkluderedes, at definitionen af det “normale” interval for TSH værdier sandsynligvis bør genovervejes. 

” Under alle omstændigheder bør dosisjusteringer

aldrig baseres på TSH-niveauer alene. ” 

TSH hos personer med en dysfunktionel hypothalamus eller hypofyse vil aldrig præcist afspejle deres faktiske skjoldbruskkirtel hormonniveauer. Dette er almindeligt hos mennesker, der har haft skader i hovedet. 
Graves’ patienter, der er behandlet med radioaktivt jod (RAI), en thyroidektomi (fjernelse af dele af eller hele skjoldbruskkirtlen), eller som tager anti-skjoldbruskkirtel-lægemidler (ATD), og får stofskiftemedicin i form af syntetisk T4, evt. T3 eller animalsk udvundet skjoldbruskkirtelmedicin, bør ikke doseres vha. TSH. Graves’ forårsages af TSH receptor antistoffer, og TSH er ofte supprimeret (undertrykt) i mange måneder eller længe efter, selv efter at behandlingen bringer de faktiske thyreoideahormoner inden for normal referencen eller endda under reference. 

Hvis disse patienter ikke må få tilstrækkelig mængde skjoldbruskkirtel hormonmedicin på grund af deres undertrykte TSH, vil disse patienter lide af lavt stofskifte. De ville have det meget bedre ved at justere deres dosis i forhold til deres frie T3 og frie og total T4 i stedet for at justere efter TSH.

Radioaktiv jodbehandling og thyroidektomi fjerner ikke Graves’ antistoffer fra blodet. Behandlingerne fjerner blot organet (skjoldbruskkirtlen), som var under angreb. Hvis antistofferne forbliver høje, vil TSH fortsat være supprimeret, uanset hvor lave de faktiske niveauer af skjoldbruskkirtelhormoner er, og andre organer som øjne og hud kan blive angrebet.

Hashimotos patienter har andre antistoffer (skjoldbruskkirtelhormon peroxidase og thyroglubin, Anti-TPO) og disse patienter cykler ofte imellem højt og lavt stofskifte, hvilket kan forårsage store udsving i deres TSH. Før eller siden vil den svækkede skjoldbruskkirtel medføre, at patienten forbliver i lavt stofskifte. Men dette kan tage mange år. En livstid for nogen patienter. Af denne grund får mange patienter det bedre, hvis de behandles med stofskiftehormoner, så deres TSH supprimeres, fordi den supprimerede TSH reducerer stimulering af skjoldbruskkirtlen, hvilket resulterer i sænkede antistoffer og stopper de kontinuerlige høje/lave udsving.

Enhver stofskifte-medicin, der indeholder T3, såsom Liothyronin, eller animalsk udvundet stofskiftemedicin (Thyreoid, Armour, Erfa, NatureThroid), supprimerer (undertrykker) TSH. En undersøgelse (på rotter) viste, at den relative styrke af T3 til T4, i form af dets evne til at inhibere TSH var 100:12. Det direkte T3 i blodet opfattes af hypothalamus / hypofysen, som fastslår at der ikke er brug for yderligere hormoner fra skjoldbruskkirtlen, så ingen TSH frigives. En normal skjoldbruskkirtel udskiller kun en minimal mængde af T3. Størstedelen af ​​kroppens T3 konverteres fra T4 efter behov i løbet af dagen, mens en person på T3 eller animalsk udvundet medicin, får en koncentreret dosis af T3 på én gang.

 

Dette forklarer den supprimerede TSH. Patienter på kombinationsbehandling enten med syntetisk T4+T3 eller animalsk udvundet stofskiftemedicin udviser ikke symptomer på højt stofskifte på trods af det supprimerede TSH. Faktisk vil dosering ud fra TSH som oftest efterlade patienten undermedicineret og symptomatisk. 
En undersøgelse af 832 hypothyreose patienter’s urin over 24 timer, viste, at frit T3 havde den højeste inverse korrelation med kliniske symptomer. Med andre ord, jo højere urin frit T3, desto færre symptomer og vice versa. Urin frit T3 påvirkes ikke af thyreoideabindende globuliner og korrelerede fint med sværhedsgraden af ​​otte typiske, kliniske hypothyreose symptomer:

  • Depression
  • Træthed
  • Kulde
  • Hovedpine
  • Muskelkramper
  • Forstoppelse
  • Gigt
  • Akillessene refleks

T4, frit T4 og TSH havde som regel ingen korrelation til disse symptomer.

Undertrykt TSH er ildeset af læger, fordi de føler, at det kan føre til hypofyse atrofi (svind af organet). Men en undersøgelse, hvor thyroideahormon blev stoppet efter lang tids brug og TSH suppression, viste en tilbagevenden til det normale niveau inden for to til fem uger. Serum T4 vendte også tilbage til det normale cirka fire uger efter, at hormonbehandling blev stoppet.

