Vores tænder og stofskiftet


For at få en forståelse af skjoldbruskkirtlens dysfunktion, er det af væsentlig betydning for tandlægen af to grunde. For det første kan tandlægen være den første til at mistænke en alvorlig stofskiftesygdom og støtte i tidlig diagnose. Som del af sundhedsplejen, spiller tandlægen en vigtig rolle i forbindelse med afsløring af stofskiftesygdomme. Den anden grund er, at undgå mulige tand komplikationer som følge af behandling af patienter med sygdomme i skjoldbruskkirtlen. Ændringer af tandpleje skal overvejes ved behandling af patienter, der har stofskiftesygdomme.

En måde tandlægen kan beskytte skjoldbruskkirtlen ved, er at bruge en krave, når der tages røntgenbilleder. Skjoldbruskkirtlen er yderst følsom over for stråling, og overdreven stråling er en kendt risikofaktor for forskellige forhold vedrørende skjoldbruskkirtlen.

Patienter, der har stofskiftesygdomme udgør en udfordring i behandling, for tandlæger. Kendskabet til tilstanden og den nuværende fase af behandlingen er vigtig at forstå  pga. de mulige ændringer, der er nødvendige for tandbehandling. Længden og den aktuelle behandling er vigtig for at forstå den metaboliske kontrol af patienterne. De vigtigste komplikationer af patienter med hyperthyroidisme (højt stofskifte) og hypothyroidisme (lavt stofskifte) er forbundet med hjerte-komorbiditet. Et samarbejde med patientens praktiserende læge eller en endokrinolog er berettiget, hvis der bemærkes nogen tegn eller symptomer på sygdom i skjoldbruskkirtlen.

Stress reduktion, bevidsthed om medicin bivirkninger eller interaktioner, og årvågenhed for forekomsten af tegn eller symptomer på hormon toksicitet er blandt de ansvarsområder tandlægerne burde kigge på. Tandlæger har et ansvar for at være opmærksomme på de forskellige dimensioner af sygdom og behandling, der kan påvirke en patient, hvis sygehistorie afspejler problemer med skjoldbruskkirtlen.

Mange tegn og symptomer på sygdom i skjoldbruskkirtlen kan observeres ved undersøgelse af orofacial (mund og ansigt) kompleks. 

Derfor skal tandlæge være vidende om skjoldbruskkirtlens fysiologi og behandling af skjoldbruskkirtlens tilstand. Hvis en mistanke om sygdom i skjoldbruskkirtlen opstår hos en udiagnosticeret patient, bør alle tandbehandlinger udskydes til en komplet medicinsk vurdering er udført. En lægeligt velkontrolleret patient, får ingen kontraindikationer ved tandbehandling. 

Kilde
http://www.ncbi.nlm.nih.gov
Uddrag frit oversat af Anett Kromann


Tænder og sygdom

Der kan desværre gå betændelse i rodbehandlede/døde tænder. De fleste har overskud af sundhed til at bære denne kroniske belastning hele livet uden problemer. Ikke alle er så heldige. Nogle oplever debut af sygdom ifm. stress, ulykke, skilsmisse eller anden voldsom livsbegivenhed. Dette gør at immunsystemet kompromiteres, hvilket skaber optimale kår for de bakterier og toksiner, som kan sive ud i blodbanen fra en betændt død tand. Immunsystemet vil på et tidspunkt erkende, at det ikke kan få bugt med denne kroniske betændelse, da blodforsyningen til tanden er fjernet ifm. rodbehandlingen. Immunsystemet vil ændre strategi, angribe fra en anden vinkel og støbe nye og anderledes “kugler”. Hos nogle ender dette op med et immunsystem, som angriber eget væv – det hedder autoimmun sygdom. Alle tænder har forbindelse til akupunkturbaner. En betændt tand kan opfattes som en kontakt, der slukker for energien på den akupunkturbane, tanden tilhører. Det svageste organ på denne akupunkturbane, bliver så først sygt. Ligesom vand, som finder den letteste vej, så vil sygdomme også optræder dér, hvor man er svagest. En syg tand kan være med til at svække kroppen et bestemt sted.

