Det syge stofskifte og vores temperatur
Uddrag fra læge Carsten Vagn Hansens hjemmeside

Et stort problem for mange, der ikke har der godt og søger læge er, at mange læger ikke har tid til at tale om mere end en ting ad gangen og at overveje, om andre hormoner eller organsystemer, eller anden medicin, har betydning for sygdomme og symptomer. Ti minutter er ikke nok, når man ikke ved, hvad man fejler. Heller ikke når man skal have styr på samspillet mellem dem. Dertil kommer, at ved mange sygdomme, især de autoimmune, hvor immunsystemet kan have vekslende funktion, gør det svært at styre det hele.

Det medfører, at den syge helst selv skal være specialist i sine egne sygdomme og dermed være en god samarbejdspartner med sine læger. Lægen skal dele magten med sin patient og ikke overdrive virkningen af blandt andet den medicin, hun udskriver. En del syge kan være hæmmet af dårlig uddannelse og evne til at bruge sin viden, men så må pårørende være med til at støtte den syge, og lægen må være en god pædagog.  Det ideelle er, at patienten i løbet af kort tid ved mere om sin sygdom end lægen, også fordi sygdomme arter sig forskelligt fra menneske til menneske. Det er umuligt at putte alle ind i den samme kasse.

Skjoldbruskkirtlen
I skjoldbruskkirtlen dannes vores stofskiftehormoner. Er der problemer, vil det gå ud over tempoet i kroppen. Er stofskiftet for lavt, vil alt i kroppen gå langsommere, tarmene gå i stå med forstoppelse og vægten stige. Kræfterne bliver små, humøret dårligt med symptomer på depression. Huden bliver tør og dejagtig. Er der for meget hormon, vil alt køre på højtryk med hjertebanken, rysten, sved, diarré, vægttab mm.

Stofskiftet styres fra hjernen gennem hypofysen, som producerer et hormon, TSH, der betyder Thyreoidea Stimulerende Hormon. TSH stimulerer skjoldbruskkirtlens produktion af stofskiftehormonerne tyroksin, T4, og Trijodthyronin, T3. Er produktionen for høj, nedsættes dannelsen af TSH. Er den for lav, øges TSH, men det gælder kun, hvis hypofysen er i orden, og TSH kan ikke bruges til at styre stofskiftet med. Det er det fleste læger overbeviste om, og de glemmer derfor at lytte til deres patienter. TSH kan let være inden for det såkaldte normalområde, mens patienten har alle de klassiske symptomer på for lavt stofskifte. Lægen må ikke kun stole på tallene, men må være meget opmærksom på hvordan patienten har det.

Det, som betyder noget, er mængden af aktive, frie hormoner i blodet, frit T4 og frit T3, som stofskifteramte kan have svært ved at få lægen til at måle. T4 omdannes til T3 i vævenes celler, og T3 har en 4-5 gange så høj biologisk aktivitet som T4. Dannes der for meget T4, eller får man det som syntetisk lægemiddel (Eltroxin, Euthyrox), omdannes det overflødige T4 til reverse T3 (RT3), der er uvirksomt, så man ikke kan stole på almindeligt T3. Også revers T3 er meget svært at få lægerne til at måle.

En praktisk måde at vurdere stofskiftet på er at tage temperaturen om morgenen, før man er stået op. Normalt vil den ved lavt stofskifte ligge under 36,5 grader, men ved normalt stofskifte på 36,8-37,0. Pulsen ved lavt stofskifte vil ofte være lav, omkring 60.  *Se forklaring længere nede på siden *

Mineraler

Mangel på zink og selen kan hæmme leverens omdannelse af T4 til T3. Den sker mest i leveren, så har man problemer med den, kan det give problemer med for lavt T3. Anden sygdom, fx diabetes, kan også hæmme omdannelsen af T4 til T3. Stress med forøget dannelse af kortisol fra binyrebarken kan også midlertidig hæmme omdannelsen, men kun i tre uger. Mineralerne zink, selen og jern er nødvendige for omdannelsen af T4 til T3. Man må dog kun tage tilskud af jern, hvis man mangler det, da for meget jern oxiderer (forharsker) celler og fedt.

Jod spiller en stor rolle for stofskiftet, da jod indgår i stofskiftehormonerne. Jodmangel er udbredt i verden, især i lande og områder, hvor der ikke spises så meget fisk, skaldyr og anden mad fra havet. Tilsætning af jod til salt og til foder er vigtigt i forebyggelsen af jodmangel. Lægemidlet litium og en række fødemidler blokerer for jod. Det gælder for soja i for eksempel sojamælk, tofu, mange færdiglavede produkter og sojaolie. Det gælder også for peanuts. Jod kan blandt andet måles ved en håranalyse, og man kan få et tilskud ved at spise tangprodukter eller fx Kelp. Det er dog vigtigt at få undersøgt, om man har brug for jod.

De andre hormoner

Stofskiftehormonerne er vigtige for dannelsen af hormonerne progesteron og moderhormonet pregnenolon, som mange andre hormoner dannes ud fra. Disse hormoner er der for lidt af, når skjoldbruskkirtlen ikke fungerer ordentligt. Der er i det hele taget sammenhæng i hormonsystemet, så der ofte er problemer flere steder på en gang, også med binyrehormonerne (binyretræthed), kønshormonerne og biskjoldbruskkirtelhormonerne. Det kan fx ses, hvis man starter med en behandling med stofskiftehormon, og binyrebarken er svækket, hvilket kan forværre symptomerne.

Behandling

Lavt stofskifte behandles normalt med et syntetisk T4 hormon, typisk Eltroxin, hvilket kan medføre problemer for dem, der har problemer med omdannelsen til T3. Lægemidlet Eltroxin har også vist sig at have mange bivirkninger, hvorfor nogen vælger Euthyrox i stedet, men det er også et rent T4 hormon. Det er normalt en fordel at behandle med en standardiseret og naturlig form for tørret skjoldbruskkirtel fra grisen (Thyroid), da det indeholder både T1-T2-T3 og T4 samt calcitonin, der er værdifuldt for omsætningen af calcium.

Det er et problem, at der er så mange stofskiftesyge, at endokrinologerne der er specialister i hormonsygdomme, ikke kan overkomme behandling og kontrol. De har også lagt sig fast på, at der kun må behandles med kunstigt fremstillede stofskiftehormoner, som mange ikke tåler. Generelt har de heller ikke fulgt med udviklingen inden for hormonsygdomme og især ikke samspillet mellem dem. Det er derfor rigtig godt, at der nu på dansk er udkommet en meget fin håndbog i behandlingen af især for lavt stofskifte. Den hedder ”Stop Stofskiftevanviddet” og er skrevet af en stofskiftepatient, der har samlet viden fra både specialister i stofskiftesygdomme fra USA og England og fra stofskiftepatienter fra hele verden. Med denne bog kan man lære at styre sit eget stofskifte og at blive en rigtig god samarbejdspartner med en læge, der også ved efteruddannelse og læsning af bogen har fået den nødvendige viden. Det er ikke let at være læge, men det er svært at være patient, når der ikke bliver lyttet til en. Et stort fremskridt vil være, at alle praktiserende læger ved meget mere om stofskiftesygdomme, der er meget almindelige, og vil dele magten med deres patenter.

Kilde:
http://radiodoktoren.dk
Udgivet 24.11.2014


 

Hormonernes døgnrytme, der er uenighed om tidspunkterne, så dette skema er kun vejledende.

Print Friendly, PDF & Email
Scroll Up
Oversæt / Translate »