Øjenproblemer forbundet med stofskiftet


 

Øjenproblemer forbundet med Hypothyroidisme (lavt stofskifte)
Af Tina M. St. John, MD

Oversigt

Hypothyroidisme omfatter enhver medicinsk tilstand, der resulterer i unormalt lave skjoldbruskkirtel hormon niveauer. Autoimmune sygdomme, utilstrækkelig kost, jod, kirurgi, utilstrækkelig stimulation af skjoldbruskkirtlen og behandling af visse sygdomme kan føre til hypothyroidisme. Øjenproblemer kan udvikle sig hos nogle mennesker med hypothyroidisme. Præcis diagnose af den underliggende årsag til nedsat skjoldbruskkirtel funktion er en vigtig faktor, i fastsættelsen af en passende behandling for øjenproblemer forbundet med hypothyroidisme.

 

Hævelser omkring øjnene

Mennesker med hypothyroidisme kan udvikle hævelser omkring øjnene og i ansigtet. Med denne tilstand, vil slim lignende proteiner ophobes i de dybere lag af huden. Ved behandling af hypothyroidisme, vil proteinerne normalt sprede sig og hævelser omkring øjnene vil forsvinde.

 

Hængende øjenlåg

Hængende øjenlåg, opstår almindeligvis hos mennesker med hypothyroidisme, noterer den medicinske referencetekst “Harrisons Principles of Internal Medicine.” Niveauet af skjoldbruskkirtelhormoner i kroppen påvirker nervesystemets kontrol af øjenlågets position. Nedsat nerve stimulation af øjenlåg, der er forbundet med hypothyroidisme fører til hængende øjenlåg. Svær ptose (hængende øjenlåg) kan delvist blokere synsfeltet. Hvis dine øjenlåg hænger, er øjenlågenes muskel og bindevæv svækket. 

 

Exophthalmos (udstående øjne) og øjentørhed – højt og lavt stofskifte

Skjoldbruskkirtlens øjensygdom opstår oftest med en form for overaktiv skjoldbruskkirtel sygdom, kendt som Graves’ Opthalmopathy, eller TAO. Skjoldbruskkirtlens øjensygdom, kan dog også forekomme blandt personer med hypothyroidisme (lavt stofskifte) og Hashimotos, noterer University of Michigan Kellogg Eye Center. 

Sygdommen udvikler sig, når antistoffer produceret af immunsystemet angriber de bløde væv og muskler i øjet. Exophthalmos eller udstående øjne, er et kendetegnende træk ved Graves’ Opthalmopathy. 

Inflammation associeret med autoimmune angreb på væv i øjenhulen er årsag til hævelse, som skubber øjnene fremad. Med udtalt exophthalmos kan øjenlågene ikke lukke helt, og øjnene er sårbare over for udtørring. Tørhed af øjnene forårsager typisk irritation og en grynet fornemmelse i øjnene. I svære tilfælde vil skjoldbruskkirtlens øjensygdom og den tilhørende tørhed føre til udvikling af sår på øjets overflade, rapporter University of Iowa Department of Ophthalmology & Visual Sciences. Ardannelse på hornhinden – det klare område på forsiden af øjet, forårsaget af overfladeaktive sår, kan føre til permanent tab af synet.

 

Nerveskader i øjnene

Hævelse af det bløde væv i øjenhulen forårsaget af øjensygdommen kan trænge ind på synsnerven, også kendt som den optiske nerve. Denne nerve fungerer som en slags kommunikationen i kredsløb mellem øjet og hjernen. 

Kompression (pres) af synsnerven kan forårsage permanente skader, der kan føre til synstab i det angrebne øje. The University of Iowa Department of Ophthalmology & Visual Sciences rapporterer, at cirka 5 % af mennesker med skjoldbruskkirtlens øjensygdom udvikler optiske nerve problemer. Intensiv medicinsk behandling kan medvirke til at reducere risikoen for permanente skader på synsnerven.

 Kilde:
http://www.livestrong.com
Uddrag, frit oversat af Anett Kromann
Udgivet 21.03.2015


Store hypofyseadenomer kan ligeledes føre til tab af syn, hvis de trykker på synsnerven (den optiske nerve).

Læs mere om hypofysen/hypothalamus her.

 Kilde:
http://pituitary.ucla

Læs mere om øjensygdommen TAO her

Print Friendly, PDF & Email

stofskiftesupport.dk

Du er ikke alene

Oversæt / Translate »