En rapport hævder, at kun metaboliske målinger såsom basal temperatur kan anvendes til at bestemme den optimale dosis, fordi de viser de faktiske metaboliske virkninger af thyroideahormon på det cellulære niveau. Serum T3 og T4 niveauer er også en indirekte måling, fordi effekten af disse afhænger af deres optag på celleniveau. TSH er faktisk inferens på andet niveau. Der er nogle interessante diagrammer i rapporten, der skildrer det omvendte forhold af TSH til eksogen (udefrakommende) T4 og T3 indtag, og hvordan det ønskede niveau af T3 og/eller T4 kun kan nås når TSH falder under referenceområdet.

Thyreoidea kræftpatienter på TSH suppressionsterapi viste ikke tegn på højt stofskifte, medmindre deres serum frit T4 også var højt. Der var ingen korrelation med TSH. Følgende blev konkluderet: ” Selv om graden af ​​TSH suppression nu præcist kan overvåges med nye tredje generations TSH analyser, kan hyperthyroidisme ikke defineres ved brug TSH koncentration”.

Fordi TSH kommer fra hypofysen i hjernen, og hjernen og kroppen er i to forskellige “afdelinger”, afspejler TSH kun hjernens behov for thyroideahormon.

Problemer i:

  • Nervesystemet
  • Det endokrine system
  • Immunsystemet
  • Stofskiftet
  • Ernæringstilstanden

kan alle påvirke signalerne fra hypofysen. Dette er kendt som ikke thyroidal sygdom; der er intet galt med skjoldbruskkirtlen selv, men TSH signalet påvirkes.

  • Graviditet
  • Diabetes
  • Traumer
  • Nyresygdom
  • Leversygdom
  • Sepsis
  • Hjertelidelser (hjertetransplanterede eller bypass)

har alle konsekvenser for hypofysens produktion af TSH og gør TSH til et dårligt diagnostisk redskab. Ovennævnte kliniske situationer er på ingen måde fyldestgørende. TSH viser en sæson variation hos raske mennesker, med de laveste TSH niveauer i foråret. Variationen fra middelværdien TSH (gennemsnit af de 12 månedlige TSH-værdier) er 29,1%.

TSH falder ved faste 

De fleste patienter får taget deres blodprøver fastende, fordi andre blodprøver såsom glukose og kolesterol kræver det. Men dette kan resultere i en kunstigt lav TSH, der ikke afspejler sande skjoldbruskkirtel hormon niveauer.

TSH har en døgnrytme, som topper omkring midnat (med stor individuel variation), og er lavest om eftermiddagen; udsving er således helt normale. Ændringen i TSH på et døgn fra top til bund er ca. 72%.

Frit T3 har en lignende døgnrytme (med et mindre udsving) med en tidsforskydning på cirka 90 minutter efter TSH.

Frit T4 følger ikke TSH kurven overhovedet. Blodprøver taget om morgenen kan være væsentligt forskellige fra blodprøver taget om eftermiddagen efter frokost.

Konsekvensen kan være et “normalt” TSH hvor den på et andet tidspunkt på døgnet ville vise lavt eller højt stofskifte. TSH er det, lægen bruger til at beslutte, om der skal justeres i dosis. Kan det forsvares?

En undersøgelse sammenlignede tidlig morgen fastende serum TSH blodprøver med ikke fastende blodprøver taget sidst på formiddagen fra de samme patienter på samme dag.

Hos 97 af 100 forsøgspersoner faldt det ikke fastende formiddags TSH med gennemsnitligt 26 til 39% i forhold til tidlig morgen fastende TSH. Det betød, at 6% af de patienter, som tidligere blev diagnosticeret som subklinisk hypothyreoide blev diagnosticeret “normale”. Da tidspunktet på året, på dagen og fastestatus har stor indflydelse på serum TSH, synes en diagnose baseret udelukkende på TSH tvivlsom.

Thyreoideahormon resistens syndrom er en tilstand, hvor kroppens væv er resistente over for virkningerne af thyreoideahormon. I generaliseret modstand mod Thyroidhormon (GRTH), kan man have forhøjede serumniveauer af T4 og T3 men normale eller forhøjede TSH niveauer, selvom en undertrykt TSH kunne forventes. Disse patienter er som regel klinisk Euthyroide (raske) og kræver ingen behandling. Dette er endnu et eksempel, hvor TSH ikke kan anvendes til at stille en diagnose.

 

En TSH nær nul, kan ikke være sundt

siger de fleste læger, fordi det betyder, at patienten har højt stofskifte. Sunde mennesker har ikke en supprimeret TSH. Der er faktisk TSH receptorer i hele kroppen, ikke blot i skjoldbruskkirtlen, så TSH har et formål ud over stimulering af skjoldbruskkirtlen.

TSH’s rolle kan være at stimulere T4 til T3 konvertering på celleniveau, idet hvert organ har sit eget specifikke T3 behov, som kan være højere eller lavere end hos andre væv.