 

Nogle kræftlæger er begyndt at trække betændte rodbehandlede tænder inden de giver kemo. De har erfaret at cancerpatienterne dør af bakterier fra deres tænder, når de smadrer immunsystemet med kemo. Og nogle gange trækkes de tænder, som har været en del af årsagen til canceren. Hjertekirurger trækker også rådne tænder, da bakterierne herfra meget hurtigt kan sætte sig og ødelægge indgrebet. Hovedreglen er “én gang betændelse, altid betændelse”. En tand består af små kanaler, op til 6 km kanaler i en enkelt tand. Det er i disse, der kan sidde anaerobe forrådnelsesbakterier. “Anaerobe” betyder, at de kun kan leve i et ilttomt miljø. Det er de farligste af alle bakterier, som producerer toxiner, herunder botulinum toxin (pølseforgiftning). Så snart disse bakterier får ilt, så dør de.

 

Der vil som regel ikke være symptomer ifa. smerter, da nerven er fjernet ved indgrebet og man er lam i området. Nogle gange bevæger betændelsen sig hen til den raske nabotand. Denne vil så smerte, og en løsning på dette kan være endnu en rodbehandling af denne. Så bliver man igen smertefri, men man har fordoblet sit potentielle problem. En tand med en stor amalgamfyldning kan også skade nerven, og tanden kan dø. Alle betændelser gør ondt, lever-, blære-, halsbetændelse, en bums osv. Lidt firkantet, så er det eneste sted i kroppen, hvor vi kan have en kronisk betændelse, uden smerter, i en død tand. Der kan være nogle tilstande, som går igen hos mennesker med en kronisk betændelsestilstand.

 

Når immunsystemet er i konstant beredskab, bliver kroppens C-vitamin fuldstændig opbrugt. Immunsystemet bruger C-vitamin som kanonkugler. Dyr producerer deres eget C-vitamin udfra sukker. Mennesket har mistet denne evne til fordel for øget kognitiv funktion. Men sukkertrangen ifm. C-vitamin-mangel har ikke helt fortaget sig. Derfor kan en øget sukkertrang være tegn på en betændelsestilstand. Jern er et tveægget sværd, som er i stand til at accellerere negative processer i kroppen ifm. betændelse.

 

Jern oxiderer strukturer og kan være som at hælde benzin på et bål. Kroppen er heldigvis så intelligent, at den gemmer jernet væk i jerndepoter ved kronisk betændelse. Ofte gemmes jernet så godt væk, at der ikke er nok til at producere røde blodlegemer. Dette giver en lav blodprocent, og man bliver træt og bleg. Så går man til lægen, som giver én jern. Dette er ikke hensigtsmæssigt, da kroppen så får travlt med også at gemme dette væk. I stedet skal årsagen til betændelsen fjernes, og jernet kommer frem igen og blodprocenten stiger. Derfor, en sød tand, lav blodprocent og høje jerndepoter (ferritin), kan være tegn på betændelse et sted i kroppen.

 

Parodontose og blødende tandkød kan også være tidlige tegn på skørbug, som er udtalt mangel på C-vitamin. C- vitamin indgår i kollagen-syntesen. Kollagen er det limstof/cement/de elastikker som holder sammen på vores bindevæv og blodårer. Et kardinaltegn på skørbug er blødende tandkød og løse tænder. En tendens til at få blå mærker kan også være tegn på en betændelsesproces, som har opbrugt al C-vitamin. Den sløve provokation som en tandrodsbetændelse kan skabe i kroppen, giver ikke nødvendigvis CRP- eller leukocyt-forhøjelse.

Årsagen til sygdom er mange. Det er vigtigt at tænke holistisk, og tænder er et overset emne.

Se her, hvilke potentielle problemer de enkelte tænder kan skabe i kroppen i linket nederst.

Kilde:
http://www.flytlie.com
Med tilladelse fra læge S. Flytlie
Udgivet 20. december 2014
Opdateret 3. september 2016

Print Friendly, PDF & Email

stofskiftesupport.dk

Du er ikke alene

Oversæt / Translate »