Hormonforstyrrende stoffer og deres formodede påvirkning i dyr og menneskers krop

Det endokrine system

Endokrine systemer, der også omtales som hormonsystemer, findes i alle mennesker, pattedyr, fugle, fisk og mange andre typer af levende organismer. De består af:

  • Kirtler placeret i hele kroppen
  • Hormoner, der produceres i kirtlerne og frigives til blodbanen eller væsken omkring cellerne
  • Receptorer i forskellige organer og væv, som anerkender og reagerer på hormonerne

 

endokrine krop

Hormoner frigives af kirtler og rejser i hele kroppen, som kemiske budbringere. Hormonerne bindes til receptorer, ligesom en nøgle ville passe ind i en lås. De hormoner, eller nøgler, har brug for at finde kompatible receptorer eller låse, for at fungere korrekt. Selvom hormoner når alle dele af kroppen, er det kun målrettede celler med kompatible receptorer, der er udstyret til at reagere.

Når en receptor og et hormon binder sig, udfører receptoren hormon anvisninger ved enten at ændre cellens eksisterende proteiner eller tænde gener, der vil bygge et nyt protein. Begge disse handlinger skaber reaktioner i hele kroppen. Forskere har identificeret mere end 50 hormoner hos mennesker og dyr.

Det endokrine system regulerer alle biologiske processer i kroppen fra undfangelsen gennem voksenalderen og i alderdommen, herunder udvikling af hjernen og nervesystemet, vækst og funktion af det reproduktive system, samt metabolisme og blodsukker. De kvindelige æggestokke, mandlige testikler og hypofysen, skjoldbruskkirtlen og binyrerne er vigtige bestanddele af det endokrine system.

Hormonforstyrrende stoffer påvirker primært østrogen, androgen og stofskiftehormoner. Østrogener er den gruppe af hormoner, der er hovedansvarlig for kvindens reproduktive udvikling. De produceres primært i æggestokkene, men også i binyrene hos både mænd og kvinder. Androgener er primært ansvarlige for mandens reproduktive udvikling. Testosteron, et kønshormon der produceres i testiklerne, er for eksempel et androgen. Skjoldbruskkirtlen producerer, blandt andre, to hormoner, Thyroxin  T4 og Triiodothyronin T3.

Disse stofskiftehormoner stimulerer alle celler i kroppen og kontrollerer biologiske processer som vækst, reproduktion, udvikling og stofskifte.

 

Hormonforstyrrende stoffer

Forstyrrelse af det endokrine system kan opstå på forskellige måder. Nogle kemiske stoffer efterligner et naturligt hormon, narrer kroppen til at overreagere på stimuli (fx et væksthormon, der resulterer i øget muskelmasse) eller reagerer på uhensigtsmæssige tidspunkter (f.eks  ved at producere insulin, når det ikke er nødvendigt). Andre hormonforstyrrende stoffer blokerer virkningerne af et hormon fra visse receptorer (f.eks væksthormoner, som er nødvendige for normal udvikling). Atter andre, stimulerer direkte, eller hæmmer det endokrine system og forårsager overproduktion eller underproduktion af hormoner, hvilket kan resultere i en over eller underaktiv skjoldbruskkirtel. Visse lægemidler bruges forsætligt til at forårsage nogle af disse effekter, såsom p-piller. Kemiske stoffer påvirker miljøet på mange måder, men det er sjældent hensigten, at de skal påvirke det endokrine system hos mennesker.

I de senere år har nogle forskere foreslået, at kemikalier uforvarende kan forstyrre det endokrine system hos mennesker og dyr. En række kemiske stoffer har vist sig at forstyrre hormonsystemet hos dyr i laboratorieforsøg, og der er stærke beviser for, at kemisk eksponering er blevet forbundet med negative udviklingsmæssige og reproduktive effekter på fisk og dyreliv. Forbindelsen imellem udviklingen af endokrine sygdomme hos mennesker, og påvirkning fra miljøforurenende stoffer, er ikke klarlagt og er videnskabeligt kontroversielt.

Et eksempel på de ødelæggende konsekvenser af hormonforstyrrende stoffer på det menneskelige endokrine system, er det syntetiske østrogenlægemiddel diethylstilbestrol (DES). Forud for sit forbud i begyndelsen af ​​1970’erne, har læger fejlagtigt ordineret DES til så mange som fem millioner gravide kvinder, for at blokere spontan abort og fremme fosterets vækst. Da børn af disse mødre kom i puberteten, fandt man ud af, at den medicin, mødrene havde fået under graviditeten betød at børnenes reproduktive system blev påvirket og forårsagede blandt andet vaginal kræft.

17 stoffer, som ligger på EUs liste over stoffer, der har vist hormonforstyrrende effekter i dyreforsøg:

  1. 3-Benzylidene Camphor
  2. 4,4’-Dihydroxy-Benzophenone
  3. 4-Methylbenzylidene Camphor
  4. Benzophenone-1kostmetik
  5. Benzophenone-2
  6. BHA eller tert. Butylhydroxyanisol
  7. Boric Acid
  8. Butylparaben
  9. Cyclotetrasiloxane
  10. Diethyl phthalate (DEP)
  11. Dihydroxybiphenyl
  12. Ethylhexyl methoxycinnamate
  13. Ethylparaben
  14. Hydroxycinnamic Acid
  15. Methylparaben
  16. Propylparaben
  17. Resorcinol

 

Så længe disse 17 stoffer er tilladt i kosmetik og plejeprodukter, opfordrer Forbrugerrådet Tænk til, at forbrugeren selv sørger for at undgå produkter med de farlige stoffer.

Nyheder fra DTU om hormonforstyrrende stoffer her food.dtu.dk

Kilde:
http://taenk.dk/
http://www.epa.gov
Uddrag frit oversat af Joan Lowe og Anett Kromann
Udgivet 27.11.2014
Opdateret 27.06.2017

Print Friendly, PDF & Email
Scroll Up
Oversæt / Translate »