Eksperimenter udført på rotter viste en positiv effekt på T3 niveauet ved indsprøjtning med TSH.  Frigivelsen af ​​T3, væv T3 produktion, netto T3 produktion i både lever og nyre (perfunderet med 250 g enhed / ml TSH) var signifikant højere end for de kontroller, som ikke fik tilført TSH.

En statistisk analyse, som sammenlignede tabeller TSH vs. Frit T3 og frit T4 mellem ubehandlede patienter og patienter på T4 monobehandling, viste markante forskelle mellem de to grupper. Hos patienter på T4 monobehandling var en signifikant højere dosis T4 nødvendig for at bringe T3 niveauet inden for normalreferencen. Tilsyneladende er T4 monobehandling ikke sammenlignelig med den normale skjoldbruskkirtelfysiologi, fordi der er en modsætning imellem frit T4/TSH feedback og T3 produktion.

T3 monobehandling foretrækkes ved myxødem koma (svært lavt stofskifte, som medfører koma og nær død). I en undersøgelse døde 50% af patienter med myxødem koma ved behandling med T4. I en anden undersøgelse overlevede alle patienter som fik T3 først, efterfulgt af T4.

“Man kunne spekulere på, om disse mennesker havde dårlig T4 til T3 konvertering

 til at starte med, som måske forårsagede deres tilstand, eller at T4 er for langsomt

 virkende til at nedbringe niveauet ved akut kritisk myxødem.”

Mens T4 har sine egne væsentlige egenskaber, er det muligt at leve uden T4, hvorimod T3 er helt essentielt for vores overlevelse. Alligevel bør monobehandling med T3 kun være sidste udvej, evt. i en kortere periode for at nedbringe reverse T3, eller cancerbehandling.

Hvis TSH’s primære rolle er at støtte T4 til T3 konvertering på celleniveau, så kan en person med lavt TSH risikere af have et utilstrækkeligt niveau af T3. Faktisk rapporterer mange patienter en lav TSH med samtidigt lavt T3, men et T4 midt i eller endog øverst I referencen.

 

Supprimering (undertrykt TSH)

Ved medicinering med animalsk udvundet stofskiftemedicin (Thyreoid, Erfa, Armour, Nature Throid) er et supprimeret TSH almindeligt, fordi indholdet af T3 i animalsk udvundet stofskiftemedicin hæmmer stimulering fra både hypothalamus og hypofysen. Derfor kan patienter, der tager animalsk udvundet stofskiftemedicin, have begrænset T4 til T3 konvertering på grund af TSH mangel. Men da animalsk udvundet stofskiftemedicin imidlertid indeholder T3, opvejer dette TSH manglen. Under alle omstændigheder er det muligt at leve med en undertrykt TSH, og mange på animalsk udvundet stofskiftemedicin oplever netop, at de lever igen fordi de oplever, at kun med et supprimeret TSH undgår de symptomer på lavt stofskifte.

I en ideel verden, ville alle vores blodprøver ligge indenfor “referencen” og vi ville ha’ det godt.

Erfaringen viser at de fleste mennesker på T4 monobehandling ikke har supprimeret TSH, men at mange på kombinations behandling (syntetisk T4+T3) og de fleste på animalsk udvundet stofskiftemedicin har supprimeret TSH; sandsynligvis på grund af T3.

Mange som har prøvet både syntetisk og animalsk udvundet stofskiftemedicin har det bedre på animalsk udvundet stofskiftemedicin. Måske det bedste fra begge verdener kan opnås ved at kombinere de to medikamenter. Ved at sænke dosis af animalsk udvundet stofskiftemedicin og tage det flere gange i løbet af dagen får TSH chance for at stige.

Da animalsk udvundet stofskiftemedicin for nogen patienter indeholder for meget T3 i forhold til T4, kan et bedre resultat for disse patienter måske opnås ved at kombinere animalsk udvundet stofskiftemedicin med syntetisk T4. Dette ville naturligvis ikke virke for folk med konverteringsproblemer, men det kan være løsningen for visse patienter.

Hvis du gerne vil have dit stofskifte testet, skal du bede om disse blodprøver:

  • TSH
  • Frit T4
  • Total T4
  • Frit T3
  • Total T3
  • Anti-TPO (Hashimotos eller Ord’s)
  • TRAb (Graves’)

Når du får dine resultater, så se på, hvor du ligger, og på forholdet imellem de forskellige hormoner. Hvis du ikke beder specifikt om disse prøver, så tester din læge formentligt kun din TSH og som du kan se, så fanger denne ikke alle tilfælde af lavt stofskifte og kan ikke bruges til at vurdere behandlingen for patienter hverken på T4, kombintionsbehandling  eller animalsk udvundet stofskiftemedicin.

Kilde:
http://tiredthyroid.com/tsh.htm
Uddrag, frit oversat af Joan Lowe og Anett Kromann


Sick to death en video på engelsk der er værd at se

Print Friendly, PDF & Email

stofskiftesupport.dk

Du er ikke alene

Oversæt / Translate »